Dansk natur lige nu: Septembermyg

Vand og varme i sensommeren har resulteret i masser af myg i september i år. (Foto: Michael Stoltze).

Efter masser af regn og lunhed i august strutter september frodigt og blomsterrigt. Gode solskinsdage er for tiden som sommerens renæssance.

Imidlertid er der en slange i Paradiset:  Stikmyg – masser af stikmyg! Og hvorfor nu det? Forklaringen er, at stikmyggene (og dem er der omkring 30 forskellige arter af i Danmark) havde det fint og var talrige i den fugtige forsommer. Forsommermyggene lagde æghobe overalt i pytter og fugtige lavninger, men senere blev sommeren varm og tør, så vandsamlingerne tørrede ud, og myggenes æg klækkede ikke. De lå bare i millionvis og ventede på vand. Og det fik de så til overflod fra sidst i juli og gennem hele august.

Da det så tilmed har været ret lunt, udviklede myggelarverne sig lynhurtigt og blev til pupper, hvorfra stikmyggene nu myldrer frem.

Derfor er “septembermyggene” i år mindst ligeså talrige og plagsomme som myggene var  i maj. Og hvis der ikke kommer kulde og nattefrost, kan de holde ved og stikke indtil langt hen i oktober. Desværre…

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Dansk natur lige nu: Septembermyg

  1. Hans Ruben siger:

    Meget fine fotos af myg og klæger Michael Stoltze har taget. Er det muligt at få oplyst hvilket fotoudstyr der er anvendt.
    mvh
    Hans Ruben000

    • dansknatur siger:

      Kære Hans Ruben.

      Den slags billeder er mere afhængige af tålmodighed og motivtænkning, end af udstyr. Men altså: Jeg har brugt et Nikon D80 kamera med en Tamron Macro 90 mm 1:2.8, ø55, 0,29 m – uendeligt. Og så fuld sol (de klamme klæger…) og flash (den lille stikmyg…).

      Mange hilsener Michael Stoltze

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s