En sjettedel af Danmarks landbrugsjord ud af drift

På fredag udløber høringsfristen for regeringens såkaldte vand- og naturplaner. Men planerne er slet ikke ambitiøse nok i forhold til EU-landenes mål om at standse tabet af natur senest i år 2020.

Egentlig skulle dette mål have været nået i 2010, men i stedet accelerede tabet af natur i Danmark op til 2010. Så miljøminister Karen Ellemann besluttede kort efter sin tiltræden i 2010 at udsætte målet til 2020.

Med vand- og naturplanerne er naturbeskyttelsen endnu en gang skudt over i det uambitiøse og ufinansierede hjørne, hvor indsatsen bliver udvandet og trukket i langdrag. Ministeren har bebudet en handlingsplan for biodiversitet inden sommeren 2011, men hun vil stadig ikke komme med en samlet national plan for Danmarks natur. Den plan, som grønne organisationer og alle eksperter i naturbeskyttelse har efterlyst gang på gang siden 2001. Den var dengang, regeringen barslede med med den politisk bredt funderede Wilhjelmrapport, som også Dansk Landbrug (nu Landbrug & Fødevarer) bakkede op.

Det tankevækkende er, at naturforkæmpere og landbruget nu sammen peger på, hvad der skal gøres: Vi skal ændre reglerne for landbrugsstøtten, så det kan betale sig for landbruget at passe på naturen, og vi skal bruge en væsentlig del af landbrugsstøtten til opkøb af arealer til natur. Det kom frem på det politiske debatmøde 16. marts 2011 på Christiansborg om naturens og landbrugets fremtid i Danmark. Se debatten på TV her.

Parterne er meget tæt på enighed om, at omkring 1/6 af landbrugsjorden – ca. 450.000 ha (4.500 kvadratkilometer) – skal ud af intensiv drift. Se mere her. Arealerne skal bruges til både skov og lysåben, blomsterrig natur på såvel tørre som våde arealer. Det vil gavne naturens mangfoldighed, turisme, rekreation, grundvand, klima, landbrug og skovbrug. Det er arealer, som er dårlige at dyrke og arealer med stort naturpotentiale, der skal ud af intensiv landbrugsdrift. Det kan ske frivilligt alene gennem ændringer af regler og ændringer af de økonomiske rammevilkår for landbruget, så det bliver attraktivt at drive arealer som natur eller at frasælge arealer til naturformål.

Den vej er der langt mere musik i for både naturen og landbruget end det nuværende tovtrækkeri om bræmmer, våde enge og frilæggelse af vandløb, hvor finansieringen halter, og fokus alene er på den ringeste våde natur og dens funktion som rensningsanlæg for landbrugets overskudsnæring.

Må vi bede om en ordentlig og finansieret national plan for Danmarks natur.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtigt Landbrug, Dansk natur, Karen Ellemann, Landbrug, Landbrugspolitik, Landbrugsstøtte, Miljøministeren, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til En sjettedel af Danmarks landbrugsjord ud af drift

  1. Kjeld Hansen siger:

    “Parterne er meget tæt på enighed om, at omkring 1/6 af landbrugsjorden – ca. 450.000 ha (4.500 kvadratkilometer) – skal ud af intensiv drift.”

    Du har da vist fået FORÅRSKULLER, min gode ven Stoltze – hvem er de “parter” – udover dig og dine nye venner i Bæredygtigt Landbrug? Prøv lige selv at regne på, hvad det vil koste at ekspropriere 450.000 hektar landbrugsjord.

    Jeg synes, du vrøvler – men vrøvlet dit er nyttigt for dem, der sigter efter splid og forplumring af debatten. Nyttige idioter er der altid efterspørgsel på…

    • dansknatur siger:

      Godt med et livstegn, Kjeld. Parterne – det er såmænd de politiske partier, der i modsætning til dig godt gider stille op til debat. Hvem siger ekspropriation? Det er ikke noget jeg støtter!

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Nu er jeg ikke modstander af, at man fritlægger de rørlagte vandløb. Der har dog været flere uheldige eksemplar fremme med vandløb, der kommer til at gå igennem stuehuse og stalde, en gylletank, boldbane o.s.v. Det er uforståeligt, at disse rørlagte vandløb er blevet sendt til høring. Der bør heller ikke være 10 meter randzoner ved de fritlagte vandløb mere de obligatoriske 2 meter. Der er kommet over 3500 høringssvar, det er vældig mange. Det helt store problem er fokuseringen, nu vil man i mange måneder se på disse planer, man vil ikke få lavet en samlet naturplan for DK. Vi får simpelthen A og B natur, det påpeger flere kommuner også i deres svar. Hvordan planerne skal finanseres er heller ikke på plads. Kan man virkelig nå, at få dem gennemarbejdet og fremlagt til efteråret ?. Det er også ufatteligt, at der nu arbejder flere arbejdsgrupper, som skal finde på virkemidler til de sidste 10.000 tons kvælstof. Altså vandrammedirektivet har været kendt i 10 år. Man operere også med gamle data, da man åbenbart ikke ville afsætte ressourcer til en opdateret vinden. Men denne problemstilling er jo kendt hele vejen rundt på naturforvaltningsområdet.

  3. Bo K.Stephensen siger:

    Gad vide hvilken indflydelse nationalparkerne får på strategien for biodiversiteten ?. Nationalparksydfyn har liget været i høring, her kom der 667 høringssvar, det er rekord mange. Man kan læse nogle af dem på deres hjemmeside. Generelt har modstanden været massiv i lokalbefolkningen. Naturen blev hurtigt trængt i baggrunden, så tog arbejdspladser, bosætning, erhvervsudvikling og turisme over. Men hvordan vil man sælge idéen om en nationalpark til en lokalbefolkning, som ikke kender til biodiversitet eller naturtyper ?. Derfor falder talen hurtigt på alt muligt andet. Det er faktisk sådan, at man kan lire en masse arter af uden det har nogen som helst effekt på indsatsen i et område. Folk trækker bare på skuldrende og drikker videre på deres kaffe og spiser deres hjemmebag.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Nu har Socialdemokratiet fremlagt deres naturplan, de vil inddele DK i zoner, men det kan man da ikke, kulturlandskabet er et mix af natur og dyrkede arealer, hvordan vil man gøre dette i praktisk ?. De vil skabe 8.500 hkt ny natur om året. Det med zoner er en idé, som er frembragt af seniorforsker Rasmus Ejrnæs. En landmand udtaler sig og er skeptisk, der imod er L og F mere positive stemte. Men hvad de mener, men optimale produktionsvilkår, står hen i det uvisse. Altså natur skal altså omfattes af en naturbeskyttelseslov, der virker og som man følgende opdatere. Jeg fik desværre indtrykket af det man hørte fra L og F selvom de var positive, så er de skeptiske over mere beskyttelse. Men bliver naturen i DK idag beskyttet ?.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s