Bioenergiplan lammer naturen

Viceformand i Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, har skitseret en plan for landbrugets satsning på bioenergi.

Med denne plan prøver landbruget at smutte udenom deres pligt til at give en del af de store naturarealer, som erhvervet har pløjet op i løbet af de sidste tre år, tilbage til naturen. Regeringen har nemlig lovet, at naturen skal genoprettes efter de massive skader. Men nu skal arealerne altså bruges til massiv dyrkning af pil og andre energiafgrøder.

For naturen og klimaet er det en elendig plan. Klimaeet vil have meget bedre af, at landbruget planter blandet løvskov, der gennem opvæksten i over 100 år vil binde enorme mængder af CO2 hvert år og give masser af tømmer og vedvarenede energi i form at træ. Desuden vil skovene sikre drikkevand, blive af stor rekreativ betydning og af stor betydning for den biologiske mangfoldighed. Almindelig blandet skov er langt bedre end energipil.

Samtidig modarbejder landbruget med sit udspil fuldstændig Danmarks mål om at standse tilbagegangen for naturen inden 2020. Forklaringen er blandt andet, at der ikke er penge i naturbeskyttelse. Landbrugsstøtten går til de forkerte formål: Landmænd bliver nemlig betalt for at ødelægge natur for at producere korn – selv på arealer, der ikke er egnet til korndyrkning! Til gengæld får landbruget ingen penge for at passe på deres naturarealer. Det burde da være omvendt. De regler skriger til himlem, og skal naturligvis ændres ad politisk vej, så det kan betale sig for landbruget at passe på naturen.

Bioenergiplanen viser, at landbrugets top slet ikke har forstået, hvordan erhvervet kan være medspiller i kampen for at løse biodiversitetskrisen.

Planen er intet mindre end katastrofal for Danmarks natur.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Bioenergi, Klimapolitik, Landbrug, Landbrugsstøtte, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Bioenergiplan lammer naturen

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Generalt har Landbrug og Fødevarer mange planer i spil, dog mangler de et udspil om den danske biodiversitets fremtid. Ja, det virker nærmest som om, at de behændigt undgår at komme ind på dette begreb og område, biodiversiteten er nærmest kun vildtbræmmer og rapsmarker for dem. Det skal ihvertfald have en nytteværdi og skabe vækst og arbejdspladser og bedre rammevilkår før man vil have ordet biodiversitet ind i sin fold. Men det er jo ikke kun Axelborg, som har denne tanke, det siver også nedad til de forskellige landboforeninger. 2020 målene ligger jo også meget langt ude i fremtiden, tænker de nok. Men det er jo nu man skal handle. Men det bliver ikke engang med ord. Disse mål bliver aldrig, aldrig opfyldt. Man skal jo også først i 2015 lave en national handlingsplan. Så har man fem år og køre på. Det er lidt ligesom vandplanerne dobbelt op nogle gange. Men man kender jo til tidligere forløb og hvad dette medføre. Nej, biodiversiteten forbliver et fremmedord til evig tid.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Idealogierne er stendøde påstår nogle, det kan også godt være. Nu har man fået en afløser nemlig en vækstidealogi. Dette ord er blevet det med brugte i finanskrisen. Væksten skal foregå ialt hvad mennesket foretager sig, man skal kapitalisere alt imellem himmel og jord. Man har dog endnu ikke skabt en vækst i biodiversiteten, et vækstmarked i naturens tegn hvor de forskellige naturtyper bliver tilgodeset. Så skal man markedgøre biodviersiteten, kan man det ?. Problemet er, at væksten tit har nogle bivirkninger, som faktisk tager pladsen og fokus væk fra den biologiske mangfoldighed. Men som blogindehaveren før har skrevet, så bliver man nød til på en bægerdygtig måde at kanalisere og markedsgøre dele af naturen. Det bliver så et opgør imod vanetænkningen.

    • dansknatur siger:

      Kære Bo Stephensen.

      Du er ofte voldsomt pessimistisk i dine anskuelser. Men her har du fat i noget meget centralt: Opgør med vanetænkningen. Vi er nødt til at værdisætte naturen og biodiversiteten. Ellers bliver den ikke prioriteret i politik.

  3. Bo K.Stephensen siger:

    Ja, pessimismen kommer nok fra det man ser og høre, når man er i felten. Idag skulle man læse en kommentar om landbruget af Hans Engell i Ekstrabladet, som hedder Landbruget har ingen venner. Men de har vel de venner som de har behov for, når der skal træffes de nødvendige politiske beslutninger. Jeg er dog langtfra enig i hans anskuelser om landbruget, de har jo et VKO flertal for mange lempelser på landbrugsområdet.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Jo større viden man har om naturtyper og biodiversiteten, desto større bliver ens pessimisme. Der er jo også en del som går med skyklapper på. Hvis man folder sine vinger ud over den biologiske mangfoldighed, så sker der en kædereaktion. Man kommer simpelthen til at tænke temmelig negativt. Det kan også undre, at blogindehaveren jo som også selv er temmelig pessimistisk på naturens vejne, skriver dette. Man er selv pessimistisk, men skal fremstå i et positivt julelysskær. Det er jo sådan, at jeg faktisk er meget enig i, hvad Stoltze skriver. Så vi er sikkert ligesindet på mange områder. Det kunne være interessant, at få belyst hvori den positive del af naturpolitikken er henne ?. Hvor er de positive naturtiltag i dagens naturdebat henne ?. Ja, de massive problemer som biodiversiteten er rammen om vil nødvendigvis skabe pessimisme.

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Jeg troede, at man var gået bort fra at kunne plante energiafgrøder i de kommende 50.000 hektar randzoner, men i høringsudkastet kan man dette energipil og elefantgræs. Det kan man da næppe kalde ny natur, det er blot rensningsfiltere. Man må håbe, at de virkelig forbliver dyrkningsfrie. Den er jo helt gal, hvis man skal til at have landdistriktsmidler for at dyrke energiafgrøder ved vores søer og vandløb. Disse midler skal arbejde for den biologiske mangfoldighed og forskellige naturtyper. Det er svært, at se noget positivt i dette. Hvad med 50.000 hektar tørbundsnatur.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s