Regler om landbrugsstøtte ødelægger naturen

Lavning ved Stubberup på Sydsjælland 20. november 2010. Området burde året rundt være et fint vådområde med en rig natur. Men tåbelige regler for landbrugsstøtte betyder, at stedet hvert år bliver drænet og tilsået med korn, selv om det ikke giver noget udbytte. (Foto: Michael Stoltze).

Se godt på dette billede. Søen opstår hvert vinterhalvår på dette sted – og undertiden i regnrige somre. Det gør den, fordi der efter landskabets natur skal ligge et vådområde her. Men arealet er registreret som landbrugsjord, og det kan kun opretholde sin status og få støtten på ca. 2400 kr. pr. ha, hvis landmanden prøver at opdyrke det. Så det gør han naturligvis. Og det har han gjort hvert eneste år de sidste ti år. Han har haft en masse besvær med at prøve at få vandet væk og så arealet til med korn hen i juni. Han har aldrig fået noget korn ud af anstrengelserne. Men han har fået sin støtte.

Studenterhuen behøver ikke ligefrem at stramme for, at man kan se, hvor tåbelige reglerne for landbrugsstøtte er. Det her er jo støtte til naturødelæggelser!

Landbruget taler efterhånden meget om, at erhvervet skal til at have en tydelig rolle som natur- og landskabsforvalter. Det kan det kun få, hvis reglerne om landbrugsstøtte bliver ændret radikalt, så man fremover får betaling for at passe på naturen i steder for støtte til at ødelægge den. Natur- og landskabsforvaltning skal være et forretningsområde.

Landbrugsstøtten er netop nu sat til debat, fordi EU skal nå at reformere ordningen inden næste femårige støtteperiode (2014-2018) begynder. Forud for den nuværende femårige støtteperiode (2009-2013) løb landbruget med alle pengene til traditionel produktionsstøtte, uden at EUs borgene og politikere nåede at opfatte, hvordan erhvervet ragede næsten 40% af EUs samlede budget til sig. Det må ikke ske igen! De enorme beløb, der alene i Danmark udgør omkring 8 milliarder kr., skal ikke bare ligge på landbrugets tag-selv-bord.

Det er skatteydernes betroede midler, og der skal stilles betingelser. For eksempel betingelser om, at pengene fremover skal gå til konkret betaling for levering af ydelser til gavn for almenvellet. Dvs. f.eks. betaling for naturbeskyttelse og landskabspleje. Det er der sød fremtidsmusik i – for alle borgere og for landbruget. Hvis landbruget altså vil!

Den nuværende landbrugsstøtte, der har karakter af produktionsstøtte eller socialhjælp, bør til gengæld lægges i graven. Det samme bør ske med miljøbetinget støtte, for miljøhensyn skal i landbruget (ligesom i anden industri) reguleres gennem internationale standarder og et “forureneren-betaler-princip”.

Jeg vil med disse ord gerne opfordre alle, der kerer sig om naturen og landskabet i Danmark, til at gå ind i kampen for, at reglerne for udbetaling af landbrugsstøtte bliver ændret mankant, så vores penge (!) fremover bliver brugt til at betale landmænd for at gøre noget godt for naturen og landskabet.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Landbrug, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Regler om landbrugsstøtte ødelægger naturen

  1. Peder Størup siger:

    Jeg er helt enig med Stoltze. Understående er en artikel fra Altinget.dk med et godt eksempel på, at der er brug for en ny form for landbrugstøtte.

    Altinget.dk Landmænd kan få penge til at dyrke ødelagt natur
    16. december 2009 kl. 10:00

    Loven hindrer ikke, at landmænd søger støtte til at opdyrke beskyttede §3-områder. To nye undersøgelser viser, at mange §3-områder er forsvundet. Landbruget efterlyser bedre registrering.

    “Det er trist for naturen, men det også trist for os mennesker, der glæder os over landskabet” Peder Størup Naturbeskyttelse.dk

    Peder Størup mener ligefrem, at natur-ødelæggelserne i nogle tilfælde finder sted med statsstøtte. Der sker fordi, FødevareErhverv ikke tjekker, om et område er §3-beskyttet, når en landmand søger støtte til dyrkning. Kun hvis området ligger i et Natura 2000-område, bliver der taget stikprøver. Det betyder, at landmænd kan få støtte til at opdyrke enge og overdrev, som egentlig burde være beskyttede.

    “Det er helt uforståeligt, at det kan finde sted. Det er et svigt, at man ikke tjekker, at midlerne bliver udbetalt korrekt,” siger Peder Størup.

    I FødevareErhvervs Kontrolkontor bekræfter man, at områder, der er udlagt som §3-natur og beliggende uden for Natura 2000-områder, ikke er omfattet af krydsoverensstemmelse.

    Så hvis et §3-areal uden for et Natura 2000-område er pløjet op, så kan man godt få støtte?

    “Der er ingen regler, der siger, at man ikke kan få støtte. Vi foretager ikke en vurdering af, om det er et §3-område eller andet,” siger kontorchef Knud Mortensen.

    Ligger området inden for et Natura 2000-område, så udtages enkelte landbrug til stikprøvekontrol – den såkaldte krydsoverensstemmelse. Bliver det i krydsoverensstemmelsen opdaget, at landmanden har ændret på beskyttede arealers tilstand, så bliver landmanden trukket i støtten.

    To nye undersøgelser
    Peder Størup peger på, at problemstillingen langt fra er hypotetisk. I to helt nye undersøgelser dokumenterer han mere end 700 indgreb på områder, der egentlig burde være §3-beskyttede. Undersøgelserne er lavet ved at sammenligne luftfotos, arealoplysninger og gamle kort.

    På Lolland – i Lolland og Guldborgsund Kommune – har han fundet mere end 344 beskyttede vandhuller og søer, som inden for de seneste 10-15 år ulovligt er blevet fjernet.

    “Det er meget overraskende og rystende, at så mange er væk. En sø eller et vandhul er jo meget konkret, så landmanden kan ikke være i tvivl om, at han har dem,” siger Peder Størup.

    Han peger på, at de manglende søer og vandhuller fører til tab af biodiversitet, men også gør landskabet mindre varieret. “Det er trist for naturen, men det er også trist for os mennesker, der glæder os over landskabet,” siger han.

    Fristende at opdyrke arealer
    I Jammerbugt Kommune har Peder Størup i en anden undersøgelse registreret mere end 350 indgreb på §3-områder – ofte er der tale om opdyrkning. Indgrebene er sket løbende siden 1992, men Peder Størup mener, at ophævelsen af brakordningen har intensiveret opdyrkningen.

    Han understreger, at der muligvis ikke er tale om ulovligheder i alle tilfælde, og derfor har han nu overdraget sagerne til Jammerbugt Kommune, som må foretage en nærmere undersøgelse.

    “I mange områder er der dog tale om, at markerne har ændret drift fra at ligge hen som græsmarker til at være intensivt dyrkede, og det er helt klart ulovligt,” siger han og fortsætter:

    “Naturbeskyttelsesloven skulle netop beskytte disse arealer. Det gør den ikke. Det er absurd, at man ikke griber ind med strengere straffe for overtrædelser. I dag kan det nærmest være en økonomisk fordel at opdyrke sin beskyttede natur,” siger han og henviser til, at man kan søge støtte til arealerne, og at man med opdyrkningen får mere jord til gyllen, så man kan leve op til harmoniekravene. Endelig peger han på, at det kan være fristende at slippe for besværet med at køre maskinerne uden om de fredede områder.

    Landmænd vil gerne beskytte natur
    I Landbrug & Fødevarer fastslår erhvervspolitisk konsulent Karen Post, at landmændene naturligvis skal overholde reglerne.

    “Der vil nok være nogle, der synes, at det er besværligt at køre uden om et §3-område, men som udgangspunkt mener jeg, at landmændene gerne vil overholde loven og gerne vil beskytte naturen. Problemet er, at de kan være uvidende eller i tvivl om, hvilke områder det drejer sig om,” siger hun.

    Hun ser især to problemer i forhold til §3-naturen. Dels er registreringerne af naturen for dårlige, dels mangler der præcis oplysning til landmændene.

    “Registreringerne på nettet er ikke opdaterede. Nogle er fejlregistrerede, fordi de er baserede på upræcise luftfotos fra amternes tid. Andre områder er vokset ind eller ud af beskyttelsen, siden registreringen blev lavet. Så det kan være problematisk for den landmand, der gerne vil overholde de regler, overhovedet at vide, om det er §3-natur, han har,” siger Karen Post, som derfor mener, at det er umuligt at fastslå, om §3-områderne er fejlregistrerede, eller om der er tale om enten lovlig eller ulovlig oppløjning.

    I september lovede miljøminister Troels Lund Poulsen (V) på et samråd, at han ville skrive ud til alle landmænd med information om §3-reglerne.

    “Det er en god ide, men det er ikke sket endnu. Vores drømmescenarie er, at man både laver bedre information og opdaterer registreringerne på nettet,” siger Karen Post.

    Miljøministeren lovede ligeledes i september at indkalde KL og Danmarks Naturfredningsforening til et møde om §3-naturen. Mødet vil ifølge Altingets oplysninger finde sted i begyndelsen af januar.

    Socialdemokraterne har i sidste uge fremsat et beslutningsforslag om bedre beskyttelse af §3-naturen.

    Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra hverken Jammerbugt eller Lolland Kommune.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Der opstår en del ny natur med klimaændringerne og vandlidende marker. Der går ikke lang tid før forskellige vandplanter indfinder sig. Man har tit læst om, at landbrugets foreninger advare deres medlemmer om, at sådanne nye vådområder kan gro ind i naturbeskyttelsesloven, så man skal hurtigt ud og dræne. Men det gælder om, at få regsitreret disse områder i en fart, så de kan blive beskyttet.

  3. Poul Vestergaard siger:

    Ville da spørge om problemet ikke kan skyldes at åen der skal lede vandet væk fra vandhullet ved siden af lavningen ikke er renset de sidste 10 år, eller kun nødtørftigt er klippet og slammet i bunden ikke er renset med det resultat at vandet ikke kan komme hurtigt nok væk i regnfulde perioder.

    Som jeg ser billedet er det jord der har været dyrket i rigtig mange år, og havde ikke været dyrkt for 30 år siden var det groet til med træer. Er ved at være træt af at dem der ikke dyrker jorden tror de har patent på hvad vi som landmænd skal gøre med jorden.

    Der er maasser af vandhuller der er blevet større og plantet utrolig mange læbælter de sidste 20 år. Men i skulle nok få et andet syn på sagen, hvis der blev lavet regler om hvad i må plante i haven, hvor mange m2 belægning på en grund o.s.v.

    De fleste landmænd har jo et et sundt syn på naturen, og bruger den på jagt hvilket der ikke var meget at komme efter hvis naturen var så forarmet som det lyder til..

    • dansknatur siger:

      Nej. Området ligger så lavt, at det kun kan drænes med pumpe. Og dine øvrige argumenter holder heller ikke. F.eks. er der meget mere jagt at komme efter i en ødelagt og næringsstofforurenet natur med masse af mad til vildtet og fodermajs til udsatte fasaner, som det praktiseres i stor stil. Er det er et sundt syn på naturen?

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Enig med biologen Stoltze om jagten, at forbedre ens jagt med vildtremiser og eksotiske indplantninger fremmer altså ikke de forskellige naturtypers biodiversitet. Men det virker desværre som om, at det er det eneste landmanden har for øjet. En vildtremise og vildtbræmme er altså ikke en naturtype, hvorfor altid disse tiltag hvor fokus kun er på jagtbare arter, det er en forkert prioritering.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s