Danmark skal have ny naturbeskyttelseslov

Danmarks natur har siden 1992 været beskyttet efter loven på følgende måde:

Danske naturtyper som heder, overdrev, moser, enge, strandenge samt søer og vandhuller er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. De beskyttede områder, de såkaldte § 3-områder, blev første gang kortlagt i midten af
1990’erne af amterne, der før kommunalreformen i 2007 havde ansvaret for naturbeskyttelsen. Denne opgave ligger nu ho
s kommunerne. Hvis et naturareal lever op til naturbeskyttelseslovens bestemmelser, er det beskyttet mod tilstandsændringer som eksempelvis opdyrkning og bebyggelse, uanset om naturområdet er regist
reret eller ej. Den vejledende registrering af den beskyttede natur, der er offentlig tilgængelig på Danmarks Miljøportal, tjener til at give myndigheder, lodsejere og offentlighed et overblik over hvilke arealer,
der kan være omfattet af beskyttelsen.

Er du forvirret?  Så kan jeg godt forstå det!

Ovenstående tekst – som er korrekt – er hentet fra Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU’s) nyhedsbrev 1. marts 2011 i anledning af offentliggørelsen af resultaterne af DMU’s stikprøveundersøgelse af den beskyttede naturs status i Danmark. Nyhedsbrevet og rapporten kan hentes her.

Undersøgelsen viser, at der fra 1995 til 2008 er forsvundet mellem 9.200 og 19.500 ha registreret, beskyttet natur i Danmark. Desuden viser undersøgelsen, at der er mellem 27.000 og 41.000 ha overset beskyttet natur i Danmark, og der er kommet et sted mellem 5.000 til 15.000 ha nyudviklet natur til fra 1995 til 2008.

Som man ser, er der store usikkerheder om arealstørrelserne.

Rapporten illustrerer, at naturbeskyttelsesloven ikke dur. Der er ikke ordentlig styr på, hvor de beskyttede arealer ligger, områderne kan vokse ind og ud af beskyttelsen, der er ingen pligt til at fastsætte mål for arealerne og ingen plejepligt.

Derfor skal Danmark have en ny naturbeskyttelseslov. Det foreslog de grønne organisationer Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Verdensnaturfonden og Friluftsrådet allerede i 2003 i publikationen Naturens Grundlov. Siden er der bare intet sket. Naturens Grundlov kan læses her:

http://www.friluftsraadet.dk/media/195986/NG_med_omslag.pdf

DMU’s rapport er et vink med en vognstang om, at Danmark skal gå i gang med at skrive naturbeskyttelsesloven om nu! For fremtiden skal ingen være tvivl om, hvor de beskyttede arealer ligger, og hvordan de er beskyttet. Og der skal være helt faste og enkle regler for dispensation fra beskyttelsen og optagelse af nye arealer under naturbeskyttelsesloven.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening, Dansk natur, DMU, Naturbeskyttelse, naturbeskyttelsesloven, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Danmark skal have ny naturbeskyttelseslov

  1. Johs. Thomsen siger:

    Det er fint og meget tiltrængt med en ny naturbeskyttelseslov for den gamle, som Amt og nu kommuner administrerer efter virker ikke. Mit yndlingseksempel er Motocrossbanen i Mols Bjerge Naturpark, fredet område og habitatområde, ikke desto mindre dispenserede det hedengangne Aarhus Amt og senere Ebetoft Kommune, nu Syddjurs Kommune fra alle regler og lovliggjorde en oprindeligt ulovligt anlagt crossbane. Syddjurs Kommune har endog vedtaget en lokalplan, der påbyder, at det pågældende område skal anvendes til motocross. Alle regler er overholdt, især dispensationsreglerne, og DNF, Bestyrelsen for Naturpark Mols Bjerge, Mols Bjerges Venner og andre grønne organisationer har ikke rørt en finger, kun lokale sommerhusbeboere har protesteret, – uden resultat, bortset fra målinger, der viser at støjniveauet holder sig inden for de grænser, som motorsportsforeningerne selv har fastsat i deres vejledninger. Dette eksempel for at vise, hvor langt der er fra skrivebord til virkelighed.
    Venlig hilsen
    Johs. Thomsen

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Det er ikke alle kommunerne, som er alt for vilde med at få registreret deres § 3 natur, hvad nu hvis, de nye områder skaber en barriere imod en udvikling af diverse vækstmuligheder. Disse § 3 registreringer står heller ikke højt på de kommunale dagsordener. Det er jo heller ikke nok at lave en bogholdning over et § 3 områder også læne sig tilbage. Man skal handle efter de resultater man får, det sker alt for sjældent. Hvis et område er ude af drift, får det lov til at forblive dette, selvom man har registreret naturen deri, det er selvfølgelig ikke i orden. Desuden er § 3 målsætninger udelukkende baseret på floraen i et område, hvad med padder, krybdyr, svampe og insekter ?. Vi må have nogle multibiologer, der kan lidt af hvert, desuden bør forskellige obs fra diverse hjemmesider også indgår f.eks fugleognatur.

  3. Pingback: Fond, plan og ny lov om naturen hører sammen | Dansknatur's Blog

  4. Pingback: Danmarks natur har brug for ny lov | Dansk Natur

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s