Hyldest til Danmarks Naturfredningsforening


En animeret anemone

En animeret anemone,
en balstyrisk baldakinspinder,
en cirkumpolar citronsommerfugl,
en desillusioneret desmerurt,
en eminent eremit,
en forfjamsket fløjfisk og
en gudbenådet guldblomme.

En hedengangen hedeskratte,
en isotopinficeret islom,
en jordnær jordbærkløver,
en knæhøj kalkkarse,
en løjerlig løgfrø,
en melankolsk mellemflagspætte og
en nedbøjet næbfrø.

En ordentlig odinshane,
en perpleks perlemorsommerfugl,
en quasarlysende quercus,
en rørstrømsk rørdrum,
en snøftende snæbel,
en tænksom tinksmed og
en udspillet urfugl.

En vindskæv vindelsnegl,
en xylografisk xerofyt,
en ypperlig yggdrasil,
en zenbuddhistisk zinnobersvamp,
en ækvilibristisk æskulapsnog,
en øretæveindbydende øresundshønsetarm og
en åbenbar ålebrosme.

Michael Stoltze, Stubberup, 21. april 2011.

—–

Den 21. april 2011 fyldte Danmarks Naturfredningsforening (DN) 100 år.

Naturen er kulturens egentlige fundament.  Derfor er ovenstående digt – en alfabetisk flig af naturens store bog – min lykønskning til DN. Det er en hyldest til livet omkring os med tak til Danmarks Naturfredningsforening for 100 års tro tjeneste for dansk natur.

DN blev især dannet for at sikre befolkningen fri adgang til Danmarks kyster, men siden er beskyttelse og fredning af natur og landskaber i bred forstand blevet foreningens adelsmærke. Uden DNs indsats og mange fredninger ville Danmarks natur have været meget fattigere. Foreningen har haft stor indflydelse på Danmarkskortet.

Danmarks natur- og landskabsværdier er i nutiden under konstant pres, fordi vi er så mange, og fordi vi udnytter landet så intensivt. Derfor er det vigtigt, at DN forsvarer de naturværdier, vi har, og kæmper for at udvikle naturen og landskabet til et rigt og mangfoldigt aktiv for kommende generationer.

Tillykke til DN med de 100 år og ikke mindst tillykke til DNs mange aktive, som landet over gør en kæmpemæssig indsats for den danske natur.

En konstruktiv og resultatorienteret DN er vigtig for Danmarks fremtid. God vind de næste 100 år!

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening, Dansk natur og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Hyldest til Danmarks Naturfredningsforening

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Politiken har lige bragt en artikel om deres medlemskrise, her udtaler forskellige eksperter sig om dette. Naturen er i krise og medlemmerne siver, det er da et paradoks. Man mener, at det skyldtes at alle partierne nu har miljøsagen på deres program, men derfor kan man jo godt være medlem af DN. For alle kan jo se, at der er store forskelle på blå og rød blok i deres miljø og naturpolitik. Så for mig er det helt uforståeligt, at der er tilbagegang eller stagnation i de grønne bevægelser. Der må ligge mere bag, måske er det finanskrisen. Jeg oplever nu heller ikke den store lidenskab, den indre flamme i store dele af befolkningen, når det gælder om at tale naturens sag. Der hersker en ligegyldighed og en tilbagelænedhed i det danske folk, den spire og gror godt i den danske forårsvarme. Naturen er som demokratiet, det er der bare, det skal man ikke bekymre sig om.

    • dansknatur siger:

      Som jeg ser det, bør DN snarest skifte kurs og fremover gå en langt mere selvstændig, kompetent, konstruktiv og resultatorienteret vej. Foreningen skal primært arbejde for naturen og ikke primært arbejde imod regeringen og landbruget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s