Slå med le og tryl blomsterne frem!

Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening i Slagelse svinger leerne ved et arrangement på Tårnborg Borgbanke ved Korsør den 12. septenber 2010. På den måde får de blomsterfloret frem. (Foto: Jan Pedersen).

Det lyder som en selvmodsigelse, men når man slår med le, får man det vilde danske blomsterflor til at myldre frem! Efter bare to-tre år dukker gul snerre, knopurt, kællingetand, blæresmælde, blåhat, blåklokke og mange andre herligheder op i stort tal.

Det er grunden til, at leslåning er ved at få en renæssance i Danmark. Med lidt øvelse er det let, sjovt og sundt at slå med le, og så er det en stor tilfredsstillelse at se naturen springe ud i et overdådigt blomsterhav efter ganske få års slåning.

De fleste skrænter og bakker er i dag slemt belastede af næringssstoffer, og det betyder, at der næsten kun vokser stride græsser, brændenælder og tidsler. Hvis man slår denne vegetation af og fjerner det afslåede materiale, bliver området igen mere næringsfattigt, og så begynder alle de sjændnere og mere farvestrålende blomster at dukke op. Og med dem følger et mylder af sommerfugle, bier og andre insekter.

Derfor: Slå med le! Så gør du naturen smukkere og rigere. Læs mere på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.

Hør også Miljøreportagen på DR P1 fra 13. september 2010: Leen skaffer liv til nye planter

Gul snerre og knopurt dukker op, når det stride græs og tidslerne slås af med le og fjernes. (Foto: Michael Stoltze).

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening, Dansk natur, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Slå med le og tryl blomsterne frem!

  1. Farmer siger:

    Kan stærkt anbefales som motionsform og det giver et godt indtryk af, hvor stor den fysiske indsats skal være, hvis betydende arealer skal vedligeholdes uden brug af fossilt brændstof og afgræsning.
    -Og så er arbejdet jo ikke endt ved slåningen.
    Høet skal vendes, sættes på stativ og køres/bæres bort, hvis den fornødne udpining skal pågå samtidig med at græsset finder fornuftig anvendelse.

    Iøvrigt nogle særegne le-skafter, der anvendes på billedet. Er de specielt sjællandske?
    De er ganske anderledes en de træskafter jeg har fra ældre tider og de jernskafter jeg idag anvender.

  2. Farmer:
    Det er Østriske/Schweiziske ledrag, du ser på billederne.
    Vi kalder dem også ergoleer og de er ganske rigtigt forskellige fra den gamle Danske model.
    Knagerne (håndtagene) sidder på den modsatte side (altså mellem ledrag og krop og ikke modsat kroppen) og så er det højre håndtage hævet op så man ved korrekt indstilling holder hænderne i samme højde.
    Det giver mulighed for at slå med helt rank ryg og stort set uden aktive benbevægelser.

    For begynderen er den lettere at starte med og laver et pænt resultat uden den store øvelse. Også super hvis man ikke er så fysisk fit.

    Jeg er dybt forelsket i den gamle Danske model og vil ikke bytte med en ergole, men det er invividuelt hvad man foretrækker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s