Naturkanon skal løfte vores almene dannelse

Engelskgræs er med på listen over planter til den danske naturkanon. Naturkanonen skal løfte vores almene dannelse og være indgang til hele naturen. (Foto Michael Stoltze)

De yngre generationers kendskab til naturen er så foruroligende dårligt, at det er svært at mobilisere en bred interesse for at forstå og passe på de værdier, vi mister med ekspresfart i disse år.

Følgende er et uddrag af min artikel “Naturen har brug for en kanon” fra Politiken 24. november 20o7:

Kulturkanonen må have selskab af en naturkanon. Og den er faktisk mere tiltrængt end kulturkanonen. Vi er nemlig blevet en nation af naturanalfabeter, der ikke aner, hvad natur er.

Naturen er vores livsgrundlag, og al kultur har i sidste ende naturen som udgangspunkt. Derfor er det absurd at have en kulturkanon uden en naturkanon som pendant. Natur og kultur er som A og B. Natur er det, der på forunderlig vis har udviklet sig af sig selv siden The Big Bang, mens kultur er alt det, mennesket har skabt.

Desværre ser det ud til, at det almene kendskab til den danske natur for tiden er foruroligende ringe. De fleste yngre danskere kender tilsyneladende ikke kornsortere fra hinanden, de kender ikke en kodriver fra en følfod eller en asp fra et elletræ. En del kender end ikke forskel på eg og bøg. Vi skal ikke alle sammen være biologer – dem er der nok af – men det er en slags åndelig fattigdom ikke at kende til sådanne almindeligheder. Og hvad man ikke kender til, kan man vanskeligt værdsætte.

Der er mindst tre grunde til, at det er gået galt:

For det første har skolen svigtet i tre-fire årtier, hvor naturen i stor stil er blevet smidt ud af klasselokalerne, og eleverne er kommet gradvist mindre ud i naturen. Den sansede tilgang er forsvundet. Det er katastrofalt.

For det andet er fokus i undervisningen blevet rettet mere mod det videnskabelige og abstrakte end mod det basale, der bare handler om at lære verdenen at kende og at kalde ting ved navne, så de får sjæl og værdi. Det har medført, at poesien og magien, som er afgørende for at fastholde vores fornemmelse og interesse for verden, er forsvundet. Poesien og den sansede tilgang til naturen tillægges ringe vægt i videnskab.

For det tredje er læren om naturen i stor udstrækning blevet problematiseret i forhold til miljø. Det har sine gode grunde, men da naturen er grundlag for alt, er det vigtigt, at skolen også beskæftiger sig med naturens betydning for digtning, musik, kunst og religion. Resultatet er, at mange har et snævert natursyn eller ganske enkelt ikke aner, hvad natur er.

Situationen er så slem, at næsten alt, hvad der kan skabe røre og opmærksomhed om naturen og sammenhængen mellem natur og kultur, er positivt. Derfor er en naturkanon en fremragende ide. Den kan også er synliggøre, at Danmark er et smukt land med en rig natur – ikke mindst i kraft af kysterne – samt at mange arbejder på, at naturværdierne bliver bevaret og forøget.

Vi trænger til at få rusket gevaldigt op i vores forhold til naturen, og her forslår de traditionelle debatter, konferencer og lignende slet ikke. Der skal en kanon til. Selvfølgelig. Og den skal være for hele folket.

Den danske naturkanon skal være en appetitvækker og eksempelsamling, som skildrer, hvad natur er, og hvor stort begrebet er. Kanonens indhold skal ikke være noget, man skal kunne lire af, eller et bud på, hvad der er ’nok at vide’. Det er nemlig langt fra nok. Kunsten bliver at vælge de gode og magiske eksempler, som kan inspirere enhver til at spærre øjnene op, værdsætte og gå på opdagelse i den forunderlige verden, vi er en del af.

Naturkanonen må gerne få os til at se på Orions bælte og sværd med et barns forundrede øjne og få os til at genopdage naturen som altings ophav. Kanonen skal få os til at se og sanse naturen som meget andet og mere end videnskab eller noget, der kun er truet.

Jeg forestiller mig, at naturkanonen skal udarbejdes på omtrent samme måde som kulturkanonen. Det vil sige, at regeringen nedsætter kanonudvalg med en lang række eksperter, der skal finde frem til og argumentere for kanonens konkrete indhold. Arbejdet skal resultere i en populær, appetitlig og underholdende bog til alle interesserede borgere i landet, men det må også gerne afføde masser af materiale til undervisning, udstilling og meget andet.

Bogen skal let og ligefremt forklare, hvad natur er, og hvordan natur og kultur hænger sammen.

——-

Siden ovenstående artikel blev bragt nedsatte regeringen faktisk et naturkanonudvalg, der i oktober 2009 barslede med en liste over emner til naturkanonen. Men listen er ikke omsat til den bog, der skal synliggøre arbejdet. Det er på tide, at det sker. Bogen skal løfte vores almene dannelse på naturområdet. Det er yderst tiltrængt, for det hører med til almen dannelse at kende til naturen omkring os. Ikke for dannelsens skyld, men fordi kendskabet til verden gør vores tilværelse rigere og appetitten på livet større.

Det er vigtigt at naturkanonudvalgets arbejde manifesterer sig i form af en fysisk bog. Ellers vil det være spildt.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Almen dannelse, Dansk natur, Naturkanon og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s