Gastronomiens eventyrlige natur

Claus Meyers nye mobbedreng af en kogebog er én lang hyldest til naturen.

En anmeldelse af Claus Meyers Almanak. 695 sider. Lindhart og Ringhof.

Jeg var ved at gå bagover, da jeg fik Claus Meyers nye mobbedreng af en madbog i hænderne. Den fede, dannebrogsrøde bog er med sine 695 sider hele syv centimeter tyk. Men det bløde, uglittede papir er så let, at bogen løfter sig i hænderne.

Derefter begyndte jeg bare at bladre løs, for emnet er let, sund og velsmagende mad fra årstiderne og naturen året rundt. Lige guf for en naturmand som mig, der har en primitiv samler og jæger med i bagagen fra barndommens liv på landet på Nordbornholm, tænkte jeg.

Og så skal jeg lige love for, at jeg var ved at gå bagover igen. Af begejstring. For ud af siderne sprang et mylder af opskrifter, naturhistorier og de mest vidunderlige billeder, jeg længe har set af herlige retter og naturen derude. Billederne er taget af Anders Schønnemann. Den bog må og bør blive en bestseller, og gid den må sætte rigtig mange i gang med at lave god og interessant mad og lære en masse om naturen og dens gavmildhed.

For det er jo dét, det hele handler om: Naturen – dér vores mad komme fra, når det kommer til stykket. Claus Meyer står i dyb gæld til kokken Otto Boch (1883-1947), som efterlod en fornem mad-almanak. Den blev udgivet posthumt 40 år efter hans død i fire bind med titlen ”Gastronomisk kalender” (elegant med det store G med den store forskel).

Nå. Bock’s bog var frankofil og elitær. Det er Meyers røde munkesten ikke. Den er en mere folkelig mad-almanak med tilgængelige opskrifter for hver eneste dag året rundt. Og mellem opskrifterne er der bunker af historier om naturen omkring os. Jeg anede ikke, at humleskud er en delikatesse, man kan brække af i mængder i maj på steder, hvor humlen ligger begravet. Det skal jeg prøve, for jeg har haven fuld af humle! Og også mælkebøtter (der kan bleges og blive til ren fryd), bellis, skovsyre, løgkarse, strandvejbred og meget andet fylder bogens sider.

Der er næppe nogen, der vil følge bogen slavisk gennem hele året, men det er heller ikke meningen. Det vigtigste er, at bogen rummer et hav af opskrifter, der er til at gå til, og et hav af opskrifter, der fordrer, at man prøver noget nyt og måske går på opdagelse i naturen for at finde råvarer, som man indtil videre ikke kan købe i forretningerne. Mellem opskrifterne er teksten krydret med et utal af tips og oplysninger og madlavning, madhistorie og natur. De små informationer er trykt i rødt, så de springer i øjnene og kan læses som lærerig underholdning, når man ikke lige er på vej til køkkengryderne. Det er en bog, man bliver klog af.

Det er en af Meyers helt store fortjenester, at han sammen med Nomas Rene Redzepi har insisteret på vor hjemlige og nordiske naturs indflydelse og muligheder i gastronomien. Ikke hysterisk – men begavet og fornyende, så det rækker givende ud mod verden.

Der er simpelthen FLOT og glædeligt, hvad Claus Meyer har gjort sammen med Noma. Ikke kun for os i Danmark, men for gastronomien overalt.

Almanak er et helstøbt mesterværk om gastronomiens eventyrlige natur. Tak.

Claus Mayer, 2010: Almanak. 695 sider. Lindhardt og Ringhof. 399,95. kr. (vejl.)

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Claus Meyer, Dansk natur, Gastronomi, Noma og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s