Anmeldelse: P.W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa

Lagoa Santa blev hans skæbne

Smuk biografi om den danske naturforsker Peter Wilhjelm Lund gør op med Stangerups fortolkning. Det rejser nye spørgsmål.

Med forord af hele to ministre, Bertel Haarder og Charlotte Sahl-Madsen, har Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, sat mange sejl til ved udgivelsen af bogen P.W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa.

Denne bog er tænkt som en biografi, der skal tildele P.W. Lund den plads, der tilkommer ham, hovedsageligt i en videnskabshistorisk sammenhæng, skriver forfatterne, historikerne Birgitte Holten og Michael Sterll, i deres indledning.

Det er der god grund til, for historien om Lund og hans ihærdige og grundige udgravninger af uddøde kæmpedyr i de brasilianske kalkhuler er fantastisk. Historien siger (hvis den bliver ordentligt gengivet) så meget om tro, videnskab og ændringer i vor opfattelse af verdens indretning og udvikling, at den bare skal fortælles.

Derfor har mange – med rette – kritiseret det nuværende Zoologisk Museum for ikke at have en stor, permanent udstilling om P.W. Lund, hans liv, fund og forskning.

Sådan var det længe med Lund. Trods hans enestående bidrag til palæontologien og vores forståelse af verden, kom han aldrig rigtig frem i offentlighedens rampelys.

Lige indtil Henrik Stangerup skrev bestselleren Vejen til Lagoa Santa i 1981, hvor et stort publikum stiftede bekendtskab med den mærkelige mand. I Stangerups fortolkning bryder Lund tidligt sammen som en fysisk olding, da hans verdensbillede krakelerer efter oplevelserne i Lagoa Santas huler. Stangerup skriver dramatisk:

I det gamle plettede spejl ved indgangen får Dr. Lund øje på et ansigt med indfaldne kinder, porøs, pergamentagtig hud der ikke længe vil hænge sammen og udtryksløse, rødrandede øjne, dryppende af ælde. Wilhjelm er fireogfyrre år.

Birgitte Holten og Michael Sterll anerkender i deres bog Stangerups roman som et fascinerende digterisk værk, men langer ud efter de myter, romanen cementerede om Lund. Stangerup baserede i praksis sin roman på Lunds brevveksling med familien. Det er galt, for det er i brevvekslinger med venner og kolleger, vi kommer tættest på den uden tvivl konfliktsky P.W. Lund, mener bogens forfattere.

Biografien er bygget op med en prolog, kronologiske skildringer af Lunds liv, rejser og virke og en epilog. Teksten er overalt velskrevet og levende, og der er et hav af interessante citater fra Lunds begejstrede breve til venner og kolleger. Sammen med P.A. Brandts lidt primitive, men rørende ærlige tegninger får citaterne Lund til at fremstå som venligheden selv med en utrolig begejstring og appetit på naturen omkring ham.

Bogen er fuld af forunderlige fortællinger om de over 100 uddøde pattedyr, som Lund fandt i hulerne. Sensationen var, da Lund i en hule fandt menneskeskeletter sammen med de fossile knogler af fortidsdyrene: Mennesker havde altså levet side om side med den gigantiske sydamerikanske sabeltiger og det elefantstore kæmpedovendyr (som Lund troede klatrede i træer som nutidens dovendyr!).

I epilogen diskuterer forfatterne, om vi så er kommet til at kende Lund bedre med denne biografi. De svarer selv: Både ja og nej. Det er tydeligt, at Lund har bidraget til videnskaben med et enormt materiale og med et væld af nye og epokegørende tanker om verdens indretning og naturhistoriske udvikling. Men bogen giver også indtryk af en konfliktsky og godtroende person, der var utrolig glad for det eksotiske liv i troperne, og derfor aldrig vendte tilbage til Europa. De sidste 30 år af sit liv i Lagoa Santa, led han af mange dårligdomme, men praktiserede dog som en slags læge i byen og gik med stor interesse op i at passe sin store have, der til stadighed blev angrebet af bladskærermyrer.

I Sydamerika og navnlig i Lagoa Santa, står der stor respekt om Lund. Biografiens forfattere diskuterer ikke rigtig, hvorfor Lund og hans bedrifter tilsyneladende ikke er mere anerkendte i Danmark og Europa. Svaret blafrer i luften fra epilogens få sider, men efter at have læst bogen synes jeg, at Lunds modvilje mod selv at rejse tilbage til Europa og udbrede sig om sin forskning i videnskabelige kredse står mellem linjerne som den nærliggende, uskrevne forklaring. Lund skal graves frem.

Det er så gjort nu i form af en smuk bog med en mængde tegninger udført af nordmanden Peter Andreas Brandt, der var Lunds illustrator, assistent og sekretær gennem 30 år i Brasilien. I forbindelse med udgivelsen bliver der på Zoologisk Museum åbnet en lille forsmag på den Lund-udstilling, vi kan vente os, når det nye, samlede Statens Naturhistoriske Museum åbner i København om forhåbentligt ikke alt for mange år.

Birgitte Holten og Michael Sterll, 2010:  P.W.Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa. 336 sider. Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. 299,00 kr. (vejl.)



Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelser, Naturvidenskab og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Anmeldelse: P.W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa

  1. Andreas Kelager siger:

    P.W. Lund og knokkelhulerne i Lagoa Santa præsenteres den 25. november 2010 kl. 11.00 ved en reception i Evolutionshallen på Zoologisk Museum.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s