Økologer bør slagte hellige køer

Vi kender alle sammen det lille, frække røde Ø-mærke, og vi køber gerne de Ø-mærkede varer, hvis prisen bare ikke ligger for meget over de ikke Ø-mærkede varer.

Hvis du køber Ø-mærkede varer, køber du sundt, støtter landbrug, hvor dyrene trives, hvor der ikke bruges gift, og hvor naturen har det godt. Hvis du køber Ø-mærkede produkter, er du god. Og hvis du er velhavende, kan du betale en hel vild overpris for øko-entrecoten og føle dig rigtig god – selv om du fyrer tonsvis af CO2 af, når du  kører i firehjulstrækker, holder skiferien på New Zealand og tager hele familen med på dykkerferie i Australien og trekking i Tibet.

OK – nu ved jeg godt, at jeg har pisset en masse mennesker af og har bevæget mig ind i et hajfyldt farvand af religionskrige. Men det økologiske landbrug rummer en masse myter og holdninger, som det er værd at se nærmere på. Det kan nemlig godt være, at det økologiske landbrug skal til at se på bæredygtighed i mere bred forstand og slagte nogle hellige køer.

Det bedste ved det økologiske landbrug er efter min mening, at man ikke må bruge miljøfremmede sprøjtemidler. Det øvrige landbrug sprøjter overalt med miljøfremmede stoffer, og det giver en voldsom negativ effekt på det vilde plante- og dyreliv på markerne og i de umiddelbare omgivelser. Det er sådan set det, der er meningen – på markerne altså. Dansk lovgivning i dag er dog indrettet sådan, at sprøjtemidlerne ikke må gå i grundvandet. De skal nedbrydes – ellers skal de tages ud af brug.

Økologerne må gerne bruge visse naturlige giftstoffer som bekæmpelsesmidler med samme mål som det øvrige landbrug: At komme af med skadelige organismer på markerne. De naturlige giftstoffer er tit let nedbrydelige, men de kan også være meget giftige, og enkelte kan gå i grundvandet.

Så er der kunstgødning. Her er der problemer! Kunstgødning er ikke naturfremmede stoffer (det er kun den koncentrerede form, der er naturfremmed). Men økologerne må ikke bruge kunstgødning – kun staldgødning. Et naturareal giver imidlertid kun en begrænset mængde staldgødning, som kun rækker til at dyrke en lille procentdel af markerne intensivt. Derfor tillader reglerne, at økologiske brug må tilføre op til 25 % staldgødning fra landbrug, der bruger kunstgødning. Økologiske landbrug bliver på den måde “boostet” af de ikke-økologiske brug. Det er en form for snylteri.

Endelige er udbyttet på de økologiske brug, som det drives med de gældende regler, typisk omkring 40 % lavere end de ikke-økologiske brug. Det er ikke nødvendigvis et problem, men det kan let betyde, at landbruget bliver nødt til at fortrænge flere vilde naturområder, hvis al landbrug skal være økologisk på den måde, vi forstår begrebet i dag.

Hvor vil jeg hen med alt dette?

Jo – jeg synes, at hovedudfordringen til et bedre samfund med et godt landbrug i balance med en rig natur og et rent miljø er, at vi gør landbruget som helhed mere og mere bæredygtigt. Og det vil ikke nødvendigvis sige økologisk landbrug, som vi kender det i dag. Landbruget skal udvikle sig. Det kan godt være, at kunstgødning i en ikke svidende form skal tillades i fremtidens “økologiske” landbrug. Og det kan godt være, at landbrugets brug af giftstoffer (både økologernes og ikke-økologernes giftstoffer) skal tages op til revision.

Jeg ved godt, at jeg rører ved noget næmest helligt her, men religion har nu aldrig været min kop te, og jeg savner en skarp, faglig, fordomsfri og ureligiøs debat om emnet.

Det, jeg ønsker, er en sund og bæredygtig udvikling med plads til en rig natur.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, Landbrug, Landbrugspolitik og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Økologer bør slagte hellige køer

  1. Rasmus siger:

    Hørt!

    • dansknatur siger:

      Godt – skal tilføje, at jeg i øvrigt har en masse godt at sige om økologer og og økologske brug – store og rationelle, såvel som små og sværmeriske.

    • Ole Kjeldgaard siger:

      Fuldstændig enig.
      Skal vi ikke også droppe den der med at være totalt afvisende overfor GMO, det er vel lige så meget religion.

      • dansknatur siger:

        Til Ole Kjeldgaard: Ja – der er også til en vis grad gået religion i GMO-debatten. GMO er mange ting (bl.a. også at fjerne (for mennnesket)uheldige gener i organismer. Og ved medicinfremstilling i lukkede systemer er GMO-teknik smart, miljøvenlig og efterhånden meget udbredt og accepteret.
        Men GMO’er med indsatte fremmede (eller i fremtiden: konstruerede!) gener i fri natur kan blive særdeles problematiske. Så her er virkelig grund til stor forsigtighed. Bt-toksin-genet (et gen fra bakterien Bacillus thuringensis) er f.eks. allerede spredt til vilde majs, der dermed er blevet giftige overfor visse insekter. Jeg mener derfor, at der en al mulig grund til at være på vagt overfor at bruge GMO’er med indsatte fremmede gener i den fri natur.

  2. Peder Størup siger:

    Problemet er som udgangspunkt ikke mangel på plads til at producere fødevarer på i verden, og derfor er det en afsporing af debatten at gøre økologi til et spørgsmål om natur. Kerneproblemet er at fødevarernes næringsværdi forringes voldsom ved at blive bruget til at producere kød til den rige del af verden. Der er intet problem i at spise kød, men det er et problem at omkostningerne for de fattigste og naturen ikke afspejles i prisen. Danmark kan vælge at bruge som undskyldning at vi da bare levere det som forbrugerne vil have – vi kunne også vælge at gå en helt anden vej og sætte en øvere grænse for en bæredygtig produktion af kød baseret på Danmarks areal. Det er altså ikke et spørgsmål om økologi kontra konvention landbrug, men en hovedløs brug af fødevare som dyrefoder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s