I EU’s oplæg til reform af støtten hedder det, at 30 % af støtten fremover skal gå til miljø. Det lyder umiddelbart sympatisk. Men hvorfor skal landmænd have milliarder af kroner for at tage miljøhensyn?

Ingen andre erhverv får penge for at tage miljøhensyn. For andre erhverv gælder det meget simple princip,  at forureneren betaler: Produktionen skal overholde en række miljøkrav. Ellers bliver produkterne ikke godkendt. Og miljøgodkendelsen er en forudsætning for, at produkterne kan mærkes (certificeres), og dermed afsættes til fornuftige priser. På den måde er der i moderne produktion penge i at tage miljøhensyn og vise ansvar og bæredygtighed.

Det er der også for landbruget, men her spiller klaveret falsk. Modsat alle andre erhverv, betaler det offentlige landbruget for at tage miljøhensyn. Og nu vil EU altså gøre det i endnu højere grad.

Det er simpelthen en gal kurs. Landbruget skal overholde alle gældende miljøkrav i produktionen. Miljøkravene er efterhånden internationale og derfor ikke konkurrenceforvridende. Og vi kan forhindre import af varer, der ikke lever op til gængse miljøstandarder i produktionen.

Den almindelige støtte til landbrugserhvervet er et (stort set) globalt fænomen, der må afvikles på den globale scene, hvis den skal afvikles. Men støtte til landbruget for simpelthen at tage miljøhensyn er gal. Det er et “forureneren-betales-princip” som går stik mod det ellers knæsatte “forureneren-betaler-princip”, som gælder for andre erhverv.

For landbrug, der ikke overholder miljøkrav, må der gælde samme strafferetlige regler som for andre virksomheder. Så er den ikke længere.

Til gengæld vil det være rigtig fornuftigt at bruge en stor del af landbrugsstøtten på et helt nyt forretningsområde,  som landbruget kan kaste sig over til gavn for almenvellet: Naturbeskyttelse.

Mange af vore landskaber er afhængige af landskabspleje, og vi har mistet en masse naturområder, som vi nu er interesseret i at genoprette. Det koster mange penge, og den opgave er det mere end oplagt, at landbruget er med til at løse.

Den store udfordring er altså at få en stor del af alle de penge, vi betaler til landbruget, flyttet over til en pulje, der kan gå ubeskåret til målrettet naturbeskyttelse.

Sådan bør skuden rettes op til glæde for naturen, miljøet, landbruget og borgernes pengepung.

Døvnælder hører ikke vejrudsigter og sætter ufortrødent krans efter krans af snehvide blomster i milde vintre. (Foto: Michael Stoltze).

Når vinterens første halvdel, som her i 2011/2012, er meget mild, kan det næsten føles som forår, når lyset mærkbart begynder at vende tilbage mod slutningen af januar.

Vintergækker og erantis myldrer op, og måske viser en enkelt forvirret krokus sig i den grønne plæne. Vincaen har enkelte blå blomster. Der er ingen sne, og i mangel af bedre bliver døvnælden ved med at tænde lys i den grønne vinter med sine kranse af snehvide blomster. Over blomsterkransene er forhåbningsfulde knopper på vej. Døvnælden hører i sagens natur ikke vejrmeldinger!

Den blottede jord i bede og køkkenhaver er ikke så bar mere, for fugten og mildheden har fået ukrudtet til at spire frem. Og med lunheden og det tiltagende lys er skidtet groet og blivet til mere end bare kimblade.

Men det er snydeforår! Der er stadig to måneder til, at det rigtige, sikre og uigendrivelige forår slår igennem i fuld potens. Nu tøver naturen stadig og driver lige så megen gæk med os, som “snödropparne” (svenskernes navn for vintergækker) i græsset.

Vi tror, at vintergækken - snedråben, som den hedder på svensk - er et forårstegn. Men den snyder os. Tit sætter vinteren ind, når vintergækken dukker op. (Foto: Michael Stoltze).

Vinteren med frost og sne kan komme når som helst og bide sig fast i ugevis – ja, langt ind i marts. Og dog er snydevåren god nok. Vi må nyde den, så længe den varer. Bliver det vinter, må vi trøste os med, at det rigtige forår trods alt rykker næmere, og at vintergæk og erantis ufortrødent lægger sig ned i frost og sne for sove vintersøvn indtil da. Og når det så tør igen, vågner de op til dåd, retter sig op og springer ud i fuldt flor,  som om intet var hændt.

Men lige nu har vi altså snydeforår.

Grøn vinter - og pludselig står der en sart og forvirret plæne-krokus græsset. (Foto: Michael Stoltze).

Ukrudt (og opiumsvalmuer) er spiret i hobetal på den blottede jord. (Foto: Michael Stoltze).

Så længe det er mildt og vådt, vinker blomster af vinca himmelblåt. Også i januar! (Michael Stoltze).

Det er vådt at være erantis i januar. (Foto: Michael Stoltze).

De fleste af Danmarks vilde arter af dyr og planter er trængt tilbage til levester, der er som små frimærker. F.eks. her på Høvblege på Møn. (Foto: Michael Stoltze).

Til min store glæde har miljøminister Ida Auken slået et flot slag for naturen og biodiversiteten på den internationale scene.

Forleden holdt hun tale som oplæg til en workshop, der på europæisk plan skulle forberede et FN-møde i Panama City til april. På mødet i Panama er det planen at nedsætte et internationalt ekspertpanel, der kan rådgive om, hvordan vi stanser det accelererende tab af Jordens biologiske mangfoldighed – biodiversiteten. Panelet kommer til at hedde IPBES (Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services ), og det bliver en pendant til klimapanelet IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change).

Ved workshoppen sagde miljøministeren blandt andet:

Hvis vi skal redde naturens mangfoldighed og vores økosystemer, så er det afgørende, at vi får sat arbejdet i naturpanelet i gang hurtigst muligt. Der er simpelthen ikke tid til at bruge årevis på at udvikle det helt perfekte system, for vi mister alt for mange dyre- og plantearter hvert år.

- Gør arbejdsprogrammet så ligetil som overhovedet muligt. Husk altid på, at IPBES skal være med til at vejlede politikerne – undgå derfor at vedlægge hundredvis af anbefalinger og husk at prioritere de anbefalinger, I kommer med.

Det er flotte, rigtige og nødvendige ord fra ministeren. Og det er godt og vigtigt, at hun (i øvrigt ligesom sin forgænger i embedet) markerer sig klart og ambitiøst på den internationale scene.

Men ministerens udfordringer er også det nationale, og her er der enorme og presserende opgaver. Danmark er et af de lande i verden, hvor naturen og biodiversiteten er under allerstørst pres pga. den meget intensive udnyttelse af landet.

Derfor kan det kun gå for langsom med at udforme den nationale Naturplan Danmark, som er bebudet i regeringsgrundlaget. Her kan det bekymre, at den annoncerede Natur- og Landbrugskommission, som skal løbe det hele i gang, stadig ikke er på plads.

Så mens vi venter på FN, IBBES og den internationale oprustning til kampen for at bevare verdens biodiversitet, er et meget relevant spørgsmål til ministeren:

Hvad med Danmark?

I går havde regeringen sin dag nr. 100, så i dag er “fredningstiden” altså ophørt. Hvordan gik de 100 dage så, og hvad skal der ske nu?

Ført og fremmest må man konstatere, at medierne ikke har haft megen respekt for den traditionelle fredningstid. Efter Helle Thorning Schmidts lange, oppositionskritiske og meget upersonlige åbningstale, haglede beskyldningerne om løftebrud ned over regeringen sammen med en stribe personsager om blandt andet Ole Sohns fortid og Villy Søvndals evner som udenrigsminister.

Personsagerne har skygget meget for regeringens politiske ambitioner. Derfor kom det meget tilpas for regeringen, at Venstre pluselig fik al bevågenhed fra medierne på grund af en mulig ulovlig indblanding i Helle Thorning Schmidts skattesag.

I den vigtige nytårstale var statsministeren trods krisen tilpas smilende og mere personlig og afslappet i sin stil end før set. Hun talte fremadrettet om de unge, om fællesskab og om ret og pligt samt om, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for hinanden og for samfundet. Og hun lagde i momenter ansigtet i mere alvorlige folder, når talen handlede om den økonomiske krise, om arbejdsløshed, underskud og de magre og slidsomme år, vi har i vente.

I modsætning til i sin åbningstale, brugte statmisteren ikke kræfter på at lange ud efter den forrige regering i sin nytårstale. Talen var tillidsskabende med appel om sammenhold i en krisetid. Det er ikke den værste appel, når alle ved, at vi står over for svære opgaver, og at vi skal i arbejdstøjet. I den sammenhæng er det mindre væsenligt, at talen ikke var videre konkret.

At tænke det grønne sammen med sund udvikling i beskæftigelse og produktion og god vækst i velstand er helt afgørende. Hele den grønne satsning – miljø-, klima- og naturpolitikken – bør og vil fylde meget i fremtiden – både nationalt og internationalt. Alle er enige om, at Danmark og EU med massiv satsning på bæredygtig udvikling (grøn vækst) har rigtig gode muligheder for at komme godt ud af krisen. Det er ikke noget nyt. Anders Fogh Rasmussen anslog tankerne allerede i 2008 kort inden, han forlod jobbet som statsminister.

Men besynderligt nok nævnte Helle Thorning Schmidt ikke klimapolitik eller anden grøn politik med et ord i sin nytårstale. Vi har til gode at høre nogle klare udmeldinger og nogle solide løsningsmodeller for, hvordan grønne satsninger sikrer natur og miljø og samtidig skubber godt gang i beskæftigelse og erhversliv.

Her det vigtigt, at vi i fællesskab og tillid er åbne over for nytænkning. Det er forudsætningen for, at vi kan nå til enighed om kloge og langsigtede visioner, der kan bringe os fremad. Regering, opposition og alle, der blander sig i samfundets udvikling, bør passe på med at klæbe til fordomme og snæver ideologi, som alt for ofte har blokeret for de oplagte løsninger.

Vi skal blandt andet finde løsninger omkring landbrug og natur. Danmark er et landbrugsland – faktisk det mest opdyrkede land i Europa. Erhvervet ejer og forvalter 3/4 af det danske landareal, og landbruget har på godt og ondt enorm indflydelse på Danmarks udseende og fremtid. Derfor bliver arbejdet i den kommende Natur- og Landbrugskommission uhyre vigtigt. Kommissionen (som desværre endnu ikke er nedsat) bør bane vejen for et helt nyt syn på naturen og landbruget i Danmark og skabe rum for, at mange forskellige typer landbrug – store som små – kan eksistere sammen og samlet set fungere godt i forhold til både natur, miljø og Danmarks økonomi.

Natur- og Landbrugskommissionen skal desuden bane vejen for regeringsgrundlagets Naturplan Danmark og for de længe efterlyste forenklinger og forbedringer af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og andre arealrelaterede love. Ja – hvorfor ikke en helt ny og overordnet Arealforvaltningslov?

Regeringen har, under forståelige beskyldninger om løftebrud og om blot at videreføre den forrige regerings politik, haft temmelig travlt med at få afviklet de forskellige uundgåelige arvesager. Derfor har vi endnu til gode at se, hvad regeringen virkelig vil.

På natur- og miljøområdet bliver den helt store udfordring, at regeringen med miljøministeren og fødevareminister som centrale og ligeværdige aktører dels får landet Naturplan Danmark fornuftigt og dels får arbejdet koordineret med en politik og en lovgivning, som styrker beskæftigelse og erhvervsliv.

Et tæt forhold til naturen er vigtig for vores sundhed og trivsel. (Foto: Michael Stoltze).

“Børn lider under at komme for lidt ud i naturen“. Sådan skriver Kristeligt Dagblad i en stort opsat artikel på forsiden 7. januar 2011.

Talrige udersøgelser viser, at børn og unge i dag har et meget fjernt forhold til naturen. Karen Wistoft, lektor i sundhedspædagogik ved Aarhus Universitet, mener ligefrem, at mange børn i dag slet ikke har et forhold til naturen. Og internationalt (ikke mindst i USA) taler forskere ligefrem om, at børn lider af naturblokering (nature deficit disorder). Et udtryk for, at vores forhold til naturen nu er så fjernt, at det begynder af gå alvorligt ud over vores intelligens, sundhed og trivsel.

Leder af skoletjensten i Danmarks Naturfredningsforening, Ole Laursen, siger det sådan:

”Forældrene angiver, at det handler om prioritering. Vi ved, at en hund skal luftes, men det virker, som om vi nogle gange glemmer at lufte vores børn.

Da jeg var barn, sendte man børnene udenfor, hvis man ville have lidt fred. I dag sætter man ungerne foran en skærm, så ved man, hvor man har dem.”

Jeg er ikke i tvivl om, at både forskeren, lederen af skoletjenesten og de mange, mange andre, der nationalt og internationalt er begyndt at stille skarpt på problemet, har fat i noget meget vigtigt. Vi svigter børnene ved ikke at tage ansvar. Det er naturligvis ikke børnenes skyld, at de udvikler et så fjernt forhold til naturen. Fantasifulde computerspil er tillokkende og ikke nødvendigvis dårlige. Men de må aldrig stå alene. Virkeligheden er det afgørende og vigtige grundlag for alt. Og her svigter vi alvorligt, hvis vi ikke fører børn ind i den virkelighed, naturen er. Små børn har en vidunderlig sund evne til at se og forundres. Den evne skal vi understøtte ved at give vores børn mulighed for at opleve naturen på egen hånd og ved at svare.

Da jeg var barn, var vi ude stort set hver eneste dag i al slags vejr. Og det var en selvfølgelighed, at både skolen og mine forældre gav os en grundlæggene indføring i naturen omkring os, så vi lærte glæden ved at kende til og kalde ting ved navn. Vi fik svar på vores nysgerrighed og en fortrolighed med naturen. Det er ingen selvfølgelighed mere. Og dét er et kæmpe problem.

Vi svigter vores børn, når det gælder naturen. Nu er det åbenbart kommet så vidt med natur-analfabetismen, at den er årsag til problemer med trivsel og sundhed for mange børn.

Både skolerne og hjemmene har et ansvar for at vende udviklingen.

Godt Nytår!

I går holdt Helle Thorning Schmidt – Danmarks første kvindelige statsminister – sin første nytårstale.

Efter magtskiftet i dansk politik, i lyset af den nationale og internationale økonomiske krise (især i EU) og på baggrund af, at Danmark har EU-formandsskabet frem til 1. juli 2012, var det en meget vigtig tale. Vi var mange, som sad klistret til skærmen og så og lyttede intenst på, hvad statsministeren havde af budskaber til os. Og vi var mange, der var meget spændt på, hvordan hun ville klare det.

Nu er talen holdt. Og hun gjorde det faktisk godt. Efter hendes katastrofalt ringe åbningstale i Folketinget i oktober, hvor hun i en meget lang, stiv og upersonlig tale primært rakkene ned på den forrige regering med et hav af gentagne floskler, var hendes  nytårstale nærmest en befrielse.

Statsministeren var trods krisen tilpas smilende og mere personlig og afslappet i sin stil end før set. Hun talte fremadrettet om de unge, om fællesskab og om ret og pligt samt hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for hinanden og for samfundet. Og hun lagde i momenter ansigtet i mere alvorlige folder, hvor talen handlede om den økonomiske krise, om arbejdsløshed, underskud og de magre og slidsomme år, vi har i vente.

Derfor har statsministeren generelt fået stor ros for stilen i nytårstalen. Men indholdet er endnu engang blevet kritiseret for at være for ukonkret. Hvad vil hun? Hvad vil regeringen? Hvad er løsningerne? At sige “kickstart” tusind gange er ikke et politisk projekt, og mange har svært ved at se, at regeringen har en ny samfundsmodel, som kan bringe os ud af den aktuelle krise og frem til bedre tider.

Kritikken er både nødvendig og berettiget. Og regeringen bør lytte meget nøje på den. Men frem for alt har statsministeren med sin nytårstale med held anslået en mere personlig og tillidsvækkede stil. Det er positivt og gøder jorden for resultater i det svære og politisk uhyre spændende år, vi netop har taget hul på.

Hele den grønne satsning – miljø-, klima- og naturpolitikken – bør fylde meget i 2012. Alle er enige om, at Danmark og EU med massiv satsning på bæredygtig udvikling (grøn vækst) har rigtig gode muligheder for at komme godt ud af krisen. Det er ikke noget nyt. Anders Fogh Rasmussen anslog tankerne allerede i 2008 kort inden, han forlod jobbet som statsminister.

Men besynderligt nok nævnte Helle Thorning Schmidt ikke klimapolitik eller anden grøn politik med et ord i sin nytårstale. Vi har til gode at høre nogle klare udmeldinger og nogle solide løsningsmodeller for, hvordan grønne satsninger sikrer natur og miljø og samtidig skubber godt gang i beskæftigelse og erhversliv.

Her det vigtigt, at vi i fællesskab og tillid er åbne over for nytænkning. Det er forudsætningen for, at vi kan nå til enighed om kloge og langsigtede visioner, der kan bringe os fremad. Regering, opposition og alle, der blander sig i samfundets udvikling, bør passe på med at klæbe til fordomme og snæver ideologi, som alt for ofte har blokeret for de oplagte løsninger. I kristetider er der brug for sammenhold og løsninger – ikke slåskampe.

Et at de steder, vi skal finde løsninger i 2012, er omkring landbrug og natur. Danmark er et landbrugsland: Landbruget ejer og forvalter 3/4 af det danske landareal, og erhvervet har på godt og ondt enorm indflydelse på Danmarks fremtid og udseende. Derfor bliver arbejdet i den kommende Natur- og Landbrugskommission uhyre vigtigt. Kommissionen bør bane vejen for et helt nyt syn på naturen og landbruget i Danmark og skabe rum for, at mange forskellige typer landbrug – store som små – kan eksistere sammen og samlet set fungere godt i forhold til både natur, miljø og Danmarks økonomi.

Natur- og Landbrugskommissionen skal desuden bane vejen for regeringsgrundlagets visionære Naturplan Danmark og for de længe efterlyste forenklinger og forbedringer af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og andre arealerelaterede love. Ja – hvorfor ikke en helt ny og overordnet Arealforvaltningslov?

Det bliver nok at se til i 2012!

Hermed vil jeg sige tak for alt i 2011 og ønske alle masser af gåpåmod, held og lykke i 2012.

Store og spændende udfordringer venter.

Michael Stoltze

Rose i Nyker, juledag 2011. (Foto: Michael Stoltze).

De mange rosensorter i vores haver er fremavlet til at blomstre rigt og længe med store, farvestrålende blomster. Ligesom hunderoser, æbleroser og andre af deres fine, vilde slægtninge i den danske natur, blomstrer de rigt i forsommeren.

Men i lune efterår uden hård frost fortsætter haveroserne med at blomstre, og i milde vintre bliver de ved langt ind i vinteren.  Ja – det kan sågar ske, at enkelte af årets sidste rosenknopper vælger at stå vinteren igennem og springe ud i marts, hvor blomsten møder forårets friske, nye rosenskud.

I 2011 var efteråret lunt, og den første vintermåned mild. Hidtil har der kun været let nattefrost nogle få gange, og mange steder ved kysterne har der slet ikke været frost. Derfor blomstrer masser af vilde pantearter i utide, og i haverne forsøger roserne sig så godt, de kan. De er lidt medtagne af blæst, fugt og svigtende lys – men alligevel!

Se bare her, hvad haverne i Nyker på Bornholm bød på af rosenflor 1. juledag, 2011! Det er et noget andet syn end i 2010, hvor Bornholm druknede i sne under en tre dage lang snestorm.

Med denne buket af “juleroser” ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår.

Rose i Nyker, juledag 2011. (Foto: Michael Stoltze).

Rose i Nyker, juledag 2011. (Foto: Michael Stoltze).

Rose i Nyker, juledag 2011. (Foto: Michael Stoltze).

Rose i Nyker, juledag 2011. (Foto: Michael Stoltze).

Rose i Nyker, juledag 2011. (Foto: Michael Stoltze).

Rose i Nyker, juledag 2011. (Foto: Michael Stoltze).

Med dette frodige vinterbillede fra Store Løvklit i Kærgård Plantage i Vestjylland ønsker Dansk Natur alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Vinteren er over os, men indtil videre i en grøn og frodig udgave med plusgrader – helt forskellig fra sidste års sne og strenge kulde. I morgen er der så besked derude fra, at det lysner dag for dag. Og med disse temperaturer er der vist kun få uger til de første vintergækker og erantis. De står lige på spring!

Dansk Natur går på juleferie nu, men vender sammen med det tiltagende lys stærkt tilbage fra og med 2. januar 2012 med nyheder, kommentarer og debatoplæg om naturen og miljøet i Danmark.

Med den vigtige Natur- og Landbrugskommission, der skal i gang med arbejdet kort efter nytår og Naturplan Danmark, der skal realiseres, har 2012 alle udsigter til at blive et vigtigt og skelsættende år for Danmark og den dansk natur. Men også et år, hvor der bliver brug for alle goder kræfter i kampen for et smukt og trygt land med en rig natur og et rent miljø.

Husk stadig, at det er jer, der som læsere og kommentatorer er med til at give bloggen indhold og slagkraft. Bloggen har udviklet sig over al forventning i løbet af 2011:  Den 20. december 2010 lå vi på 17.803 unikke besøgende og 148 kommentarer. I dag, præcis et år senere, er vi oppe 68.075 unikke besøgende og 799 kommentarer siden vi gik i luften den 28. april 2010. Det gennemsnitlige aktivitetsniveau er forøget med over 100 % i forhold til 2010. Det er ekstremt flot! Og indsatsen nytter. Bloggen har også i 2011 været med til at bane vejen for et stort antal debatmøder og indslag om natur og miljø i både lokale og landsdækkende medier.

Så – 1000 tak for jeres gode indsats i 2011! Jeg glæder mig allerede til lige så meget eller endnu mere gang i den i 2012.

Hermed ønskes I alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår.

Bedste hilsener,

Michael Stoltze

Redaktør af Dansk Natur

DNA-spor i en lille vandprøve kan afsløre, om der findes oddere en sø. (Foto: Jiji Bohdal).

Endnu engang er danske forskere helt i front internationalt med forskning i, hvordan vi kan bruge DNA i alskens detektivarbejde. Denne gang åbner DNA-analyser af ferskvand for helt nye og yderst spændende muligheder for overvågning af naturens tilstand og biodiversitet.

I en pressemeddelelse skriver forskerne blandt andet:

Den banebrydende DNA-forskning ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet vender simpelthen op og ned på vores overvågning af naturen. Det viser sig, at et snapseglas søvand indeholder DNA fra hele søens dyreliv. Dermed er en effektiv og billig metode, som kan få stor betydning for at få tjek på naturens mangfoldighed, inden for rækkevidde.

Klodens biodiversitet er i kraftig tilbagegang, og for eksperter verden over er det en næsten uoverkommelig udfordring at redegøre for denne tilbagegang. I dag overvåges truede arter ved hjælp af tidskrævende og kostbare undersøgelser foretaget af eksperter, som skal finde dyrene, hvor de lever – metoder som dybest set ikke har ændret sig i hundrede år.

Men nu har tre forskere fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik (Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet) vist vejen for fremtidens naturovervågning. Det sker med en forsidehistorie i det ansete videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology, hvor deres opsigtsvækkende resultater viser, at en ny metode kan bruges til at overvåge truede dyrearter blot ud fra DNA-spor, som dyrene efterlader i vandmiljøet.

Forskningsholdet bag de nye undersøgelser er phd-studerende Philip Francis Thomsen og specialestuderende Jos Kielgast og Lars L. Iversen, som på tværs af fagområder har dokumenteret denne helt nye type naturovervågningsmetode. Ved at undersøge hundrede forskellige søer og vandløb med både eksisterende metoder (biologer i gummistøvler) og den nye DNA-baserede metode, dokumenterer forskerne, at DNA-detektion er effektiv, selv når dyrene er ekstremt fåtallige.

- Vi har påvist, at vores DNA-detektionsmetode virker på en lang række forskellige sjældne dyrearter som lever i ferskvand. De efterlader alle DNA-spor i miljøet, som kan detekteres i meget små vandprøver fra deres levesteder. I vandprøverne har vi fundet DNA fra dyr så forskellige som fra odder til guldsmed, siger Philip Francis Thomsen.

Undersøgelsen viser også, at der er en klar sammenhæng mellem mængden af DNA i miljøet og tætheden af dyr i et bestemt område. Dermed ser det ud til, at den nye DNA-detektionsmetode kan bruges til at estimere bestandsstørrelser. Dette er afgørende i forbindelse med overvågning af sjældne dyr, hvor man ofte ønsker at vide, om bestanden er stor eller lille.

I FN er man enige om at vi skal stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, men en forudsætning er, at man kan gøre ordentlig status over arterne. Her vil den nye metode gøre det billigere og hurtigere at finde de steder, hvor de truede arter er og dermed prioritere indsatsen til gavn for naturen både herhjemme og i resten af verden,” siger Jos Kielgast.

De nye opdagelser viser, at DNA-spor findes overalt i vandmiljøet. Forskerne bag undersøgelsen mener, at i princippet kan metoden også bruges i mange andre sammenhænge end i forbindelse med truede dyrearter eller overvågning af biodiversitet. F.eks. vil det være muligt, mener forskerne, at fiskekvoter i fremtiden kan estimeres ud fra DNA-spor frem for fangster.

Læs mere på dette link på videnskab.dk

Link til originalartiklen i Molecular Ecology  Monitoring endangered freshwater biodiversity using environmental DNA

Løgfrøen lever skjult og kan være meget svær at finde i naturen. Men spor af DNA i vand kan afsløre, hvor den findes. (Foto: Lars. L. Iversen).

Miljøminister Ida Auken.

Da regeringen den 7. december udsendte de såkalde EU-naturplaner,  var det uden flere penge til indsatsen. De 1,8 mia. kr., der figurerede i pressemeddelelsen og medierne, var nemlig ikke nye penge, men midler, der i årene 2012-2015 flyttes fra den brede naturbeskyttelsesindsats til særlig prioriterede områder.

Det har fået Kommunernes Landsforening (KL) til at kritisere regeringens EU-naturplaner skarpt. KL frygter, at regeringens planer vil sætte naturbeskyttelsen i bakgear, og at årtiers naturpleje uden for de prioriterede områder vil være spildt.

Det fik miljøminister Ida Auken til at svare  “…det er også vigtigt at understrege, at dette er det første skridt. Vi tager fat på den øvrige natur, når regeringen kommer med sin Naturplan Danmark.”

Det er en  vigtig udmelding. Auken har en plan. Naturplan Danmark er dén nationale plan, som de nuværende regeringspartier har råbt og skreget på i 10 år, da de var i opposition. Ideen til planen stammer helt tilbage fra 2001, da Wilhjelmudvalget kom med sin rapport om den danske naturs tilstand og landbruget bagefter udtalte:

“Rapporten vil blive husket som en milepæl om ti år. Det var med den, vi stoppede op og besluttede os for, at Dalgas-perioden 100 % var overstået. Nu er det andre værdier end blot at dyrke jorden, der skal til for, at vi kan tale om godt landmandsskab. Vi skal også tage vare på naturen.”

Sådan kom det som bekendt ikke til at gå. Men for et par år siden tog Ida Auken sammen med sit parti initiativ til Naturplan Danmark, og det er dét forslag, der nu er adopteret af regeringen og skrevet ind i regeringsgrundlaget (side 31). Det Konservative Folkeparti kom også med en meget lignende plan (Et grønnere og rigere Danmark) i juni, 2011.

Miljøministeren har rent taktisk ikke haft andet valg end at udsende EU-naturplanerne som de lå, og hun har uden tvivl været klar over, at hun ville få kritik for dermed blot at realisere blå bloks planer.

Under alle omstændigheder er det dog godt, at EU-planerne endelig er offentliggjort. Nu kan vi komme videre med naturbeskyttelsen og gå i gang med det centrale: Realiseringen af Naturplan Danmark.

Her har miljøministeren virkelig mulighed for at skrive Danmarkshistorie, fordi planen har fokus på både at genoprette dansk natur og dansk økonomi. Realiseringen af planen kræver fremstrakte hænder mod det landbrug, som er i krise, og som er så afgørende for vores natur, fordi det forvalter 3/4 af Danmarks landareal.

Naturplan Danmark er meget mere end en plan for beskyttese af underlige planter og dyr. Det er en vision, som sætter nogle helt overordnede rammer og mål for, hvor og hvor intensivt vi kan benytte Danmark i fremtiden. Det er en plan, der skal beskytte naturens variation og biodiversitet, sikre at landet udvikler sig smukt og samtidig sikre gode og klare rammer for et produktivt og værdiskabende landbrug.

Efter nytår nedsætter regeringen en hurtigtarbejdende Natur- og Landbrugskommission, hvor miljøministeren og fødevareministeren vil gå i tæt samarbejde. Denne kommission er som skabt til at være fødselshælper for Naturplan Danmark. Samtidig bliver en af  kommissionens vigtigste opgaver at finde de mest farbare og konstruktive veje ud af landbrugets gældskrise.

Det er enorme udfordringer. Men der er ingen tvivl om, at det er rigtigt at tænke sund planlægning og økonomisk genopretning sammen. Kommissionens arbejde skal ideelt bane vejen for intet mindre end et smukt land med en god økonomi.

Et tæt samarbejde mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet og nedsættelse af en Natur- og Landbrugskommission har vide perspektiver. Nu er begge dele en realitet, og det er den bedste nyhed, man kan tænke sig for både natur og landbrug.

Derfor er mine forventninger om nybrud og samling om fælles løsningsmodeller til gavn for Danmark tårnhøje.

Håbet er, at alle parter går konstruktivt og fordomsfrit til værks, og at befolkning,  organisationer, eksperter og politikere – uanset partifarve – engagerer sig i dette vigtige arbejde uden smålig skelen til, hvor i det politisk landskab ideen er født.