FN-aftale betyder, at Danmark skal udarbejde en plan for naturen

Det globale møde i Nagoya i Japan om bevaring af verdens natur er slut. Og det er endt med en aftale, der giver grund til optimisme. Miljøministeriet skriver:

Natten til lørdag i Nagoya, Japan, lykkedes det miljøministre fra over 100 lande at nå til enighed om en ny international aftale om at beskytte jordens biologiske mangfoldighed. Aftalen indeholder både en række mål og delmål for at beskytte biodiversiteten, en tilvejebringelse af flere penge til beskyttelse af biodiversitet samt en ny juridiske bindende protokol mod biopirateri.

Aftalen består af tre hovedelementer:
1) En juridisk bindende aftale der skal stoppe biopirateri
2) Køreplan for den fremtidige globale indsats for biodiversiteten
3) En aftale om de ressourcer der skal gå til indsatsen

Hovedelementerne indeholder følgende tiltag:

ABS protokol mod biopirateri
• Udover det overordnede ambitionsniveau og de konkrete målsætninger er der enighed om en juridisk bindende aftale, der skal afskaffe biopirateri. En såkaldt ABS aftale (”Access and Benefit Sharing) om adgang til og udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer.
• Aftalen sikrer, at de virksomheder (typisk vesteuropæiske), der i fremtiden vil hente genetisk materiale til deres forskning og produktion i andre lande (særligt Afrika har mange ressourcer) – først skal lave en aftale med landet om, at de må hente det ud af landet. Og ligeså væsentligt – at de skal aftale, at landet skal have del i det overskud, virksomheden får ud af at bruge det genetiske materiale.

Køreplan for den fremtidige globale indsats
• Ambitionsniveauet for den fremtidige globale indsats for biodiversiteten er styrket.
• Tidligere har målet været, at vi reducerer tabet af arter signifikant i 2010. Det nye mål indebærer, at vi skal have iværksat effektive og hurtige handlinger med henblik på helt at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, og således at økosystemerne allerede i 2020 er levedygtige.
• For yderligere at sikre en fokuseret indsat, er der også vedtaget en række konkrete målsætninger. De i alt 20 mål skal sikre at landene i 2020 har reduceret presset på biodiversiteten og genoprettet økosystemerne. Målene er langt mere operationelle og målbare end målene i den gamle strategiske plan.
• Delmålene retter sig mod de områder og sektorer i samfundet, der udgør den største trussel for biodiversiteten – nemlig landbrug, fiskeri og skovbrug. Og der er opsat målsætninger for de ydelser, som samfundet får fra naturen – for eksempel rent drikkevand.
• For eksempel er det aftalt, at alt fiskeri i verden skal være bæredygtigt i 2020, så overfiskning undgås. Og der skal være planer for genopretning af de fiskebestande, der er truet på grund af overfiskning.
• Der er enighed om at øge det samlede areal af naturbeskyttede områder i verden. Inden 2020 skal mindst 17 % af verdens landareal og 10 % af oceanerne være udpegede til beskyttede områder.

Finansiering
• Som led i COP10 aftalen er landene blevet enige om at forøge ressourcerne til biodiversiteten substantielt frem mod 2020.
• Der er aftalt en proces, der over de næste to år skal sikre det fornødne overblik og viden. Og om to år på den næste COP11 i Indien, skal landene lave mere konkrete aftaler om ressourcerne. Der tales her om ressourcer i bred forstand – både fra offentlige og private kilder.

Det er en god aftale, fordi målet nu er at standse tabet af biodiversitet helt i 2020, og fordi der nu er konkrete mål på, hvor stor en del af landnaturen og havnaturen, der som minimum skal være beskyttet i 2020.

Tilbage står at definere, hvad det vil sige, at områder er beskyttede, og i hvilket omfang de må udnyttes af mennesker (turisme, jagt, indsamling osv.).

Desuden mangler pengene stadig. Uden finansiering er FN-aftalen ikke meget værd. Naturbeskyttelse koster penge – eller rettere: Bevaring af verdens mangfoldighed af natur kræver investeringer. Den næste store udfordring bliver at skaffe midlerne og tænke naturbeskyttelse ind i nationale politikker som en del af den bæredygtige udvikling.

EU har uden held forsøg at køre et solo-løb i verden med et mål om at standse naturens tilbagegang i EU-landene her inden 2010. Det lykkedes ikke, fordi finansieringen manglede. Nu er det hele verden, der skal prøve at nå målet inden 2020. 

Efter FN-aftalen er Danmark nødt til at gøre op med sin fodslæbende politik på naturområdet. Den danske natur er blandt den mest forarmede i EU, og det går fortsat ned ad bakke. Vi har i snart 10 år ventet forgæves på en nationale plan for Danmarks natur. Eksperter og grønne organisationer har efterlyst den igen og igen.

Nu skal planen og en fornuftig finansiering på bordet.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Karen Ellemann, Miljøministeriet, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til FN-aftale betyder, at Danmark skal udarbejde en plan for naturen

  1. Claus Rosdahl siger:

    Finansiering af biodiversitet og i at standse den løbende udvikling i forringelser af biodiversiteten bygger i bund og grund på landbrugspolitik og finansieringsmuligheder. Indtil det går op producenter af fødevarer (de ved det nok godt i forvejen) – og finanscieringskilderne, at pris og mængde hører sammen – vil der ske en forringelse i biodiversiteten, fordi troen på, at jo mere der produceres – jo mere tjener den enkelte producent – ganske enkelt er forkert. Den eneske redning for biodiversiteten lige nu, at at finansieringsselskaberne indser, at i landbruget hænger mængde/pris pr. enkelt produktionsenhed sammen med mængde/pris på verdensmarkedet.

  2. Pingback: Koks i Danmarks nationalparker | Dansknatur's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s