Tegn på gennembrud i dansk naturpolitik

Det politiske debatmøde på Christiansborg 16. marts om natur og landbrug blev et særdeles interessant “kick-off” møde. Se alle taler og den politisk debat på tv her. Det lykkedes at samle de stridende parter til en konstruktiv dialog, der nu er snublende nær på at bane vejen for to store gennembrud for Danmarks natur og landbrug:

at 1/6 af landbrugjorden, ca 450.000 ha, skal tages ud af drift, og

at Grøn Vækst skal af bordet og erstattes af noget mere begavet.

Den indledende tale lagde op til fælles løsninger og foreslog blandt andet, at ca. 1/6 af landbrugsjorden (ca. 450.000 ha) tages ud af intensiv drift. Denne størrelsesorden og mekanikken bag forandringen, er der blevet arbejdet med de sidste par år, og landbruget er tydeligvis ved at være parat til handling. Bæredygtigt Landbrug (BL) vil bruge 1.800 millioner kr. af landbrugsstøtten årligt til direkte naturbeskyttelse. BL vil gå med til at sælge 10.000 ha landbrugsjord årligt til staten de kommende år (opkøbes for eksisterende landbrugsstøttemidler, så det vil ikke koste samfundet en krone!). Dertil kommer forslag om regelændringer, der vil betyde, at landmænd kan få støtte til at forvalte store arealer med uegnet landbrugsjord som natur, i stedet for (som i dag) støtte til pligtopdyrkning.

Planloven, naturbeskyttelsesloven, miljøloven. landbrugslovene osv. skal naturligvis stadig gælde for hele landet, men der er i udpræget grad brug for lov- og regelændringer og forenklinger til gavn for både naturen, miljøet, landskabet, landbruget og skatteydernes pengepung.

Meget tyder altså på, at et gennembrud i den fastgroede danske naturpolitik er inden for rækkevidde. Det bliver pændende at følge den videre politiske debat!

Læs Michael Stoltzes oplæg her

Læs om BL’s forslag her

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtigt Landbrug, Dansk natur, Landbrug, Landbrugspolitik, Landbrugsstøtte, Naturbeskyttelse, Naturpolitik, Politik. Bogmærk permalinket.

14 svar til Tegn på gennembrud i dansk naturpolitik

  1. CRO siger:

    🙂 Rigtig godt

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Man bør genhøre P1 debat fra fredag på ens computer, her diskutere direktøren fra bægerdygtigt landbrug Vagn Lundsteen med fødevareordfører Erling Bonnesen fra Venstre. Grundlæggende er de jo ikke uenige, så debatten var noget tam. Det virker som om at bægerdygtigt landbrug har skiftet standpunkt, når det gælder naturen. De mener, at der ikke er nogen biodiversitet på disse randzoner, det er jo rigtigt nok, gav vide hvem der har sagt det til dem ?. Bonnesen holder fast i disse, han har fået flere mails fra landmænd, som kan bruge dem til jagtformål, det er jo herligt. Naturen har det godt, sagde Erling Bonnesen, han læser åbenbart ikke alle de videnskabelige rapporter der er kommet frem. Bonnesen understregede gang på gang at vandplanerne skal bygge på et videnskabeligt grundlag med med de tilhørende fakta. Men regeringen har jo skrået med på deres overvågningsprogrammer, som netop skulle indsamle fakta og viden, denne viden mangler idag i vandplanerne. Bægerdygtigt landbrug vil også bruge 1,8 milliarder på naturen om året, det lyder også udmærket. Desværre var studieværten noget subjektiv i sin holdning til dette, det skinnede igennem, at man da ikke kan bruge så mange skattekroner til naturen. Jeg håber, at bægerdygtigtlandbrug er gået væk fra, at naturen har det godt, som de også har sagt et utal af gange, og får taget grensaksen og luppen frem.

  3. dansknatur siger:

    Meget interessant – jeg vil straks høre debatten, og så tage den derfra!

  4. dansknatur siger:

    Og nu har jeg hørt den: En mærkelig og rodet debat, der strittede i alle mulige retninger. Men ikke uinteressant! Der er dog et stykke op til bundlinjen af den nødvendige solide og forståelige debat om naturen i Denmark. Den skal komme nu i kølvandet på det her. Jeg håber og ønsker, at rigtig, rigtig mange vil deltage konstruktivt og ride med på de nye vinde, der blæser!

    Nogle gange kommer de geniale ideer fra den mest uventede kant: At BL, der startede som en provokerende protestforening, nu foreslår at ommøblere 1,8 mia kroner af landbrugsstøtten til opkøb af natur til offentligheden, er utroligt og enestående godt nyt for Danmarks natur. Det er en melding, som organisationen Landbrug & Fødevarer bør tage imod med kyshånd, med mindre de vil gøre erhvervet, naturen og det danske samfund en gedigen bjørnetjeneste i gammeldags forstand.

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Man bliver i disse medietider nød til hele tiden at holde gang i naturdebatten, det er du også god til, men det virker lidt som om, at du er ene mand på fronten. Jeg syntes ikke helt medierne generelt er hoppet på vognen endnu. På DR 2 har man jo Debatten med Clement Kjersgaard, her var det da oplagt med en debat om landbrugets fremtid. Men jeg har skam, skrevet til dem utallige gange også med Grøn vækst, men det er endnu ikke lykkes at komme igennem muren. Så længe medierne blokere imod at få taget en naturdebat, så kommer den jo heller ikke ud til den brede befolkning. Klimadebatten blev jo en folkesag , hvorfor kan naturdebatten ikke også slå igennem, men det kræver, at medierne spiller med.

    • dansknatur siger:

      Jeg har heldigvis rigtig, rigtig mange gode støtter, så jeg er langt fra alene! Men har også kritikere, f.eks, Kjeld Hansen, som generelt ikke forstår, at det er nødvendigt at tale med andre end ligesindede, hvis man vil ænder noget i verden.

      God idé med Clement Kjersgaard.

  6. Bo K.Stephensen siger:

    Man kan også læse en artikel vedrørende Kvælstof i Maskinbladet, der hedder DMU- forskere beskyldes for fusk, hvor Vagn Lundsteen udtaler sig. Naturdebatten skal ikke komme til at ligne klimadebatten, her var der også en lille gruppe, som mente at alt hvad der har med klima at gøre kommer fra naturen. Her er det så kvælstoffet man bruger, som noget naturgivent.

  7. Bo K.Stephensen siger:

    Så kan man også læse artiklen “L & F til foretræde for Fødevareudvalget” i Landbrugsavisen om de famøse randzoner. De kommer med nogle forslag om vildtplejetiltag på randzonerne og kunstige ådale (Hvad det så er). Vildtbræmmer som randzoner, det var lige hvad jeg frygtede. Majs, jordskokker og eksotiske blomsterblandinger er altså ikke vejen frem. Det er åbenbart helte umulig for L & F at fremme en biodiversitet, som tager udgangspunkt i naturtyper. Så er der selvfølgelig også grænsetilfælde så som brakmarker, der udvikler sig til en bestemt naturtype og råstofgrave. Men et område, skal åbenbart altid igennem den store vildtplejetur, så man kan spolere noget oprindeligt til fordel for noget der er kommet af sig selv.

  8. dansknatur siger:

    Ja – den er rivende gal med naturforståelsen – ikke mindst i Landbrug & Fødevarer!

  9. Bo K.Stephensen siger:

    Desværre virke det som om, at politikerne er glade for disse inputs fra L & F. Erling Bonnesen bliver altid meget euforisk. Det er faktisk vældig interessant, at læse nogle af høringssvarene på naturstyrelsen hjemmeside angående vand og naturplanerne, nu er man tæt på 1000. Det er lidt en gåde, hvordan Grøn vækstplanen kunne være 2 år forsinket, man må desværre sige, at nogle af disse vandplaner ikke virker særlig gennemarbejdet. Det man ofte støder på et manglende viden, men nu har man altså haft 10 år til at få skabt sig en viden. Dele af landbruget bruger nu denne manglende viden, så man kan få udskudt vandplanerne. Men hvorfor var der ingen, der råbte op, da regeringen skar ned på forskellige overvågningsprogrammer ?. Man kunne også have skabt ny data på områder som skulle inddrages i planerne, men intet skete. Nu mangler der data og den manglende viden, så man kan ikke sætte nogle virkemidler igang.

  10. john jørgensen siger:

    Fra DMU;
    “…DMU valgte i foråret 2010 at igangsætte en videnskabeligt baseret evaluering af 2010-målet. Rapporten, ”Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler” er nu ved at være færdig. Som man vil kunne se af titlen giver rapporten masser af muligheder for at vinkle en historie, fx på en naturtype eller en artsgruppe…”

    Nogen mener at netop EU og naturtyperne (direktiv?) kan bruges som løftestang til at tvinge kommunerne til at følge loven.

  11. Pingback: Staten bør opkøbe dårlig landbrugjord til andre formål | Dansknatur's Blog

  12. Pingback: Naturfond kan finansieres af landbrugsstøtte | Dansknatur's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s