Landmændene er vrede med god grund

Der er ballade i landbruget!

Gælden er enorm, landmændene føler sig tynget af regler, udskældt af borgerne og overset af politikerne. Samtidig er der intern splittelse og oprør i mastodontorganisationen Landbrug og Fødevarer.

Landmændene er vrede og går nu på gaden med og uden traktorer. I dag går det løs med traktordemonstration og et stort protestmøde på Bygholm Landbrugsskole.

Landmændene er især sure på regeringens projekt “Grøn Vækst” og på Landbrug og Fødevarer, som de mener har været med til at få “Grøn Vækst” igennem. De mener, at projektet ikke er ordentligt finansieret, og at det vil ødelægge store dele af dansk landbrug.  Og protestbevægelsen Bæredygtigt Landbrug kører en kampagne, hvor de kritiserer fagligheden bag “Grøn Vækst” voldsomt.

Man kan mene meget om balladen og synspunkterne.

Men én ting er sikkert: Landbruget er ramt af et uigennemskueligt og voldsomt regeltyranni, og politikerne har alt for længe været tordnende ligeglade med erhvervet.

Regeltyranniet og politikernes laden stå til overfor det vigtige landbrugserhverv, der ejer næsten 3/4 af vores land, er til enorm skade for Danmark. Politikernes svigt skader konkurrenceevnen, skatteyderne, miljøet, naturen og landskabet rigtig, rigtig meget.

Kun konsulenterne og embedsmændene i Fødevareministeriet bliver fede – på skatteydernes regning.

Derfor kan jeg godt forstå, at landmændene er vrede.

Landbrugets fremtid og rolle i samfundet skal højt op på den politiske dagsorden.

Det vedrører Danmarks økonomi, sammenhængskraft, miljø, natur og landskab.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtigt Landbrug, Landbrug, Landbrugspolitik og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til Landmændene er vrede med god grund

  1. Henrik Hestbech siger:

    http://www.levende-land.dk/
    Frie Bønder: Vi undgår ikke vandmiljøplaner

    I modsætning til visse kræfter i landbruget, der forsøger at få standset de omfattende vandmiljøplaner, maner Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land til besindelse. Foreningen tager afstand til mange højrøstede møder og truende demonstrationer, som protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug har iværksat.

    De hovedløse aktioner er næppe helt så spontane og uskyldige, som de tager sig ud, mener foreningens formand Ole Kjærulff Davidsen, Ry, der efterlyser klare udmeldinger om, hvem der står bag. Traktordemonstrationerne skader landbrugets anseelse ganske betydeligt, da de fleste mennesker nok vil mene, at landmændene hellere skulle passe deres dyr og jord end blokere offentlige veje med deres arbejdsredskaber.

    Internt i landbruget er de vilde demonstranter med til at befæste en meget uheldig ”dem-mod-os”-tankegang, præget af vrangforestillinger om, at landbrugets gældsproblemer helt og holdent kan tilskrives resten af samfundet med Danmarks Naturfredningsforening i spidsen.

    Det er helt omsonst at søge at presse politikerne til at undlade at spare på kvælstofudledningerne, når det allerede er bestemt i EU, hvor stor udledningen af kvælstof må være fra de enkelte lande, siger Ole Kjærulff Davidsen. Når Danmark skal spare 19 000 t. N, skyldes det at vi har valgt at have 63 % af Danmarks areal under plov. Dermed er vi det land i EU, der har den største andel af sin jord i intensiv dyrkning. Så vi kommer ganske enkelt ikke uden om skrappe vandmiljøplaner, når vi insisterer på at køre videre med verdens mest ekstreme landbrug, siger formanden, der udmærket er klar over at det kan være hårdt for enkelte landmænd. Deres situation skal der tages hånd om, men regningen må landbruget og det øvrige samfund betale nu, frem for at overlade den til vores børn og børnebørn.

    I stedet for en uigennemtænkt plan, hvor det offentlige tvinges til at gå ind og blande sig i driften af den enkelte ejendom gennem begrænsninger i jordbehandlingen om efteråret og omlægning af græsmarker, mener vi, at det er klogere at tage den dårlige jord ud af omdrift og finde N-reduktionen den vej, siger formanden, der foreslår at ca. 120.000 ha af de ringeste arealer tages ud, og genskabes som naturarealer, områder med ekstensivt landbrug og våde enge. Således kan vi spare meget N, ja måske så meget, at der kan blive mulighed for at fuldgødske hvedemarker til brødkorn igen. Men vi ønsker ikke få landet opdelt i naturzoner og landbrugszoner. Rigtige landmænd ønsker jo også at leve med deres familier i rene og naturlige omgivelser, slutter Kjærulff Davidsen

    Formanden hilser det ligeledes velkommen, at oppositionen vil nedsætte en kommission, som skal kortlægge landbruget både i forhold til miljø, natur og økonomi.

    Yderligere oplysninger:
    Ole Kjærulff-Davidsen, 26 84 90 90
    3. februar 2011

  2. kjeld hansen siger:

    Kære Michael,
    Hvad er det dog for en utiltalende leflen for de værste elementer i et erhverv, der i den grad har haft politikernes udelte opmærksomhed de seneste 10 år. Alene fire liberaliseringer af landbrugsloven siden 2001 samt skattelettelser for 2 x 500 mio. kr. dementerer dine påstande. Du ved da udmærket godt, at Grøn Vækst med de 9000 tons kvælstof er det absolutte minimum, der vil stille EU tilfreds fra verdens mest ekstreme landbrugsland. Hvad tror du at opnå ved at simulere sympati med de traktorbøller og agrospekulanter, der uden at blinke et sekund oppløjede 148.000 hektar brakarealer, så vibeæg og harekillinger sprøjtede til højre og venstre? Du er håbløst naiv, min gode Stoltze…

    • dansknatur siger:

      Kære Kjeld.

      Så, så – tak for kaffe! Og så er det vidunderligt, at du prøver at belære mig om ting, jeg kan forfra og bagfra i søvne. Det har jeg virkelig brug for!

      Nå – men jeg vil altså gerne have, der sker noget begavet på Christiansborg. Det er muligvis bundløst naivt (!), men jeg gider i hvert fald ikke bidrage til at male med på dit fjendebillede af landbruget. Jeg vil have nytænkning og forandringer!

      Der er IKKE blevet ført en ansvarlig og moderne landbrugspolitik fra Christiansborg i mange år – kan vi ikke være enige om det? I stedet har landmændenes topfolk (nu med Høegh som minister) fået lov til at føre en ualmindelig ensidig erhvervspolitik fra Christiansborg til stor skade for miljø, natur, landskab, erhvervet og skatteyderne. Imens har de grønne organisationer fejlet, fordi de har haft mere travlt med at bekæmpe landmænd end at vække de politikere, der burde være ansvarlige på borgen.

      Jo – jeg får meget mere ud af min tilgang, end ved at sidde nede i din skyttegrav!

  3. Peder Størup siger:

    Inden i to kamphane bruget for meget krudt på hinanden – vil jeg giver mit bud på hvor der er blevet svigtet:

    1. Der er blevet satset på kvantitet fremfor kvalitet fra Landbrug og Fødevares side, uden at man har forholdt sig kritisk politisk til den vej. Den udvikling har ført til, at erhvervet er blevet en økonomisk byrde for landet og ikke et aktiv.

    2. Man har ensidigt fokuseret på vandmiljøet politisk, hvilket har koste vores landbaserede natur dyrt – med den konsekvens at Danmarks natur er blevet den mest naturforarmede i Europa, måske hele verden.

    3. Reglerne har i den grad ofte modarbejdet naturen, fremfor at beskytte og udvikle den. Eksempelvis harmonikravet, som umiddelbart synes fornuftigt men som nævnt har koste naturen dyrt.

    4. Absurde regler om hvad der må vokse på et areal for at det kan modtage enkeltbetaling – er floraen lidt for rig på en græsmark mister den støtten.

    5. En meget slap plan- og naturbeskyttelseslov som ikke evner at beskytter naturen og landskabet. Det er dog meget få ændringer der skal til for at sikre beskyttelsen.

    6. En manglende politiske vilje til at forsvare naturen, måske fordi naturen ingen stemme har i demokratiet.

    7. En manglende politisk holdning til hvor meget landbruget skal fylde og om det var mere givtigt at bruge dele af landet til noget andet, eksempelvis turisme som spåes et meget stort økonomisk potentiale.

    8. At landbrugserhvervet har haft alt for stor politisk indflydelse, og dermed har kunnet styre sig selv mod afgrunden – erhvervet er som en hest der komme ind i en kornmark, den æder sig til døde.

    9. At landbruget den seneste tid er sluppet af sted med at påstå, at erhvervet er udsat for skrappe miljøkrav og at det skader konkurrenceevnen.

    10. At der mangler fokus på at Danmarks natur- og miljøbeskyttelse er Europas slappeste, sat i forhold til hvor stor skade landbruget gør på naturen og miljøet.

    • dansknatur siger:

      Tak for gode kommentarer.

      Som jeg har skrevet mange gange før, bliver natur- og miljøpolitik rodet totalt sammen – til stor skade for naturen.

      Vi mangler simpelthen en national vision for, hvad vi vil med Danmark. En “Danmarksplan” om man vil. Hvor stor en del af landet skal være vild natur? Hvor stor en del skal være ekstensivt udnyttet natur? Og hvor stor en del skal være intensivt udnyttet?

      Som jeg ser det, bør miljø reguleres af internationale standarder, som erhvervene SKAL overholde (det gælder også landbruget), for at kunne begå sig på markedet. Det er et grundprincip for global bæredygtig udvikling, og på den måde undgår vi konkurrenceforvridende regler. Hvis erhverv vil gå videre med f.eks. forskellige private miljømærkningsordninger (og derved erobre markedsandele), kan de naturligvius altid gøre det. Men det er så en privat sag og ikke noget, vi skal bruge offenlige støttekroner på. Vi skal af med alt, hvad der hedder miljøbetinget støtte. Hvilke andre erhverv end landbruget får penge for ikke at forurene?

      Til gengæld er det reelt at betale for natur. Der er masser af dårlig landbrugsjord, der hvert år bliver opdyrket med vold, magt og masser af støttekroner. Det er forrykt!

      Vi skal have en naturdagsorden, der er økonomisk interessant for landmændene. Dvs.: Masser af penge til udlæg og pleje af natur. Det bør vi bruge “landbrugsstøtten” til fremover. Om det så er landmændene, der skal eje og drive disse naturområder, er en anden sag. Det kommer helt an på, om landbruget tager naturdagsordenen til sig.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Godt brølt, Peder Størup. Som du skriver, er der ingen stemmer i naturen. Landbruget skriver tit, at der mangler en demokratisk proces, når man skal gennemgå forskellige planer for naturen herunder Nationalparker. Men man drukner derimod i en demokratisk proces, som flytter fokus fra natur til alt muligt andet. De grønne organisationer er ikke gode til at fokusere i de forskellige processer, erhvervsinteresser får hurtigt taget over. Nogle gange virker det som om, at jo mere demokrati man får,desto mindre natur/biodiversitet kommer der ud i den anden ende. Når man har fuldt nogle processer i forhold til Nationalparker, så er tilhængersiden også fuldstændigt forfaldet til vækstmuligheder og andet.

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Vandplanerne fylder alt for meget i debatten om fremtidens natur i DK, hvor er debatten om naturplanerne henne ?. Vandplanerne handler jo mere om miljøforbedringer end naturtiltag. Randzonerne som de foreligger nu kan man ligeså godt skrotte. Hvem vil have 50.000 hkt med et vedvarende græstæppe, små smalle golftstriber ved vandløb og søer. Jeg vil hellere have fokus på de danske overdrev og 50.000 hkt ny tørbundsnatur eller helst mere. De danske råstofgrave bliver desværre glemt i den danske naturdebat, her fortsætter efterbehandlingen på fuld styrke. Så er der alle gravhøjene i det åbne landskab, de kan faktisk indeholde en overdrevsflora, men de fleste er tilgroet med vedplanter og brombærkrat, her sker der heller ikke noget. En obligatorisk rydningspligt ville være på sin plads.

  6. Martin Søholm siger:

    Synes du stadig at det er synd for landbruget? Ellemann har netop meldt ud, at kvælstofmålene udskydes til 2027 og der rumles kraftigt i kooridorene omkring, at 10 m bræmmerne nu skal op til revision.

    Hvor bliver snakken om biodiversiteten og den dansk natur af? Jeg troede, at det var det emne der lå højest på miljøministerens bord, det sagde hun i hvert fald i sin tale til biodiversitetssymposiet.

    Jeg tror, at det eneste virkemiddel der kommer til at være tilbage i grøn vækst er vådområdeindsatsen fordi den er synlig og her kan man komme ud og holde en festtale, når vådområderne skal indviges.
    Det er simpelthen katastrofalt.

  7. dansknatur siger:

    Især til jer, der har kommenteret på denne blog: Følg udviklingen efter det politiske debatmøde på Christiansborg i onsdags om landbrug og natur: https://dansknatur.wordpress.com/2011/03/17/tegn-pa-gennembrud-i-dansk-naturpolitik/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s