Regeringen løber fra kvælstofplan

En af de få positive tiltag i regeringens projekt “Grøn Vækst” var en betragtelig reduktion i udledning af skadelige kvælstofforbindelser. Regeringen lovede så sent som i februar 2010 at reducere landbrugets samlede udledning med 19.000 tons kvælstof inden 2015. En reduktion fra 71.000 tons (2008) til 52.000 tons – i alt ca. 27 %. Læs mere her.

Efter et massivt pres fra landbruget og Venstre er regeringen imidlertid løbet fra sine løfter i Grøn Vækst. Reduktionen bliver kun på 9.000 tons. Miljøminister Karen Ellemann (V) har indtil det sidste kæmpet for reduktionen på de 19.000 tons, men hun og miljøministeriet tabte kampen til slut, som man kan høre i dette indslag fra P1’s Orientering 29. september 2010.

Med regeringens reducerede mål for udledning af kvælstof vil det belastede vandmiljø i Danmark fortsat lide. Det er skidt for naturen, fiskene og fiskerne, og samtidig vil Danmark med stor sandsynlighed få en sag på halsen for ikke at leve op til EUs miljømål.

Man må glæde sig over, at kvælstofudledningen trods alt ikke stiger. Men de hedengangne Vandmiljøplaners ørkenvandring fortsætter i Grøn Vækst.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Grøn Vækst, Karen Ellemann, Landbrug, Miljøministeren, Miljøpolitik, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Regeringen løber fra kvælstofplan

  1. Claus Rosdahl siger:

    Det er utroligt, at 11.000 professionelle landmænd kan få lov til helt alene, at have en så stor politisk rævekage. Måske skulle nogle storby vælgere orienteres om, at 11.000 personer bestemmer vores biodiversitetsarv

  2. finn birkholm-clausen siger:

    Danske landmænd får også lov til at køre hurtigere på vejene end deres traktorer må, de må også overstige akseltrykket. Det sker hver eneste gang en fuldtlæsset gyllevogn kører på landvejen, men så slipper de også for at betale registringsafgift – næsten – idet de kun betaler 800.-kr pr traktor een gang for alle. Velkommen til bondeland

  3. Bo K.Stephensen siger:

    10.000 tons kvælstof sent i udvalg til gæring det er resultatet. Ændringerne ligger næsten op til at kommunekassen skal spendere mere til vandplanerne. Der skal kompenseres for oversvømmede marker ved vandløb, den bliver svær. Der skal være nulvækst og ansættelsesstop i kommunerne, så det bliver svært at leve op til vandrammedirektivet. Miljøportalen viser gamle uopdaterede naturoplysninger, men kommunerne vil jo heller ikke opdatere dem, så de skal også harmonere med de kommende vand og naturplaner. Det bliver også en svær balancegang. Der er meget der kan undre, det var over deadline at den såkaldte landbrugsgruppe i venstre fik gennemtrumfet de nye ændringer. Men hvor er byvenstre henne ?. Spørgsmålet er, om det ikke er noget journalisterne har fundet på. Jeg tror ikke på et mere miljøvenligt byvenstre. Hvor er de konservative henne i disse ændringer ?. Man må konstatere, at de ikke har nogen selvstændig natur og miljøpolitik, de er underlagt Venstre. De ville sikkert både sige ja til ændringer og ingen ændringer. Jeg syntes, at de har en skyggemiljøordføre, hvorfor er Tage Leegaard ikke noget mere på banen ?. Den konservative grønne profil er visnet bort, desværre.

    • per siger:

      Den er sprøjtet væk ………det er ik så underligt de ! …… altså bønderne ….. de kører jo bare ned over grænsen og der får di kemikalire og penaælin til halv pris

    • Tage Leegaard siger:

      Kære Bo
      Bare fordi man ikke er i medierne hele tiden betyder det ikke, at man ikke kæmper for en sag.
      Politik drejer sig som bekendt om at få flertal, og jeg kan love dig, at der trækkes i naturens retning fra konservativ side. Jeg arbejder intenst på, at såvel natur som landbrug står som vindere, når “Grøn Vækst” er fuldt implementeret.
      Vandplanerne er lige netop sendt i høring, og implementeringen vil starte i 2011 – helt sikkert til gavn for naturen.
      Hvorfor ikke tage landbruget med i spilllet, når vi skal i gang med at genoprette og vedligeholde de mange lysåbne arealer.
      Det vil helt sikkert give pote, når vi skal i gang med at “finde” de sidste 10.000 tons N, som der er lagt op til.
      Venlig hilsen
      Tage Leegaard

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s