Intet nyt fra Tønder

Debatten om Udkantsdanmark raser i kølvandet på DR’s initiativ “Danmark knækker”.

Det kulminerede i går på et “topmøde” mellem ministre, politikere og erhvervsfolk, der blev lukket inde i vandtårnet i Tønder i 24 timer for at finde frem til nogle anbefalinger.

Men læs lige følgende anbefalinger om erhvervsudviklingen:

Vi skal som land blive bedre til at forstå det globale marked og de konsekvenser det har for os. Vi er nødt til at fokusere på højere produktivitet og på bedre konkurrenceevne.

Derfor foreslår vi, at utidssvarende restriktioner for erhvervslivet fjernes, for eksempel for turisme, landbrug og fiskeri, ligesom der skal satses på en langt mere effektiv og hurtig sagsbehandling af ansøgninger om etablering og udvidelse.

Grøn vækst, klimaproblematik og ny teknologi betyder, at der ligger store muligheder for landbrugserhvervet i nye produktionsformer, hvor produktionen i dag hovedsagelig er fødevarer, herunder biogas og bioetanol. Disse nye muligheder skal fremmes.

Innovation og iværksætteri skal styrkes.

Vi foreslår ”SU” til vækstiværksættere, som kan være finansieret af de regionale vækstfora som led i de kommende partnerskabsaftaler. Initiativer af denne art skal bruges til at sparke nyt i gang og er således midlertidige foranstaltninger.

Vi vil undersøge om eksisterende ordninger i højere grad kan fremme væksten i yderområderne. ”Udkantsområdernes” potentiale i oplevelsesøkonomien skal udvikles, og det skal blandt andet ske via helårsoplevelsesturisme, totaloplevelser og oplevelsesfyrtårne.

Vorherrebevares… Der er jo slet ingen nytænkning. Sikken en gang buzzwords. Hvor er naturbeskyttelse, bæredygtig primærproduktion og produktforædling henne?

Holdet i Vandtårnet vil fjerne, hvad de kalder “utidssvarende restriktioner for erhvervslivet, for eksempel for turisme, landbrug og fiskeri, ligesom der skal satses på en langt mere effektiv og hurtig sagsbehandling af ansøgninger om etablering og udvidelse”.

Det er da et knæfald af titan-dimensioner for regeringens og navnlig fødevareministerens vision om svinefabrikker, energipil og billige bulkvarer. Det er altså ikke lige det, vi har brug for i Udkantsdanmark, der allerede er hårdt belastet af et landbrug og fiskeri,  der er umådelig langt fra at være bæredygtigt.

At selv oppositionen (repræsenteret ved Villy Søvndal) kan stå bag denne Venstre-classic-udmelding siger noget om, hvor langt vi er fra en begavet løsning på en bæredygtig politik for udviklingen af hele Danmark.

Så – SUK – intet nyt fra vandtårnet i Tønder. Man kunne lige så godt bare have bedt Løkke holde en af de sædvanlige taler.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Danmark knækker, Lars Løkke Rasmussen, Naturbeskyttelse og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s