Landbruget bliver tema i valgkampen

Landbrugets fremtid og rolle i samfundet skal på den politiske dagsorden. Landbruget skal gå nye veje. (Foto: Michael Stoltze).

Landbrugets protestforening, Bæredygtigt Landbrug, får nu massiv opbakning fra Liberal Alliance. LA vil mange af de samme ting som BL.  Det fremgår af denne artikel i Landbrugsavisen,  hvor Anders Samuelsen udtaler sig.

LA’s  udspil vil sikkert som amen i kirken udløse et ramaskrig blandt miljø- og naturforkæmpere og landbrugets traditionelle kritikere. Men det kommer der bare ikke andet end bøvl og ballade ud af.

Vi har – død og pine! – brug for, at landbruget går nye veje og at landbrugets fremtid og rolle i samfundet for alvor kommer på den politiske dagsorden. Landbruget selv formår det ikke. Landbrugets revsere formår det ikke. Landbrug & Fødevarer formår det ikke…

Men Liberal Alliance og Bæredygtigt Landbrug har gang i noget, der kommer ud over rampen.

Tak for det!

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Landbrug, Landbrugspolitik og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

13 svar til Landbruget bliver tema i valgkampen

  1. Sebastian Jonshøj siger:

    Hej Michael.

    Mener du dermed at det er ligemeget, hvad der kommer ud over rampen, bare det vinder lydhørhed..? Skal det virkelig være op til Anders Samuelsen og hans liberale bagland at diktere udgangspunktet for det du ganske rigtigt betragter som en meget vigtig diskution? Kan man ikke med rette frygte, at hans indgangsvinkel til sagen er rent populistisk; at han er ifærd med at score stemmer på en problemstilling, som han ikke kender omfanget og dybden af, og at diskussionen dermed bliver reduceret til ren valgkampsretorik, der vil komme til at handle om landbrugets konkurrenceevne og tabet af arbejdspladser, fremfor om de biologiske kendsgerninger og det eksistensgrundlag der faktisk er truet? Hvis det lykkes LA at fremstille landbruget som uretmæssigt forfulgte, uden skyld i egen ulykke, berøvet enhver mulighed for at overleve, fordi nogle fanatiske naturromantikere anfægter forestillingen om de uendelige ressourcer og stiller spørgsmålstegn ved det rimelige i at forarme naturen på bekostning af øget profit, så bliver det da for alvor op ad bakke..! Så vil samfundets grønne stemmer endnu engang skulle bruge en masse krudt på at forsvare nogle helt valide, videnskabeligt dokumenterede fakta, istedet for måske selv at tage teten i debatten om fremtidens danske landbrug & natur. Hmm, var det nu et ramaskrig..:-) ?

    • dansknatur siger:

      Ja, det er da ligemeget! Landbruget SKAL på dagsordenen. De dele af budskaberne og løsningsforslagene fra Liberal Alliance (LA) og Bæredygtigt Landbrug (BL), som skriger til himlen, skal nok blive slagtet af lødige modargumenter. Og så kommer LA og BL til at stege i eget fedt.

      Jeg har længe savnet landbrugspolitikken på den politiske dagsordet. Det her er chancen! Hvem siger at LA og BL får alle deres visioner igennem? De dikterer da ikke noget. Vi andre kan lige så godt tage teten i debatten. Det kræver ikke andet end gode argumenter. Sådan er politik. På med vanten – ellers er du en kylling!

  2. Martin Stoltze siger:

    Nu synes jeg det lyder for simpelt. Man erobrer ikke automatisk dagsordnen ved bare at kaste hvad som helst “ud over rampen”. Og selvom man skulle gøre det, så resulterer det ikke nødvendigvis i fornuftig, sympatisk politik. I så fald var Brian Mikkelsens kulturkamp god for kulturen og Pia Kjæsgård er indvandrernes bedste ven… og ja, man kunne fristes til at give værre historiske eksempler.

    I det lange løb kan du måske have ret. Erobrer man dagsordnen med vrøvl vil pendulet rimeligvis svinge tilbage FØR ELLER SENERE. Men hvor lang tid det tager og hvor galt det går i mellemtiden er svært at spå om. Det er de sidste ti års danske politik da et eksempel på.

    I sig selv er det ikke særlig interessant, at LA støtter BL. Det burde man vel næsten forvente. Det interessante om de andre partier har nogen interesse i at tage bolden op og hvilke bud de i så fald har. Hvis jag sad i et andet parti og så at LA havde gang i noget, der ikke har vælgernes opbakning, så ville jeg da bare lade dem løbe linen ud og så komme med udspil om noget helt andet.

  3. dansknatur siger:

    Nix – BL’s og LA’s udspil er en god anledning til få sat fokus på landbrugets fremtid og rolle i samfundet. Selvfølgelig kan det ske, at ufornuften og løgnene fra BL vinder i debatten. Men det sker kun, hvis ingen reagerer? Det synes jeg, man skal. LA står til at få enormt mange mandater, hvis der var valg nu. Man skal ikke være bange for en god debat, der kan mane løgn og ufornuft i jorden. Du lyder til gengæld, som om du er blevet smittet af den svenske berøringsangst – eller hyr?

    • Martin Stoltze siger:

      Jeg er, som du ved, ikke bange for en god debat, og svensk berøringsangst er en floskel der primært findes i hovedet på danskere. Jeg mener blot, at det ikke automatisk ender godt, bare fordi nogen siger et eller andet som sætter et emne på dagsordenen. Det er de sidste ti års danske politik som sagt et glimrende eksempel på.

      Jeg synes det er glimrende at LA komme med signaler om landbruget, men det må da siges at være ret forudsigelige signaler, og rigtig interessant bliver det først hvis andre giver dem modspil med indhold. Det gør du jo bl.a., og fortsæt endelig med det!

  4. Charlotte Ralund siger:

    Spændende dialog! Tak for at du har fingeren på pulsen, Michael. 🙂

  5. Martin Søholm siger:

    Jeg må sige, at jeg er fuldstændig enig med Martin. Det er absolut skræmmende og se sådanne udtalelser fra LA, som udelukkende handler om nemme stemmer.

    Mens vi har haft VKO regeringen de sidste 10 år, er der sagt mange fine ord, men der har ikke været den mindste handling, som har gavnet den danske natur, og nu hvor afslutningen af høringen af vandognaturplanerne nærmer sig ser man jo endnu engang, hvor stærke landbrugets organisationer er. Lur mig om der ikke sker yderligere lempelser i for hold kravene til landbruget.

    Det eneste håb der er tilbage er et regeringskifte, ellers er jeg bange for, at det ser meget sort ud for den danske natur.

  6. Ivan K siger:

    Jeg er helt enig, lad os da få de hellige køer af stalden, det er tid til at de bliver slagtet. Mit håb er at resultatet af en kommende detbat, bliver helt modsat LA og BLs ønsker. Men hvor er det lige jeg finder Samuelsens forslag og løsninger?? De står ikke at læse i artiklen.

  7. Interessant at se, at LA også i naturpolitikken har en politik, der nærmest er den diamentralt modsatte af udgangspunktet med Ny Alliance, der havde meget visionære og spændende tanker på området. De er åbenbart totalt forsvundet sammen med Gitte Seeberg.

    Jeg kan overhovedet ikke se, at LA eller “Bæredygtigt” Landbrug kan bruges til andet end at forsinke eller forhindre egentlige fremskridt.

  8. Peder Størup siger:

    Jeg finder at Liberal Alliance bliver mere og mere desperat i jagten på stemmer, og tilsyneladende er parat til at ofre alt i liberalismens hellige navn. I starten var det forfriskende med Samuelsen direkte og skarpe retorik – men den bliver mere og mere substansløs og ligegyldig. Ønsker Liberal alliance at bliver forbundet med nogen som skriver sådan i deres medlemsblad – så god fornøjelse.

    “Fødevareministeren og andre med ”blod på hænderne”, må stå til regnskab for det lovsjusk som ”GrønVækst” lovene er. Vi kan ikke bankes på plads, men fortsætter uanset hvor rabiate vi opfattes. Så længe vi ikke er det”

  9. Martin Stoltze siger:

    Vi skulle måske se på hvad Anders Samuelsen egentlig siger – og ikke siger. Reelt taler han nemlig meget lidt om landbrug og slet ikke om natur. Jeg kan finde tre pointer i artiklen:

    1) 40% flad skat vil hjælpe fødevareindustrien og dermed også landbruget.
    2) Der skal være lige vilkår over grænserne.
    3) Landmænd skal ikke behøve at føle sig forfulgte.

    1 er LAs forventelige mantra. Det er rigtigt at lavere skat på arbejde alt andet lige gavner virksomheders konkurrenceevne, men om skatten skal være flad eller progressiv er ren ideologi, som ikke har noget specielt med landbruget at gøre.

    2 er et fornuftigt princip, i det mindste inden for EU, og alle er i princippet enige. De overordnede rammer krav til miljø og dyrevælfærd bør være de samme. Det intressante er så hvordan de rammer skal se ud, og det siger Samuelsen intet om.
    Desuden er der mange forskelle man ikke kan rette ud. – Naturgrundlag, landbrugsstruktur, jordpriser og gældsbyrde varierer. Der er forskel på hvilke øvrige – og lige så legitime – interesser der er knyttet til landskabet. Der er her de interessante spørgsmål ligger, men det siger Samuelsen heller ikke noget om.

    3 er en selvfølgelighed. Landmænd skal respekteres både som mennesker og som erhvervsdrivende. Det bør være muligt samtidigt med at vi har en debat om hvordan landet bruges og hvad der skal være plads til ud over intensivt landbrug. Samuelsens synspunkt synes at være, at alle vi andre bare skal blande os uden om. Det ser ikke ud som om at han vil rejse en debat, snarere som om at han vill lukke den.

    Videre siger Samuelsen direkte at han ikke har nogle bud på løsninger på landbrugets gældsbyrde. Det må de selv rode med, hvilket i det mindste er et liberalt synspunkt. Det rejser imidlertid nogle spørgsmål: Er Samuelsen parat til at fortælle landbruget at konkurs er den normale løsning for virksomheder, der ikke kan betale regninger og kreditorer? Og nok så interessant, hvad sker der bagefter? Jorden og landskabet
    ligger der endnu, og er det ikke rimeligt at samfundet har synspunkter på den fremtidige drift?

    Når det kommer til stykket er dette en diskussion om hvad ejendomsret over jord egentlig skal betyde, hvilke andre interesser der findes i landskabet. Hvad er rimelige, firkantede krav fra samfundet? Hvornår må vi i stedet betale for at landmanden tager hensyn til natur, miljø, rekreation og estetik (hvis vi altså mener at det er vigtigt). Det er helt klassiske interessekonflikter og det ville ville være interssant at høre om Anders Samuelson har nogle bud, men efter artiklen at dømme har han det ikke.

    • dansknatur siger:

      Kære Martin

      Tak for et vægtigt og vigtigt indlæg i debattet. LA og AS skal naturligvis udfrittes om de dybere visioner. Måske viser det sig, at kejseren ikke har andet tøj på en liberal luft.

  10. Martin Stoltze siger:

    Selv tak. Jeg beklager en del stavefejl/tastefejl. På det punkt erkender jeg at have taget skade af det svenske 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s