Gå – eller bliv fed og syg

Tab for Alt i Livet ikke Lysten til at gaae. Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa Tung, at man jo ikke kan gaae fra den.

Sådan skrev Søren Kierkegaard i 1847 i et brev til sin svagelige svigerinde, Henriette Kierkegaard.

Og mon ikke ordene har aktualitet i dag!  En ny undersøgelse viser nemlig, at vi er ramt af en nærmest eksplosiv fedmeepidemi: På bare fire år er andelen af moderat eller svært overvægtige danskere steget fra 49 til 58 %.

Stigningen er helt vild! Den skyldes ikke bare, at vi guffer for meget i os, men også, at vi rører os alt, alt for lidt. Mens vi sidder i bilen eller foran fjensynet og computeren, svulmer vi op og bliver fede, grimme og syge. Så syge, at vi dør for tidligt. Eksperterne forudser, at fedmeepidemien snart vil få den gennemsnitlige levealder til at falde igen.

Fedmeepidemien er mærkelig nok direkte proportional med antallet af enorme fitnesscentre, der ligger som fabrikslignende kasser ved snart sagt enhver indfaldsvej til større byer i Danmark.

Det er jo absurd! Alle undersøgelser viser, at vi skal røre os mere, og at det bedste, man kan gøre, er at gå ture. Helst hver dag. Det er gratis, og så er vores yndige land og natur fuld af muligheder.

Så:  Sluk for computeren og gå i stedet ud i naturen!  Så bliver du klogere, slankere, smukkere og sundere.

Du kan læse mere om at gå her: At gå en tur er lyst til livet

Du kan også deltage i denne debat på NetDoktor om overvægt Gå, hvis du er klog

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, Sundhed og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Gå – eller bliv fed og syg

  1. Johs. Thomsen siger:

    “Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv” av Tomas Espedal kunne give lidt perspektiv på de fysiske udfoldelser.
    Vh.
    JT

  2. Claus Rosdahl siger:

    Ja – og det interessante er, at light produkter tilsyneladende bidrager til fedmeepedemien. Jo flere light produkter – jo flere overvægtige – Gå f.eks. en tur i supermarkedet og se, hvem der køber hvad ??
    Gå evt. flere ture så kan motion og analyse kobles sammen.
    Fedtskat ??

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s