Hvordan skal Danmark se ud?

Selv om Danmark ikke er til masser af vildnis, er landets natur ved at få en ny dimension. Regeringen har et mål om, at skov skal dække mindst 20 pct. af Danmark inden 2089. Men hvordan bliver velfærdsstaten Danmark et spændende og attraktivt land med variation, saft og kraft?

Af Michael Stoltze
Biolog, ph.d. og forfatter
[Bragt første gang 10. oktober 2006 som kronik i Berlingske Tidende]
Viste du, at de siddende regeringer siden 1989 har støttet en plan om, at Danmark skal have fordoblet sit
skovareal inden 2089? Sikkert ikke.
Men det er meningen, at skove skal dække over 20 % af Danmark mod slutningen af det 21. århundrede. Befolkningen er bare aldrig blevet spurgt om, hvordan deres land skal se ud i fremtiden. Det kan være, vi slet ikke ønsker al den skov. Måske er det åbne og blomsterrige landskaber, vi vil have mere af. Måske begge dele. Måske mere vildnis. Måske vil vi helst have bølgende kornmarker og køer på græs. Måske er drømmen en gigantisk metropol. Vi ved ikke, hvad den danske befolkning tænker.
Miljøminister Connie Hedegaard vil have debat om den danske natur. Hvilken natur er vigtig for os? Hvilke forandringer vil vi acceptere? Hvordan afvejer vi specialisternes viden og befolkningens ønsker mod hinanden som grundlag for naturbeskyttelsen? Skal landmænd i højere grad beskæftige sig med at beskytte og udvikle naturværdier fremover?
Fint. Lad as få nogle friske bud på, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden. Nogle bud på, hvordan vi sikrer Danmark som et spændende og attraktivt land med variation, saft og kraft. Skal vi have mere vildnis? Skal vi have mere skov? Skal vi genskabe søer, sumpe og snoede vandløb? Skal vi vedligeholde og forøge arealet af heder, enge og andre gamle kulturlandskaber, der har udtjent deres rolle i landbrugsdriften? Eller modsat: Er der for meget vildnis? Er der for meget skov? Skal vi blæse kulturarven et stykke og lade heder, enge og andre udtjente kulturlandskaber gro til?
I debatten er der nogle begreber og forhold, det er godt at kende til.
For det første: Natur er pr. definition alt det, der kommer af sig selv. Det, menneskehænder ikke har skabt. Natur helt uden menneskehænder ville på landjorden i Danmark sige løvskove med sumpe, moser og morads de fleste steder. Enge, heder og blomstrende bakker er som regel kulturprodukter.
For det andet: Der er natur over alt, uanset hvor stor kulturpåvirkningen er. Selv i de tætteste og største byer og på de mest intensivt dyrkede marker er der natur. Den er blot fattigere end den urørte natur.
For det tredje: Mennesket har ved sit virke formet landet og i begyndelsen skabt sine egne, behagelige livslommer, hvor lys og luft gjorde os godt i naturens vildnis. Og lommerne blev efterhånden til sammenhængende kulturlandskaber, som med tiden fortrængte den vildeste natur.
For det fjerde: Forvandlingen af Danmark fra naturland til kulturland er forudsætningen for, at 5 ½ mio. mennesker i dag kan leve her, og at vi endda kan producere mad til omkring 15 mio. mennesker på blot 43.000 km2.
For det femte: Tanken om at vende tilbage til alene at leve af den vilde natur i Danmark er utopisk. Det ville forudsætte, at befolkningstallet kom ned under en tyvendedel af i dag. Når man diskuterer, hvad man vil med naturen i Danmark, må det derfor være indforstået, at en stor del af landet fortsat skal være et kulturlandskab med en intensiv produktion af fødevarer.
For det sjette: Naturen har betydning for alt, og mennesket er ret beset også natur. Vi har bare valgt at kalde vores handlinger for kultur.
Mennesket bestemmer i store træk, hvordan Danmark ser ud. Men naturen er altid medspiller. Der er groft sagt tre måder at omgås naturen på: At lade den være urørt, at bruge naturen ved at høste dens brugbare ressourcer, eller ved at omdanne den.
”Naturen har betydning for alt, og mennesket er ret beset også natur. Vi har bare valgt at kalde vores handlinger for kultur.”
Den urørte natur er de steder, der får lov til at udvikle sig helt frit uden, at vi som mennesker griber ind. Steder, hvor vi bare er måbende tilskuere til naturens frie udfoldelser. Det kan være dybt bevægende, som dyrenes intense samspil og stemningsmættede kamp på liv og død er det i Serengeti, eller skræmmende, som når Møns Klint bid for bid bryder sammen og styrter i havet. Strengt taget findes virkelig urørt natur ikke længere på Jorden, fordi menneskeheden har ændret atmosfærens sammensætning af luftarter, og dermed påvirket al natur på kloden. I praksis regner man dog med begrebet urørt natur eller vildnis.
Den brugte natur er de steder, der bruges af mennesker, men ikke mere, end at mange af naturens vilde arter trives, nogle endda bedre, end under urørte forhold. Det var den brugte natur, der prægede Danmark fra agerbrugets indtog for 6-7 tusind år siden og frem til midten af det 20. århundrede. Svedjebrug, opdyrkning og græsning forandrede landet, skoven forvandt, og ind kom de åbne vidder med heder, græsland, enge og de planter og dyr, der hører sådanne steder til.
Den omdannede natur er resten, dvs. den radikalt ændrede natur, hvor de fleste af naturens vilde arter ikke trives. Tilløbet til den omdannede natur var dræningen af Danmark, som fandt sted i det 18., 19. og 20. århundrede, så enge, moser og sumpe svandt ind. Efter ca. 1950 skete der en anden markant ændring af landbruget. Gødningsmængderne steg med 400 % i løbet af 25 år, og sprøjtning af afgrøder blev standard. De dyrkede jorder blev omdannet fra noget naturnært til noget naturfjernt. Og den omdannede natur begyndte også at fylde meget mere i form af bebyggelser, byer og veje.
I debatten om naturen slår mennesker tit hinanden i hovedet med, at den ene slags natur er bedre end den anden. Landmanden tror f.eks., at biologen vil bombe Danmark tilbage til stenalderen, mens biologen tror, at landmanden er ligeglad med naturen. Den slags debatter fører som regel ingen steder hen. Alle konstaterer, at de andre er nogle idioter, ingen bliver klogere, og naturen bliver fattigere.
Meget kunne vindes, hvis debatten om naturen blev ført på et grundvilkår om, at alt er natur af forskellig art. Og på en bred erkendelse af, at både den urørte, den brugte og den omdannede natur rummer væsentlige kvaliteter.
Og så skal vi holde op med at være ligeglade. Ulrik Høy skrev i en artikel i Weekendavisen den 8. september:
Om danskerne elsker naturen? Overhovedet ikke. Vi er vist snarere et lidt natursky folkefærd, der er mest trygge på ”Strøget”.
Det har han sikkert ret i. Det illustreres bl.a. af, at miljøministerens 700 mio. kr., der er øremærket til natur over de næste fire år, af nogen bliver anset for en urimelig ekstravagance. Beløbet svarer årligt pr. dansker til udgiften til en god kop kaffe på en café.
Naturen er i dag mest i hænderne på en elite, der kan sige mystiske ord som Habitatdirektiv, EF fuglebeskyttelsesområder og bilag IV arter, og naturen er blevet den rigtige natur, den urørte især og den plejede.
Det er vigtigt, at der er en elite, som kæmper for så sære skabninger som Stellas mosskorpion, den hellige mygblomst eller den spinkle månerude. Men debatten om naturen er også for dem, hvis hjerter banker for bølgende rugmarker, blåhatten i grøftekanten, lærkesangen, storbyens natur, hverdagens natur, naturen i kulturen.
Sagen er, at natur er allestedsnærværende, i storbyen som i urskoven. Natur må ikke blive til noget snævert, der kun er for fagfolk. Danskernes engagement og fornemmelse for natur skal vækkes gennem mere indsigt og et bredere syn på naturen. Natur er andet og mere end planter, dyr og levesteder. Den avis, du læser i nu, er også natur, ligesom landmandens bygmark er natur.Vidunderlig natur. Der er bare ligesom ikke så meget ved verden, hvis alverdens skove bliver til aviser, og alverdens åbne vidder bliver til bygmarker.
De tre slags natur – den urørte, den brugte og den omdannede – har hver deres kvaliteter og værdier. Den urørte natur, fordi den repræsenterer verden i de frie kræfters vold som en både livsbekræftende og skræmmende kontrast til den civiliserede verden. Den brugte natur, fordi den er udtryk for mødet mellem natur og kultur. Og den omdannede natur, fordi den er baggrund for, at den talstærke menneskehed overhovedet kan overleve i vore dage.
Menneskeheden er blevet slaver af den stærkt omdannede natur, hvor vi kan producere masser af mad og andre fornødenheder. Derfor vil der altid blive stillet spørgsmålstegn ved, hvor store områder, vi kan lade ligge som urørt natur eller drive ekstensivt som brugt natur uden, at det går ud over vores velfærd. Det er ingen selvfølge, at vi opretholder eller skaber områder med urørt eller brugt natur. Det sker kun, hvis vi ønsker det og handler derefter.
Gennem fredninger, love og direktiver er det lykkedes at sikre en vis portion af Danmarks naturværdier. Men er det nok? Hvilken natur vil vi have? Vi bestemmer – vi sætter rammerne for naturen i Danmark. Det er et spørgsmål om politik og planlægning. Så: Hvordan skal Danmark se ud?
Her er mit bud: Som nation bør Danmark tage ordentlig fat i sig selv og arbejde på at sikre og udvikle landets naturværdier til noget, vi både kan være glade for og stolte af. Det vil være en moderne, sund investering og en fremtidssikring af velfærdsstaten.
Danmark er mest et kulturland. Men natur i fri dressur har holdt sit indtog i landet i løbet af de sidste 20 år, hvor drømmen om pletter med urnatur (eller det, der ligner) er modnet og så småt realiseret. Og med de kommende nationalparker bliver der mere vildnis i fremtiden. Selv om Danmark ikke er til masser af vildnis, er landets natur altså ved at få en ny dimension. Til gengæld frygter jeg alvorligt for den smukt brugte naturs fremtid, hvis vi ikke gør noget meget målrettet.
Regeringen har et mål om, at skov skal dække mindst 20 % af Danmark inden 2089. Hvad med at ændre dette til et mere bredt mål, der hedder: 5 % vildnis, 35 % brugt natur (heraf ca. halvdelen skove og ca. halvdelen åbent land) og 60 % omdannet natur? Og så et mål om, at varieret natur skal være et selvfølgeligt velfærdsgode for alle og inden for rækkevidde i hverdagen i hele Danmark.
Finansiering? Vi har aldrig haft bedre råd end nu, og pengene er der allerede: Vi skal bare omlægge en del af landbrugsstøtten på næsten 2000 skattekroner årligt pr. dansker til arbejdet med natur- og landskabsbeskyttelse.
(Ovenstående kronik, der stadig har bred relevans for debatten om Danmarks fremtid, økonomi, landbrug, turisme om “Udkantsdanmark” og meget mere,  blev oprindelig bragt i Berlingske Tidende 10. oktober 2006)

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Danmark knækker, Dansk natur, Landbrug, Naturbeskyttelse og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Hvordan skal Danmark se ud?

  1. Ilse Gaardahl siger:

    Hej Michael, hørte dig på P1 igår, desværre kun lige de første 20 min.
    men jeg vil meget gerne kunne bidrage – hvad kan jeg gøre??
    ville fx gerne have været med i Tønder, blev noget forfærdet, over de beslutninger du fortalte om. det er jo skrækkeligt. De gamle indianer har jo desværre ret. Jeg husker vi snakkede om det lidt floskel agtige da jeg var ung – at først når vi finder ud af vi ikke kan spise penge, vil vi opdage naturen og dens gaver. – og så er det for sent! eller noget i den retning.
    mange hilsner
    Ilse

  2. dansknatur siger:

    Tak, Ilse. Du gør allerede meget ved at følge med i debatten, blande dig og gøre opmærksom på, hvad du holder af. Bliv ved med det, og (hvis du ikke allerede er medlem): Bliv medlem af Danmarks Naturfredningsforening, som kæmper for en rig natur, et rent miljø og et smukt landskabet i Danmark.

    Mange hilsener
    Michael

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s