Dansk natur lige nu: Vildgæs i massevis

Grågæs letter fra mark ved Stubberup Huse nær Holsteinborg på Sydsjælland. Bestanden af rastende gæs i Danmark er mere end femdoblet i løbet af de sidste 30 år. (Foto: Michael Stoltze).

Gennem de sidste 2-3 uger er der dukket flere og flere vildgæs op ved de danske søer og kyster. Her står de på de nyhøstede marker i enorme flokke, hvorfra de jævnligt flyver op med stor spektakel, når de bliver forstyrret.

De første gåseflokke her i august er grågæs, der dels har ynglet i Danmark, dels nordpå i Skandinavien. Senere på året ankommer mange andre gåsearter i store mængder fra Skavinavien, Rusland, Svalbard og Grønland. En af de talrigeste, der også er begyndt at yngle i Danmark, er den lille bramgås, der har sort hals og hvide kinder. Som helhed er antallet at rastende gæs i Danmark vokset med over 500 % i løbet af de sidste 30 år. Det skyldes blandt andet et mindre jagttryk, oprettelse af reservater, hvor fuglene kan opholde sig i fred, og indførelse af vintergrønne marker. Gæssene hører med til de mange store dyr, som er vendt tilbage i landskaberne efter at have være fortrængt i generationer (læs: De store dyr vender tilbage).

Gæsserne er normalt meget vagtsomme og sky, så de flyver op på lang afstand, hvis man nærmer sig. Men på græsarealerne omkring Utterslev Mose i København ved de vilde gæs, at mennesker ikke gør dem fortræd, så her kan man komme ganske tæt på de store fugle.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s