Miljøet vinder – naturen taber

Kampen mod udledning af sprøjtegift og andre skadelige stoffer er let at forstå og let at sætte tal på. Men kampen for naturens rigdomme er svær at forstå og svær at sætte tal på. Derfor vinder miljøet, mens naturen taber. Sommerfuglene er f.eks. i voldsom tilbagegang. Perlemorrandøjen (billedet) er én af de arter, der for nylig er uddød i Danmark uden, at det har givet anledning til overskrifter. (Foto: Michael Stoltze).

Det har længe været god latin at sige, at miljøpolitik og naturpolitik er to sider af samme sag.

Det passer bare ikke!

Naturpolitik handler om at sikre den enestående variation og rigdom, som naturen har frembragt siden The Big Bang.

Miljøpolitik handler om at sikre, at vi ikke udleder stoffer, der skader vores sundhed og den natur, vi prøver at passe på.

Naturpolitikken er derfor nytteløs uden miljøpolitikken som følgesvend.

Til gengæld behøver miljøpolitikken ikke naturpolitikken som følgesvend. Vi kan sagtens sikre et rent miljø samtidig med, at vi udnytter kloden så intensivt og effektivt, at naturens variation og rigdomme forsvinder.

Vi har ikke et naturministerium og en naturminister. Vi har et miljøministerium og en miljøminister, som har naturbeskyttelse som en bibeskæftigelse.  Det er en væsentlig årsag til, naturpolitikken er svag, uambitiøs og ueffektiv, mens miljøpolitikken er stærk, ambitiøs og effektiv. Det betyder, at miljøet vinder, mens naturen taber.

Hvis jeg skulle bestemme, fik vi oprettet et natur- og miljøministerium med en natur- og miljøminister. Det ville udsende de rigtige signaler og styrke kampen for at bevare naturens rigdomme.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Miljøministeriet, Miljøpolitik, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til Miljøet vinder – naturen taber

  1. Lotte siger:

    Vise ord – som jeg inderligt håber, at nogen med bestemmehat på vil tage til efterretning. Og helst snart!

    • john jørgensen siger:

      Lotte skrev;
      “Vise ord – som jeg inderligt håber, at nogen med bestemmehat på vil tage til efterretning. Og helst snart!”

      Heldigvis er det rigtigt nemt og billigt (og enormt tilfredsstillende) at tage denne sag i egen hånd.
      Selv i en meget lille og meget ordentlig have, (boliger, butikker og virksomheder), er der plads til en kvadratmeter kvasbunke og en kvadratmeter havedam.
      Og selv den mest effektive og gældsplagede landmand og ditto skovejer har mulighed for at lade et par små besværlige, gerne fugtige, områder ligge med afklip fra læhegn, sanketræ og andet organisk.
      Min pointe er jo at vi, alle, selv må vise at vi værdsætter naturens mangfoldighed, med fuglefløjt, frøkvæk og vilde planter.
      Der er ingen undskyldning for at lade være.

  2. finn birkholm-clausen siger:

    Foreløbigt har vi ikke nogen af delene. Bare en minister, der skal varetage landbrugets interesser. Derfor blev vindmølletestcenteret lagt i fredssskov. Derfor bliver beskyttelsen af de fredede §3 områder ikke håndhævet. Derfor steg klagegebyret for klager over landmændenes udvidelser. Derfor blev reduktionen af sprøjtemidler igen udskudt. Derfor blev beskyttelsen af Gyllebeholdere udskudt. U name it.Skal vi bevare vild og rig natur i Dannmark skal vi have en miljøminister af gavn også for naturen. Og ikke bare en vindbøjtel som den nuværende og den foregående. Det er trist.

  3. Martin Stoltze siger:

    Egentlig betyder miljø jo simpelthen vore omgivelser – med det hele. Derfor BURDE der ikke være noget skisma, men i praksis har du ret. Miljølovgivning og -forvaltning handler groft sagt om grænseværdier og teknik. Naturforvaltning handler om liv, mangfoldighed og oplevelser.

    En anden vigtig del af vores miljø, nemlig kulturmiljøet, hører i øvrigt til dels under kulturministeriet. Grænsedragningen er ikke altid gnidningsfri ude i landskabet. Så måske skulle man tænke endnu mere kreativt. Hvad med at lade miljøministeren være et snævert teknisk ministerium, lade kulturministeriet koncentrere sig om kulturlivet – og så samle det fysiske landskap hos en “landskapsminister” eller hvad det nu kan hedde? Måske “minister for natur- og kulturarv”?

  4. dansknatur siger:

    Enig – miljø burde være dækkende. I min optik bør miljøpolitik handle om at passe på omgivelsernes værdier i bred forstand, herunder ikke mindst naturværdierne. Forureningsbekæmpelse (som det hed før) er et vigtigt led i disse bestræbelser. Men det er, som om miljøpolitik nu alene er blevet til “forureningsbekæmpelse” og at dette er blevet et mål i sig selv.

    Måske skal vi bare kæmpe for, at miljøpolitikken begynder at sætte naturen og biodiversiteten øverst?

  5. Martin Stoltze siger:

    Ja, det tror jeg du har ret i. Forslaget om en “landskapsminister” hører til afdelingen for tankespind, men som inspiration kan det være udmærket at forstille sig hvordan man ville dele tingene op hvis man skulle begynde fra nul.

    Der er i hvert fald brug for en mere sammenhængende politik for landskapet, med alt hvad det indeholder af natur, kultur, mennesker, erhverv, infrastruktur. Og for nogle stærkere statslige værktøjer på området.

    Danmark har jo stolte traditioner når det gælder beskyttelse af kyster og skove, uden det ville begge dele være blevet bygget sønder og sammen. Siden planlovene voksede frem som følge af kommunalreformen i 1970 er der også sket en (for sin tid) forbilledlig planlægning og lanskapsforvaltning i kommuner og de tidligere amter. Det forekommer mig, at der er smidt en del kompetence ud med badevandet ved den seneste kommunalreformen. Måske er det også dér der skal gøres en indsats? Er der behov for at tilpasse lovgivningen til den nye struktur? (som jo blev gennemført hu hej, men nu er den en realitet).
    Mon ikke der sidder nogle læsere ude i kommuner og regioner, som mener noget om det spørgsmål?

  6. Bo K.Stephensen siger:

    Michael Stoltze har endnu engang ret, miljøpolitikken har sat naturpolitikken skakmat. Klimaet som jo er en del denne har ryddet den politiske dagsorden. Der er endnu ingen politikere, der har naturen og biodiversiteten på deres menu. Naturen kræver livsrum, så det nytter ikke noget for den biologiske mangfoldighed, hvis man nu vil bruge 75.000 hkt lavbundsområder til dyrkning af pil, det er miljø/erhvervspolitik ikke naturpolitik. Desuden dyrker man 10.000 hkt majs i Sønderjylland til tyske biogasanlæg. Politikerne ser gerne, at denne produktion sker i DK på danske biogasanlæg. Nu vil afregningsprisen stige, så dette vil nok ske. Alle disse tiltag regner man ind under miljøforbedringer, men natur har det ikke meget at gøre med. Klima og miljøtiltag koalidere simpelthen med det naturpolitiske område, hvor man gerne skulle skabe en større sammenhængskraft imellem de forskellige naturbiotoper. Det tegner ikke umiddelbart godt for tilblivelsen af en handlingsplan for biodiversiteten, med vidtstrakte biomassemarker med islæt af dryssende popkorn.

  7. Bo K.Stephensen siger:

    Medierne spiller også en ganske central rolle om natur kontra miljøpolitik. De fleste vil skrive om hotte emner som klima og energi, naturen har lavstatus hos journalisterne, ellers også er den for kompleks. Prøv at sammenligne med hvor mange artikler, der var i de landsdækkende medier om biodiversiteten i 2010 kontra om klima og energispørgsmål, som høre ind under miljøet. Der findes også på P1 et klima og miljømagasin, som hovedsageligt tager sig af miljøet, ganske sjældent om naturpolitiske emner. Der er simpelthen behov for et naturmagasin, der behandler aktuelle naturpolitiske områder.

  8. Det var i januar 2011, jeg skrev “Miljøet vinder – naturen taber”
    Siden er det kun blevet værre. Og regeringsskiftet har IKKE hjulpet. Nogen gange er det skrækkeligt at få ret…

    Hvornår får vi mon en god og visionær natur- og miljøpolitik i Danmark?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s