Farvel til blomsterne

Blåhat og gul snerre. For 40 år siden prydede de og mange andre blomster bakker og grøftekanter overalt. Nu vokser der næsten kun tidsler, brændenælder, dødssyg draphavre og giftig pastinak. (Foto: Michael Stoltze).

Den vilde danske flora forsvinder mellem hænderne på os. Den er ved at gå til i glemsel. Vi kender ikke længere til blomsterne, vi lærer intet om dem i skolen og er tilsyneladende ligeglade med de forandringer, der gradvist har nedbrudt den danske naturs variation og poesi.

Det er hovedbudskaberne i mit seneste essay, Farvel til blomsterne, som du kan læse og kommentere her på bloggen eller på Kristeligt Dagblads netudgave her.

Jeg savner i den grad en national plan, der kan genoprette den danske natur mangfoldighed.

God “fornøjelse” med læsningen – kommentarer modtages med kyshånd!

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Dansk natur, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Farvel til blomsterne

  1. Sussie Krapel siger:

    der er da eeen! der overlever SKVALDERKÅL! alle andre vilde blomster, bliver kvalt i Tidsler, Syre, Skræpper Japansk boghvede og ikke mindst GYLDENRIS OG BJØRNEKLO, er det må¨ske kønt,

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Den er helt galt med naturforståelsen, når det gælder biodiversiteten. Regeringen fodre lodsejerne med eksotiske tiltag på denne front. Det sidste nye er de såkaldte biotopplaner, hvor man skal samle point ved udsætninger af fasaner. Dette vil resultere i et hav af vildtbræmmer og andre obskure tiltag i det danske landskab. Det samme gør sig gældende med skovloven af 2004. En liberalisering til gavn for biodiversiteten får meget ofte den stik modsatte effekt. Nu er der endnu flere tiltag som skader og fjerner fokus fra den oprindelige flora og fauna med eksotiske blomsterindplantninger, hvor man nu lyster. Urban natur såsom råstofgrave, hvor man jo har et helt specielt mikroklima til gavn for flora og fauna med tilknytning til tørbundsnaturen, skal nu forsvinde under majsbræmmer og indplantninger med pil og lignende. Vi gør noget for biodiversiteten siger regeringen og lodsejerne. For de fleste lodsejere handler biodiversiteten udelukkende om nogle få jagtbare arter krydret med lidt fuglekvidder og nogle sommerfugle på flugt. Man skal blot læse alle de artikler der bliver skrevet om disse bræmmer, senest en artikel i tante Berling fra Gisselfeld, man kan også læse om disse på jægerforbundets hjemmeside, her er der en artikel som hedder “Bureaukrati går ud over naturen”. Jeg må desværre sige, at jagten åbenbart er den eneste væsentligste årsag til at en lodsejer gør noget for naturen. Men med alle disse forantstaltninger vil man ikke kunne sikre en naturtypes biodiversitet. Desværre ser man også at mange enge/overdrev bliver opgivet i disse år. Så kan man jo ligeså godt, indplante vildtbræmmer i kanterne af disse, selvom de er § 3 beskyttet, eller lave et nyt vandhul i orkiidebestanden eller sætte et hav af fodertønder op her og der og alle vejne eller gøre ingenting. Der er noget råddent i staten DK.

  3. Rune Larsen siger:

    Hej Michael – god artikel!
    Du skriver: “Det er hovedbudskaberne i mit seneste essay, Farvel til blomsterne, som du kan læse” . Men dit link virker ikke, kun til avisen. Jeg er ved at skrive om grøftekanter i Næstved på vores lokale DN hjemmeside og ville gerne linke til din blog og ikke til en avis!

    Hilsen Rune Larsen

    • dansknatur siger:

      Hej Rune.

      Ser lige på det. Prøv i første omgang at søge på “Farvel til blomsterne”. Så vil du finde et link, der skulle være frit tilgængeligt på Kristelig Dagblads hjemmeside. Ellers kan jeg lægge artiklen i sin fulde længde her på bloggen eller på min hjemmeside.

  4. Pingback: Græsenergi fra grøftekanter er et colombusæg | Dansknatur's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s