Nyt bud på en samlet udviklingsplan for Danmarks landbrug og natur

Michael Stoltze’s tale som indledning til det politiske debatmøde på Christiansborg onsdag den 16. marts 2011 om landbrugets og naturens fremtid:

 

God eftermiddag.  Kære alle sammen.

Jeg er født i 1955 og vokset op i en dejlig dal på landet på Nordbornholm.

I forsommeren 1966, da jeg var 10 år, hakkede jeg roer for en smule saftevand og en 25-øre rækken hos vores nabo, der var husmand. Han havde ingen traktor. Han havde en hest. Vi skulle være meget omhyggelige i roerne, for den lille roemark var hans stolthed. Og hvert år fik han en præmie for sin fine mark.

Det er nærmest ufatteligt, hvad der er sket siden. I dag har landbruget en muskelkraft, så det næsten kan endevende Danmark på en eftermiddag. Det giver muligheder  – og det fordrer et stort ansvar.

I dag bor jeg atter på landet nær Holsteinborg på Sydsjælland. Her er al Sjællands ynde,og jeg glæder mig over landbruget, naturen og årets gang.

Men der er et par ting, der undrer mig: Hvorfor skal det lugte så grimt om foråret, og hvorfor skal enhver kvadratmeter dyrkes? Dagligt ser jeg over på en lavning, som min gode nabo siden 2001 har forsøgt at dyrke, skønt den er umulig at holde tør. Først i juni er den så tør, at han kan så. Men han har aldrig høstet et gram korn. Han sår kun, fordi det er en betingelse for at få landbrugsstøtte.

Sådan er reglerne: Selv om det tager landmandens tid og ikke giver udbytte, får han støtte til at ødelægge et dejligt stykke natur, der kunne være til glæde for både jægere og os alle sammen. Og det sker titusindvis af steder i Danmark. Studenterhuen behøver ikke ligefrem at stramme, for at man kan se, hvor tåbelige reglerne er!

Vi er nu samlet til en politisk debat om Danmarks fremtid.

Hvad er det for et Danmark, vi ønsker? Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvordan skal vi leve? Og hvordan skal Danmark se ud? Det er nogle af de centrale spørgsmål, der trænger sig på.

Pladsen er trang og økonomien anstrengt i Danmark. Derfor rider de forskellige aktører deres kæpheste og strides som aldrig før. Debat er godt, men skyttegravskrig er stilstand eller det, der er værre. Derfor har jeg en appel til alle:

Glem striden om antallet af beskæftigede og om indtjening i landbrugs- og fødevareerhvervene!

Glem striden for og imod økologi!

Glem striden om store eller små landbrug!

Glem i det hele taget religionskrigene. De har ingen vindere – kun tabere.

Visk tavlen ren, se fremad og deltag fordomsfrit i debatten og den kamp om værdier og penge, der afgør Danmarks fremtid.

De sidste otte års værdikamp er desværre blevet til en dem og os fejde, der præger samfundet: Økologer mod ikke-økologer. Små landbrug mod store landbrug. Naturorganisationer mod landbruget. Konsekvensen er mistillid og manglende sammenhold.

Ingen ønsker et samfund, der er gennemsyret af mistillid, kontrol og disrespekt. Derfor skal vi skal have værdikampen op på sporet igen. Vi skal af med dem og os fejden. Fremover hedder det os og os. Verden består af fællesskaber – lokalt, regionalt, nationalt og international. De kan, og de skal fungere som fællesskaber – side om side og som fællesskaber i fællesskaber.

Danmark er et landbrugsland. Det bør vi være stolte af. Vores kultur er udsprunget af naturen og de mennesker, der for godt 6.000 år siden begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Danmark er stadig et landbrugsland. Landmænd ejer omkring ¾ af Danmark og dyrker omkring 60 % af Danmarks landareal.

Naturforkæmpere begår en stor fejl ved at bagatellisere landbrugets rolle i Danmark. Samtidig begår landbruget en stor fejl ved at skære alle naturforkæmpere over en kam som fjender af landbruget.

Udgangspunktet for dagens debat bør være en vision om et fællesskab. Trods uenighed er vi fælles om at forme fremtiden. Fælles skal vi frem til et landbrug, en natur og et landskab, der svinger sammen, og som vi er stolte af.

Derfor har jeg to centrale budskaber:

1. En appel til den danske befolkning i almindelighed og til miljøorganisationer i særdeleshed: Husk, at landbruget er en del af det danske fællesskab.

2. En appel til landbruget i almindelighed og til toppen af organisationen Landbrug & Fødevarer i særdeleshed: Lyt til samfundet, og husk, at landbruget ligesom alle andre erhverv skal være bæredygtigt. Selv om landbruget formelt ejer ¾ af Danmark, skal hele samfundet sætte dagsordenen for landets fremtid. Danmark er vores land.

Min vision er et smukkere og rigere land. Et Danmark præget af en ydmyg national stolthed og bevidsthed. Et land karakteriseret af fællesskab med tillid og respekt mellem mennesker.

Vejen hertil kræver fordomsfrihed og nytænkning uden angst for fællesskabet og det nationale. Jeg anser den nationale selvbevidsthed for en styrke, så længe den ikke udarter til nationalisme, der bliver brugt til at slå andre i hovedet med.

Jeg synes, vi skal prøve at blive enige om en Danmarksplan, hvor bæredygtig udvikling er grundforudsætning. De globale bæredygtighedsprincipper fra 1987 står stærkere nu end nogensinde. Uden dem ville vi stå i skidt til halsen. Og industrien stortrives på bæredygtighedens tre ben: Det miljømæssige, sociale og økonomiske.

Men landbruget halter bagefter. Protestbevægelsen Bæredygtig Landbrug har ét af bæredygtighedens ben – det økonomiske – men må styrke de to andre for at leve op til sit navn, som i vide kredse regnes som en provokation.

I den videre proces er det afgørende, at landbruget, grønne organisationer og samfundet står sammen om at støtte mindst tre ting:

1. Princippet om bæredygtig udvikling. Det betyder blandt andet, at landbruget i lige konkurrence med andre lande skal leve op til de internationale miljøstandarder.

2. Princippet om, at miljøkrav er internationale produktionsvilkår, der ikke kompenseres økonomisk. Det er forureneren, der betaler.

3. Et mål om, at landbrugets lugtforurening øjeblikkeligt skal nedbringes. Det kan ikke accepteres, at landbrugets lugt ødelægger forårsstemningen, afholder folk fra at bo og opholde sig på landet og skræmmer turister væk.

Danmarks fremtid skal være bæredygtig. Vi må ikke sætte grundlæggende værdier over styr. Vi kan ikke tillade os at udlede stoffer, der utilsigtet skader vore omgivelser. Og vi kan ikke tillade os at sætte fælles værdier, herunder naturens og landskabets mangfoldighed, over styr. Vi har en moralsk pligt til at give værdierne videre til vore efterkommere.

Danmarks natur er i dag 100 % i vore hænder. Derfor må vi lægge planer og investere i natur. Jeg ønsker et Danmark, hvor vi planlægger ud fra klare mål om hvordan og hvor hårdt, vi vil udnytte landet. Jeg foreslår, at vi vedtager en national udviklingsplan, hvor:

5 % af Danmark målsættes som vild natur, der bare passer sig selv, at

35 % af Danmark målsættes som ekstensivt udnyttet natur, hvor vi ikke bygger, dræner, sprøjter eller gøder (men gerne har græsning, skovdrift osv.), og at

60 % af Danmark målsættes som intensivt udnyttet natur, dvs. byer, veje, anlæg og ikke mindst intensivt landbrug.

Målet er realistisk, det vil klæde Danmark, og vi bør kunne nå det over en kort årrække, som vi må drøfte længden af.

Planen indebærer, at landbruget skal tage omkring 1/6 af landbrugsjorden (ca. 4500 km2) ud af intensiv produktion. Det drejer sig især om alle de arealer, som allerede i dag er uegnede til dyrkning, fordi de er for tørre, for skrånende, for stenede eller for våde. Fremover skal landbruget belønnes med penge – mange penge – for at genoprette og bevare ekstensivt udnyttet eller vild natur. I dag bliver landbruget som sagt belønnet med mange penge for at ødelægge og opdyrke natur.

Med denne plan vil Danmark blive smukkere. Naturen og landskabet vil blive rigere, turismen vil begynde at blomstre igen, og vi vil blive meget gladere for at bo og rejse omkring hvor som helst i vores eget land.

Og endelig: Landbruget vil kunne udfolde sig effektivt og sundt under gode og frie rammer på en måde, vi alle kan være stolte af.

Planen er ikke dyr. Tværtimod. Vi har ikke råd til andet, end at gå den vej. Det vil være til gavn for Danmark, naturen og landbruget, som vil skifte rolle fra nutidens skurke til fremtidens helte.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s