Hvor er de borgerlige i naturpolitikken?

Naturen er vores fundament. Engang var det en borgelig dyd at passe på Danmark. Men hvor er de borgerlige i naturpolitikken i dag? Der er brug for en plan for Danmarks natur og landskab. (Foto: Gitte Kjærbøl).

Har venstrefløjen patent på naturbeskyttelse? Og er det sundt?  Nedenstående kommentar er bragt i dag i Berlingske Tidende (den borgerlige natur), men kan nu også læses og kommenteres her på bloggen:

————-

Den borgerlige natur

Beskyttelse og udvikling af naturen og landskabet er afgørende for Danmarks økonomi, velfærd og fremtid. Hvor er de borgerlige?

Af Michael Stoltze, ph.d. og forfatter

Vi stod sammen og var glade, da lille, rødhårede Holger blev væk og fundet igen i god behold. Heldigvis.

Men ellers strides vi bravt. Det er så som så med fællesskabet i en tid med krisestemning og panderynker. Hvad skal der blive af lille Danmark i den store, stygge verden. Vi sakker agterud overfor vore nabolande og frygter samme skæbne som Grækenland, Portugal og de andre lande, der er tæt på bankerot.

Hvad skal vi leve af? Hvordan skal vi leve? Hvad er det for et Danmark, vi ønsker? Og hvordan former vi fremtiden? Det er i grunden, hvad politik handler om.

Om kort tid er der valg. Fronterne er hårdt trukket op mellem blå og rød blok, og valgtrommerne har længe buldret så højt, at det i urimelig grad har generet det politiske arbejde i Folketinget. I stedet kappes blokkene om at komme med det mest troværdige bud på en tryg fremtidsvision for landet.

Det er kampen om værdier og penge, der former Danmarks fremtid.

Det fysiske Danmark – landet og de tilhørende havområder – er vores fundament. Det er den natur, vores kultur bygger på. Det er det land, vi lovpriser og synger gamle sange som. Et land, vi skal passe godt på og udvikle på en smuk måde.

I gamle dage var det en borgerlig dyd at passe på Danmark. Det var så stærk en dyd, at den virkede kvalmende og fik kulturpersonligheder på barrikaderne. Skal Danmark henkoges skrev en harmdirrende Poul Henningsen i en kronik i 1934. PH hadede de konservative dyder, men elskede nutiden og udviklingen.

Efter Lene Espersens lykkelige farvel som formand for Det Konservative Folkeparti pegede Lars Barfoed på de gamle, konservative værdier som vejen frem for det svækkede parti. Dvs.: Gud, konge og fædreland.

Det tror jeg er klogt. Men kun, hvis Gud, konge og fædreland bliver omdefineret og  Det Konservative Folkeparti begynder at spille mere på den folkelighed, som partiets navn stadig signalerer. Det er der gode muligheder for:

Gud: Vi er ikke særlig religiøse, og vi tror ikke rigtig på Gud; men vi elsker kirkerne, Gud og de kristne budskaber som magisk ramme om livets store begivenheder fra fødsel til død.

Konge: Vi elsker kongehuset og vores dronning ikke mindst.

Fædreland: Vi elsker i hvert fald Danmark så meget, at vi siger tillykke med dannebrog. Og som lille nation er vi tit pinligt selvoptaget og optaget af at ville være verdens bedste til alt.

Det borgerlige Danmark må passe på den type af konservatisme, der fremprovokerede den kulturradikale bevægelse så kraftigt, at den i perioder dominerede parnasset med frelsthedens tunnelsyn.

Alligevel er Poul Henningsen god at få forstand af. PH blev ofte misforstået af sin samtid, blandt andet af Danmarks Naturfredningsforenings formand gennem 40 år, Erich Struckmann. Struckmann forstod aldrig, hvor meget PH elskede livet, udviklingen, fremskridtet, naturen og – mest af alt – naturligheden. PH sagde aldrig Naturen, det billige skidt (det var Otto Gelsteds ironiske opfindelse).

Paradoksalt nok kan den borgerlige blok bruge PH’s livssyn som afsæt for et tiltrængt  borgerligt nybrud. Vi skal kende og passe på landets værdier, men vi skal også udvikle dem, så Danmark bliver et bedre land. Vi skal dyrke livet og fremskridtet. Vi skal efter bedste evne forsøge at forme fremtiden uagtet, at det smukke ved fremtiden er, at vi ikke kender den.

Danmark er et landbrugsland, og det bør vi være stolte af. Vores kultur er udsprunget af naturen og de mennesker, der for godt 6.000 år siden begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Danmark er stadig et landbrugsland. Landmænd ejer ¾ af Danmark og dyrker godt 60 % af landet.

Danmarks fremtid skal være bæredygtig. Vi kan ikke tillade os at udlede stoffer, der utilsigtet skader vore omgivelser. Og vi kan ikke tillade os at sætte fælles værdier, herunder naturens og landskabets mangfoldighed, over styr. Vi har en moralsk pligt til at give grundlæggende værdier videre til vore efterkommere.

Danmarks natur er i dag 100 % i vore hænder. Derfor må vi lægge planer og investere i natur. Jeg ønsker et Danmark med klare mål om, hvor hårdt vi kan udnytte landet. Jeg mener, at vi bør vedtage en national udviklingsplan, hvor:

5 % af Danmark målsættes som vild natur, der bare passer sig selv, at

35 % af Danmark målsættes som ekstensivt udnyttet natur, hvor vi ikke bygger, dræner, sprøjter eller gøder (men gerne har græsning, skovdrift osv.), og at

60 % af Danmark målsættes som intensivt udnyttet natur, dvs. byer, veje, anlæg og ikke mindst intensivt landbrug.

Målet er realistisk, det vil klæde Danmark, og vi kan nå det over en kort årrække.

Planen indebærer, at landbruget skal tage omkring 1/6 af landbrugsjorden (ca. 450.000 ha) ud af intensiv produktion. Det drejer sig især om alle de arealer, som er uegnede til dyrkning, fordi de er for tørre, for skrånende, for stenede eller for våde. Fremover skal landbruget belønnes for at genoprette og bevare ekstensivt udnyttet eller vild natur. I dag bliver landmænd belønnet for at ødelægge natur.

Planen vil gavne Danmark. Naturen og landskabet vil blive rigere og smukkere, turismen vil blomstre op, og vi vil blive meget gladere for at bo og rejse omkring hvor som helst i vores eget land.

Og endelig: Landbruget vil kunne udfolde sig effektivt og sundt under gode og frie rammer på en måde, vi alle kan være stolte af.

Venstrefløjens natur er mere stat, flere regler og mere tvang. Politikken er ambitiøs, men peger ikke nødvendigvis mod et godt samfund. Danmarks natur har fundamental betydning for os alle. Det er usundt, hvis venstrefløjen tager patent på en naturbeskyttelse, der risikerer at sætte samfundet i stå. Klog naturbeskyttelse sætter ikke samfundet i stå. Det bidrager til en tryggere, rigere og smukkere fremtid.

For de borgerlige ligger naturen som et uopdyrket politikfelt med enorme muligheder – ikke mindst for Det Konservative Folkeparti, der hungrer efter fornyelse.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening, Dansk natur, Landbrugspolitik, Naturbeskyttelse, Naturpolitik, Politik og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Hvor er de borgerlige i naturpolitikken?

  1. Bo K.Stephensen siger:

    De borgerlige er midt i en nedtur, imens naturen har været på retur i over et årti og mere til. De lægger sig kraftigt op ad Venstre, når det gælder Grøn vækst. Det er Venstre som stiller alle de kritiske spørgsmål efter deadline. De konservative følger blot strømmen i regeringen, de har ikke nogen selvstændig naturpolitik. Så deres politik kan være svær at kritisere, når de er så enormt passive. Men der er vel heller ikke den store forskel på hvordan en konservativ landbrugspolitik er og en liberal, en konservativ godsejer dyrker jorden ligesom en liberal gårdejer. Men bevaringstanken må da også gælde naturen og ikke kun fredede hovedgårde, som disse godsejere går meget op i. Bevaringstanken er altså tilstede hos konservative godsejere, men ikke når det gælder naturbeskyttelsen her tænker de mere i liberalt tankegods.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Frivillighed er vel også noget liberalt, dette har sat naturudviklingen i stå, så kan man da bevare en natur i tilbagegang og forstærke denne tankegang. Det er meget mærkeligt, at dem som ejer jorden og naturen, er dem som går mindst ind for naturbeskyttelse og fredninger. Det er dem i storbyerne, der er dette lands største naturromantikere og dem som kæmper for biodiversiteten. Så er naturromantikere vel reaktionære ?. Ja, det er man vel. At søge tilbage til de gode gamle dage er vel en konservativ kongstanke. Her var naturen indtakt og naturhistorikerne blev anses som tilhørende en samfundsklasse, som der blev set op til. Idag bliver der vel nærmest set ned på disse.

  3. Bo K.Stephensen siger:

    Public service må være en form for dannelse af befolkningen, kulturradikal eller nationalkonservativ. Nu lukker Klima og Miljømagasinet ned på P1, så ryger de få naturindslag der er i de forskellige såkaldte Public service kanaler. Man må håbe, at den nye radiokanal kan tage bolden op og lave et naturmagasin. Man kan sige, at der efterhånden var alt for meget klima og miljø i magasinet, derfor bør man få et naturmagasin i stedet for hos Berlingske media et rigtigt borgerligt medie. Hvis natur er en konservativ kerneværdi i et velfærdssamfund, der køre på pumperne.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Der er lige en liberal ex undervisningsminister Tina Nedergaard, som har skrevet et læserbrev i Nordjyske.dk “lad jer nu ikke narre”. Her går hun åbenbart ind for gødsning og sprøjtning af § 3 natur, det bliver bedre og bedre. Jo mere frihed den enkelte får desto mindre natur.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s