Regeringen med i skandaløs palmeolieindustri

Regeringens planer om at støtte United Plantations i Malaysia med 20 millioner kroner som “klimaaflad” er kommet i søgelyset, efter at Politiken har afsløret, at plantagearbejderne i palmeolieindustrien bliver forgiftet af sprøjtemidler (artikel i Politiken 14-9-2010).

Det er en alvorlig sag. Men der er også en anden grund til, at støtten under ingen omstændigheder bør udbetales: Dyrkningen af oliepalmer gavner ikke klimaet! Tværtimod: Størstedelen af olien bruges til biodiesel. Det er madvarer, der bruges til de rige landes dieselbiler, og samtidig sker dyrkningen på bekostning af nogle af verdens mest artsrige regnskove. Når skovene fældes frigøres enorme mængder CO2 – langt mere end den CO2 man kan spare verden for ved at bruge biodiesel fra palmeolie (se blandt andet artikel fra Information). Og når regnskovene ryddes, forsvinder eksistensgrundlaget for oprindelige folk, og jorden skyller ud i floderne og ud i havet, så fiskeriet og koralrevene bliver skadet.

Palmeolieindustrien er en beskidt affære, der er blevet endnu mere beskidt efter, at plantageindustriens folk af åbenlyse privatøkomiske grunde i årevis har kørt palmeolien i stilling som et natur- og miljøvenligt alternativ til almindelig dieselolie (hvilket er lodret løgn). Det førte til protester mod palmeolieindustrien for nogle år siden, da det begyndte at gå op for blandt andet tyske forbrugere, at de kørte på dybt skadelig biodiesel.

Men den internationale palmeolielobby kører videre, og deres “eksperter” har påvirket den danske regering, som nu er ved at hoppe i med begge ben. Hvis det sker, bliver Danmark en del af skandalen. Statens støtte til United Plantations er ikke i orden, bare fordi den uforsvarlige brug af sprøjtegift bliver stoppet.

Hvis regeringen havde lyttet til og forstået uvildige eksperters advarsler, ville den aldrig have indladt sig på et samarbejde med palmeolieindustrien. Nu er regeringen på gale veje.

I stedet burde den danske regering satse på at genetablere nogle af de tropeskove, der er blevet fældet. Det er der miljø-, natur- og klimagevinster i. Og det ville være i tråd med anbefalingerne fra COP15 i København.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Klimapolitik, Miljøpolitik, Naturpolitik og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Regeringen med i skandaløs palmeolieindustri

  1. Henrik Hestbech siger:

    Det er fint med en opfordring til den danske regering om at foretage sig noget klima- , natur- og miljøvenligt.

    Men jeg vil se det, før jeg tror det. Indtil nu har vi haft næsten 10 års nedtur for klima, natur og miljø med Venstre ved magten. Det er ufatteligt, at de Konservative har villet finde sig i det. Men det foregår hele tiden.

  2. Lene siger:

    Politiken har gang i en mediehetz, og United Plantations har lagt sit svar paa tiltale ud paa hjemmesiden http://www.unitedplantations.com Her kan man laese, hvordan medarbejderne er blevet foert bag lyset i interviewet af Politikens journalist, som har traengt ulovligt ind paa plantagerne og udgivet sig for at vaere ven af ejerne. INGEN medarbejdere er blevet eller bliver forgiftet af sproejtemidler. Paraquat bliver udfaset fra plantagen senest 1. januar 2011, en beslutning truffet allerede i maj i aar. United Plantations var den foerste palmeolieplantage i verden, der modtog The Roundtable On Sustainable Palm Oil’s baeredygtighedscertificering. http://www.rspo.org hvor man skal leve op til 127 strenge krav, herunder om miljoe og sikkerhed. Hvorfor har medierne saa meget magt, at ingen interesserer sig for at undersoege den anden side af sagen?! Se ogsaa medarbejdernes eget udsagn paa YouTube http://www.youtube.com/watch?v=_jwpDjPGYzI

  3. dansknatur siger:

    Det er umuligt at gennemskue, hvad der er op og ned i sagen omkring sprøjtemidlerne. Sandheden er krigens første offer…

    Men forklar lige, hvordan fældning af regnskov og dyrkning af oliepalmer til biodiesel nogensinde kan blive et foretagende, som gavner klimaet?

  4. Pingback: Tweets that mention Regeringen med i skandaløs palmeolieindustri | Dansknatur's Blog -- Topsy.com

  5. bente jørgensen siger:

    Tusind tak fordi du tager dette vigtige emne op, Michael Stoltze.

    Palmeolieindustrien er en af verdens mest beskidte og ødelæggende industrier og en af de væsentligste årsager til, at regnskovene og deres mangfoldige liv jævnes med jorden – se f.eks. http://www.wspa.dk http://www.greenpeace.dk http://www.orangutang.dk og mange flere. Mange arter af dyre- og planteliv bliver opdaget, når skovene ødelægges og da er det for sent at redde dette liv. Ikke kun i ord men også i handling må verden sadle om og være fælles om at bevare det unikke liv i de rester, der er tilbage af verdens regnskove. Det er en hastesag.

    Det kan ikke være meningen, at menneskeheden på få generationer skal ødelægge vores klode. Det er simpelthen en skændsel.

  6. Lennart siger:

    Som jeg husker det, gik historien i Politiken på, at United Plantations brugte Paraquat som vistnok er et temmeligt giftigt sprøjtemiddel, der er forbudt i de fleste civiliserede lande. Det indrømmede United Plantations og lovede så, at de ville holde op med at bruge det. Det var da glædeligt for de arbejdere som angiveligt blev dårlige af at rende rundt og bruge giften.

    Det er så interessant, at denne blogs debatører tager en anden vinkel og ser på palmeolieindustriens negative indflydelse på regnskoven/miljøet. Men det er egentlig ikke noget nyt. Det havde Greenpeace påpeget for nogle år siden:

    http://www.greenpeace.org/usa/Global/usa/report/2008/11/united-plantations-certified-d.pdf

    Det er naturligvis svært, at fortælle ulandene hvordan de skal gøre når de ser hvordan vi har gjort det tidligere her i vesten. De vil vel bare have samme levestandard som os og det indebærer en massiv udnyttelse af de naturlige ressourcer man har.

    Det er selvfølgelig lidt trist når det så er et dansk ejet selskab som ikke har lært af vores fejltagelser.

    Vh,

    Lennart

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s