Dansk natur lige nu: Løvgræshopperne synger

Den store grønne løvgræshoppe synger nu mange steder på landet, hvor der er høj vegetation. Det er kun hannerne, der synger. Hunnen kendes på sin markante læggebrod, der ligner et sværd i forlængelse af bagkroppen. Denne hun sad i en buket blomster fra haven. (Foto: Michael Stoltze).

Syngenede græshoppe er almindelig i Grejsdalen ved Vejle. (Foto: Michael Stoltze).

Syngende græshoppe er plump og kortvinget. Den findes kun få steder i Danmark, men er almindelig i Tyskland og længere sydpå, hvor den gør sig bemærket langs vejene pga sin høje sang, der tydeligt kan høres af bilister, der kører med åbne vinduer. Mange tror, at det er cikader. Den syngende græshoppe er talrig og let at høre i Grejsdalen ved Vejle. (Foto: Michael Stoltze).

I slutningen af juli begynder hannerne af den store grønne løvgræshoppe at synge intenst i det meste af Danmark. De fem-seks centimeter lange græshopper sidder godt skjult i høj vegetation, hvor de kan synge nat og dag. Men deres sitrende sang lyder navnlig sidst på eftermiddagen og hen mod solnedgang. En løvgræshoppe synger ved at gnide forvingerne hurtigt mod hinanden, så nogle nogle små kitintappe på den ene vinge stryges over vingeribben på den anden vinge med en sådan kraft, at vingehinden vibrerer og udsender stærk lyd – ganske som en højtaler. Her i august synger græshopperne som gjaldt det livet – og det gør det også, hvis man er græshoppe. Sangen lokker hunnerne til parring, så livet kan gå videre.

Der er mange arter af løvgræshopper. De kan altid kendes på deres lange, piskelignende følehorn i modsætning til markgræshopper, der har korte, tykke følehorn. Og så er mange løvgræshopper rovdyr i modsætning til de planteædende markgræshopper (heriblandt hører de frygtede vandregræshopper, der æder alt grønt på deres vej).

Den store grønne løvgræshoppes sang er så højfrekvent (over 10.000 svingninger i sekundet), at de fleste mennesker som ældre mister evnen til at høre dem. Stor grøn løvgræshoppe er en af de 12 insektarter, der er udvalgt til Danmarks naturkanon (se Danmarks naturkanon – stor grøn løvgræshoppe).

I Vejle Ådal og enkelte andre steder i Øst- og Sydjylland og på Vestfyn kan man høre en endnu kraftigere og mere gnækkende græshoppesang. Det er den mere buttede og kortvingede syngende løvgræshoppe. Den er almindelig i blandt andet Tyskland, hvor man kan høre den synge alle steder fra skove og krat langs vejene, når man kører med nedrullede vinduer – selv hvis man kører stærkt på motorvejene. Her er en optagelse med billeder og lyd af den syngende løvgræshoppe.

Vortebider. Bagkroppens sværdformede læggebrod afslører, at det er en hun. (Foto: Michael Stoltze)

På tørre og varme steder, især i klitter og på heder, lever vortebideren – en anden stor løvgræshoppe. Den kendes fra den store grønne løvgræshoppe på sin kraftigere krop og sine kortere vinger, der har små, firkantede, sorte pletter. Vortebideren bider fra sig med sine stærke kæber, hvis man klemmer den, men gør ikke noget, hvis man bare tager den forsigtigt op og lader den kravle rundt på hånden. Det er en myte, at den kan bide en vorte af. Vortebideren gemmer sig i lave planter, hvorfra den piler væk som en lille mus, når den bliver forstyrret. Dens sang er en svag tjirpen, som man kun kan høre 5-10 meter væk. Her er en fin optagelse i billeder af lyd af en syngende vortebider.

En af Danmarks fineste løvgræshopper, den lille egegræshoppe, synger slet ikke. Men hannen frembringer en svag lyd ved at tromme på blade og grene med sine bagben. Egegræshoppen lever i træer, ikke mindst i frugttræer, hvor den er aktiv om natten i august-september. Den er et rovdyr, som æder småinsekter.

Den lille og lysende grønne han af egegræshoppe i et pæretræ. Hunnen ligner, men bærer en sværdlignede æglægningsskede på bagkroppen. Arten er ganske almindelig. (Foto: Michael Stoltze).

Den lille og lysende grønne han af egegræshoppe i et pæretræ. Hunnen ligner, men bærer en sværdlignende æglægningsskede på bagkroppen. Arten er ganske almindelig. (Foto: Michael Stoltze).

Så er der helt anderledes gang i cikadegræshoppen. Denne lille løvgræshoppe synger vedvarende og sitrende som en cikade. Her er et fint billede og en lydprøve på cikadegræshoppens sang. Jeg bliver hvert år kontaktet af folk, der mener, at de har hørt sangcikader i Danmark. Men det har altid været cikadegræshoppen, der har været på spil. Græshoppen, der er under 2 centimeter lang, er varmekrævende, men breder sig mod nord på grund af klimaforandringerne. Så den findes nu mange steder i det sydlige Danmark. Den er især talrig på Lolland-Falster, hvor man for eksempel ikke kan undgå at lægge mærke til dens sang på diget ved Bøtø.

Syngende cikadegræshoppe fotograferet ved Tågense på Lolland. Den kendes på sin vedholdende, cikadelignende sang og på den lyse rand på brystets “saddel”. (Foto: Michael Stoltze).

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s