Alvorlige problemer med naturbeskyttelsen i Danmark

Denne blomsterbakke på Møn er i gode hænder, da den er statsejet og fredet. Men den beskyttede natur er langt fra så beskyttet, som den burde være. DMU vurderer nu blandt andet, at 2-5,5 % af de naturbeskyttede områder er forsvundet siden 1995. (Foto: Michael Stoltze).

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har netop offentliggjort de foreløbige resultater af en stor stikprøveundersøgelse over, hvordan det står til med den beskyttede natur i Danmark. Det er enge, overdrev, heder, klitter, moser, vandløb og søer, hvis tilstand ifølge naturbeskyttelseslovens § 3 ikke må ændres. Derfor kaldes de beskyttede naturområder for “§ 3-arealer” af myndigheder og fagfolk.

DMU’s undersøgelse viser, at der er alvorlige problemer med naturbeskyttelsen i Danmark. Siden 1995 er mellem 2 og 5,5 % af den registerede, beskyttede natur simpelthen forsvundet. Den er dyrket op eller blevet bebygget. Dertil komme store arealer, der ikke er blevet registreret, selv om loven foreskriver det. Det drejer sig om 8-15 % af det på papiret beskyttede areal.

DMU offentliggør den færdige rapport til december. Men allerede nu er det soleklart, at der er alvorlige problemer med naturbeskyttelsen i Danmark, og miljøministeren har da også erkendt, at beskyttelsen skal være bedre.

Svaret på problemerne kan ikke være andet end en ny og effektiv naturbeskyttelseslov. Den nuværende lov beskytter bestemte naturtyper, men har ingen krav om fastsættelse af mål og pleje af de omfattede arealer. Og udpegningerne er hverken bindende eller arealfaste. Områder han vokse ind og ud af beskyttelsen. Det er noget rod. Loven bør ændres, så beskyttet natur er beskyttet natur i al fremtid – eller i det mindste indtil myndighederne giver en officiel dispensation til at ophæve beskyttelsen.

Vi skal have en arealfast beskyttelse af naturen – a la de regler, der gælder for fredskov i dag. Så kan alle (og ikke mindst lodsejerne) regne med, hvad der er beskyttet. Og så skal beskyttet natur klart defineres som arealer, hvor man ikke må gøde, sprøjte, dræne eller bygge.

DMU’s undersøgelse bekræfter, hvad eksperter har formodet længe. Den kalder på handling. Ud over en ny naturbeskyttelseslov er det flere midler til registrering, overvågning og ikke mindst pleje at vores natur.

Midlerne til handling ligger i fødevareministeriet i form af landbrugsstøtten. Der venter derfor miljøministeriet og ikke mindst fødevareministeriet en stor opgave med at løse problemerne.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, Fødevareministeren, Miljøministeren, Miljøministeriet, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s