Der er så dejligt ude på landet

(Nedenstående artikel og debatoplæg om Danmark, landbruget, naturen og landskabet har været bragt i Kristeligt Dagblad den 18. maj 2010 på forsiden og side 8. Den kan også læses og kommenteres direkte på Kristeligt Dagblads netavis:  Der er saa dejligt ude paa landet)

Kimen til vores kultur blev lagt, da vi begyndte at dyrke jorden for godt 6000 år siden. Nu skylder vi det trængte landbrug respekt og opmærksomhed, så det kan gå nye og bedre veje til glæde for os alle. Vi er alle bønder, og det skal vi være stolte af

Michael Stoltze biolog og forfatter

Omkring år 1800 var vi ca. en million mennesker i Danmark. I dag nærmer vi os de 6 millioner.

Alligevel bor der ikke flere mennesker på landet nu end for 200 år siden. Vi bor nemlig i byer. Vi søger byens puls, fællesskab og muligheder. Her er alles kamp mod alle, her er liv, og her er det globale udsyn. Mere og mere. Hele verden findes i storbyerne med cafe latte, sushi, tapas, thaimad eller Reef’n Beef’s krokodille som oplevelsesmad.

Menneskestrømmen fra land til by er et globalt fænomen. Siden 2007 har mere end halvdelen af verdens befolkning været byboere, og andelen stiger hurtigt. Nogle vil hævde, at vinderne bor i byen, og taberne bor på landet.

Modsat den intuitive opfattelse er det godt for klodens miljø, at vi rykker sammen i store byer. Energiforsyning, vareforsyning og rensning af spildevand og røg kan gennemføres i storskala og langt mere effektivt i storbyer, end hvis vi boede spredt over det hele. Takket være ny miljøbevidsthed og ny teknologi er verdens storbyer ved at ændre sig fra larmende, stinkende og sundhedsfarlige infernoer til oaser fulde af liv. Så det er intet under, de trækker.

Men hvad så med landet? Hvordan er vores forhold til landet og livet på landet, når vi alle samme efterhånden bor i byer og lever vores daglige liv dér?

Meget tyder på, at der er en bagside af medaljen. Vi har glemt landet, vi har glemt poesien, og vi har glemt, at hele vore kultur startede med, at vi engang begyndte at dyrke jorden. Vi er ikke engang stolte af, at vi alle sammen inderst inde er bønder. Nærmest tværtimod. Og det på trods af, at vi lever af markens afgrøder.

Dansk digtning og den danske sangskat har gennem lange tider kredset om kærligheden til landet, landbruget og naturen med sin intense poetiske hyldest til landets værdier. Digtere fra H.C. Andersen til Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen og Otto Gelsted – alle udtrykker deres glæde over landets herligheder. Mest citeret er uden tvivl H.C Andersens indledning til “Den grimme ælling”: “Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede egyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder.”

I vor tid ironiserer vi ofte over de gamle fremstillinger, og kærlighedserklæringer til landet er blevet sjældne – ja, næsten ikke eksisterende.

Men hvad skal der blive af et land, hvis vi ikke elsker det? Kærligheden starter med en fascination, men den er også en viljesakt.

Her er vi inde ved sagens kerne. Menneskestrømmen fra land til by skal ikke vendes – det er i hvert fald ikke et mål i sig selv. Folk må bosætte sig, hvor de har lyst. Men vi må aldrig glemme, at vi lever af landet. Alting kommer fra naturen og det dyrkede land, og som byboere må vi forstå landet og den natur, vi er en del af. Ellers bliver vores land ikke helt, men delt.

Efter en halv menneskealder i gode København, er jeg er for nylig flyttet på landet på Sydsjælland, og her befinder jeg mig godt. Det er lidt som at komme hjem. Min baggrund er, at jeg er opvokset på landet på Nordbornholm med udsigt over dal, mark og skov og med Ols Kirke som et magisk tårn i det fjerne, hvorfra solen blev ringet ned hver aften. Det slog mig aldrig, at den nok ville gå ned alligevel, hvis klokkeren glemte sin gerning.

Fra mit arbejdsværelse ser jeg i dag ud over markerne ned til Basnæs Nor og Skov, og jeg glæder mig meget over den lynhurtige forvandling af de rå og kolde pløjemarker til glatte og nysåede marker, der nu ligger lyst og tørt i forårssolen og venter på regn, spiring og vækst.

I kraft af kysten, øerne, norene, vildtreservaterne, landsbykirkerne, de mange deltidslandbrug, godserne og godsernes småskove har landskabet her omkring på Sydsjælland bevaret sin romantiske karakter.

Her er fugle i massevis. Flokke af spraglede gravænder flirter på markerne, viberne kaster sig kåde op og ned over strandengene, og harerne hopper lystigt omkring uden anelse om, at deres artsfæller de fleste andre steder i landet har det så dårligt, at haren nu bliver kaldt en sårbar art: Vi kan ikke længere være sikre på, at den vil overleve de næste 100 år i Danmark.

Men Jyllands vælde og Sjælland ynde findes skam endnu. Sjællands ynde er dér lige uden for mine vinduer, og den er vigtig at lægge mærke til. Jeg ejer små tre hektar, som siden årtusindskiftet har været brakmark, og jeg har besluttet, at området skal være natur i al fremtid, selvom brakmarkerne i resten af Danmark er blevet pløjet op. Brakmarken rummer endnu ikke sjældne arter, men området er efterhånden blevet til god natur med masser af harer, rådyr, agerhøns og et mylder af sommerfugle og andre insekter. Og den mægtige rørhøg flakser hver dag på sine lange, brogede vinger lavt over området på jagt efter bytte.

Med de høje jordpriser er det imidlertid dyrt at udlægge områder til natur, og landmændene bliver på ingen opfordret af staten til at gøre det. Tværtimod. På marken uden for mit arbejdsværelse ligger en lille lavning af mosejord, der bliver oversvømmet hver eneste vinter og forår. På grund af EU’s tilskudsregler harver min nabo hvert år området op og sår det til langt hen i juni uden udsigt til udbytte – andet end EU’s hektarstøtte altså. Reglerne siger: ingen opdyrkning – ingen støtte. Så den økonomisk ansvarlige landmand har ikke andet valg end at dyrke området.

Men det er jo vold på Sjællands ynde. I lavningen burde ligge en sø omkranset af enge med kabbelejer, viber og alt det dér, vi skrev sange om engang. Det kunne være så let. Hvis landmanden blev belønnet for at “dyrke natur” sådanne steder, der i vore dage ikke er egnet til landbrug, ville han på en hel anden måde end i dag bidrage til at opretholde og udvikle Danmark som et smukt og varieret land. Og han ville bidrage til at forbedre landbrugets anseelse og image i bredeste forstand.

Her ligger der en kolossal udfordring for de danske politikere og det danske samfund. Landbruget i Danmark er fanget i en fælde af gæld, gyllelugt og mangel på respekt. Der er ikke længere nogen, der jubler over rugen som Jeppe Aakjær. Men det dyrkede land har brug for medhold og sange – ellers mister vi forståelsen og respekten for det. En af de få nyere, jeg kender, er Stings “Fields of Gold”, som ingen har fortolket smukkere end den generte og ubærligt tidligt afdøde Eva Cassidy. Men ellers? Det er, som om vi har glemt, at vores kultur står på skuldrene af landbruget. Hvis man går helt tilbage til begrebets banale rod, er kultur afledt af det latinske ord cultura, der betyder “at dyrke”.

Vel var der en slags kultur, før vi begyndte af dyrke jorden. Vi fremstillede og brugte primitive redskaber af sten og træ, og vi boede i huler og lavede tegninger.

Men det helt store kulturelle kvantespring skete dengang i stenalderen for 6-7000 år siden, da vi begyndte at dyrke jorden.

Man kan uden overdrivelse sige, at vi dermed for alvor flyttede os fra at leve som jægere og samlere omtrent ligesom dyr til at leve som mennesker med den højt udviklede kultur og bevidsthed, der adskiller os fra dyrene.

Siden har Danmark været i landbrugets hænder. Efter indførelsen af landbruget steg befolkningstallet i det område, vi i dag kalder Danmark, hurtigt fra titusinder til hundredtusinder.

Selv uden dræning og gødskning kunne vi brødføde ti gange flere ved at dyrke jorden og holde husdyr end ved jagt og indsamling.

Og Danmark er stadig et landbrugsland. Omkring 75 procent af landets areal er ejet af landbruget, og omkring 62 procent dyrkes hvert år ekstremt intensivt.

Så nu producerer vi mad til 16 millioner mennesker og over 20 millioner slagtesvin. Det sker ikke uden omkostninger for landets natur og miljø. Derfor harcelerer mange ofte over landbruget – ja, visse kritikere ønsker ligefrem dansk landbrug nedlagt. Det er da et synspunkt, men det hænger temmelig dårligt sammen med, at vores rødder er dybt forbundet med den danske muld, og at hele vores kultur startede med landbruget.

Der er altså brug for nye veje. De må begynde på Christiansborg med en erkendelse af det enorme aftryk, landbruget afsætter på Danmarkskortet, og en bevidsthed om den store betydning, landbruget har for vores kultur.

I forhold til vores natur er den største forandring i samfundet og landbruget, at varieret natur ikke længere er et selvfølgeligt biprodukt af vores aktiviteter. Efter indførelse af det rationelle, intensive landbrug er natur blevet en vare, vi bliver nødt til at være bevidst om at levere. I konsekvens heraf har landbruget i Sverige, England og mange andre lande for længst taget naturbeskyttelse til sig som forretningsområde.

Det bør også ske i Danmark. Landmændene er leveringsdygtige, men behandles ikke derefter af hverken politikerne på Christiansborg eller ledelsen af Landbrug & Fødevarer.

Landbrugspolitik er en død sild på Christiansborg, hvor en hjælpepakke og frit løb for megasvinefarme har været det sørgeligt primitive svar på krisen.

Det er hverken fremadrettet for landbruget, naturen eller livet på landet.

For vores politikere ligger der altså stadig et vigtigt, uopdyrket natur- og landbrugspolitisk felt og venter på mere begavede initiativer til gavn for Danmarks fremtid. Initiativer, der kan samle landet om et landbrug, et landskab og en natur, vi alle kan være stolte af.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Danmark knækker, Dansk natur, Det Grønne Danmark, Landbrug, Naturbeskyttelse og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s