Naturzoner skaber forvirring

Der er udmærkede takter i Socialdemokraternes nye naturpolitiske udspil (kan hentes her). Men forslaget om naturzoner skaber betydelig og unødig forvirring. Er skov ikke natur? Og skal eksisterende naturbeskyttede arealer (såkaldte § 3-arealer) ikke ind under naturzonen? Jeg er skeptisk… Jeg så langt hellere (som jeg har agiteret for længe – læs her) en planlængning efter udnyttelsesgrad med følgende nationale mål for Danmarks landareal:

5 % helt vild natur (urørte naturreservater/nationalparker)

35% ektensivt udnyttet natur (skove og åbne naturområder, hvor man kan have ektensiv drift, men ikke gøder, sprøjter, dræner eller bygger)

60 % intensivt udnyttet natur (byer, anlæg og intensivt landbrug)

De anførte arealprocenter er i god overensstemmelse med Danmarks officielle mål om at forøge naturarealet og fordoble skovarealet i forhold til 1989 i løbet af 80-100 år.

De to første arealkategorier bør forvaltes under en ny naturbeskyttelseslov, som selvfølgelig også skal omfatte skov.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Dansk natur, natur, Naturbeskyttelse, Naturpolitik, Politik og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Naturzoner skaber forvirring

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Naturzoner vil vel skabe afgrænsninger for naturen, men denne kender ingen grænser. Skovene er helt uden for kategori, de bliver ikke betragtet som værende at en større naturværdi. Nu vil man finkæmme DK i 3 år for § 3 natur via luftfotos, men hvordan ser man disse igennem træerne, det skal nok blive sjovt. Så her man et område, som indeholder § 3 natur, men den forbliver uregistreret.

  2. Peder Størup siger:

    Ja der er bestem nogle stor udfordringer i udspillet. Udspillet giver kun mening, hvis naturen som minimum skal fastholdes på det niveau den har i dag i produktionszonerne, og at naturbeskyttelsesloven og planloven også skal gælde i fuldt omfang her. Ellers risikere vi at naturindholdet falder i produktionszonerne, og stiger i naturzoner og så er vi lige vidt. I princippet behøves vi ingen produktionszoner, men alene naturzoner hvor hensynet til naturen og landskabet vægtes meget højt.

    Jeg mener også at vi skal ned på bedriftsniveau på nogle områder – udtage jord mod at få lov til at øge gødskningen indenfor visse rammer. Det vil give god mening da de dårligste jorde med størst naturpotentiale vil blive taget ud.

    Det bliver interessant at følge processen.

  3. Bo K.Stephensen siger:

    Nu kommer der aldrig nogle naturzoner, da Karen Ellemann sikkert forbliver i sadlen. Man vil komme til at se en historisk og sensationel sejr til blå blok, det er aldrig før sket i danmarks historien, men det bliver med en lille margen. Det er dog ganske ulideligt at tænke på.

  4. CRO siger:

    Som udgangspunkt er det helt fint at også en måske ny regering har visioner om naturforvaltning – det er positivt – men en zoneopdeling f.eks. i en naturzone og en produktionszone ? Jeg ser det for mig – skiltet: “You are now leaving the danish nature” hvorefter der vandres ind i en grøn ørken uden hegn, synlige vandløb med ikke særligt kønne fodersiloer, gylletanke, biogasanlæg og staldbygninger, hvor husdyr lever indendørs hele deres liv og hvor der ikke findes nogen levesteder overhovedet for vildtlevende dyr og planter. Nej, der må tænkes om. Det er ikke naturen der skal integreres i landbrugsdriften – det er landbrugsdriften der skal integreres i naturen. (Gerne med tilskud). Foreløbig er det kun EU, der har en handleplan. Det er flovt.

    • dansknatur siger:

      Det er fint og en begyndelse, at S går i brechen for naturens mangfoldighed. Men udspillet fra S er hverken ambitiøst, klart eller klogt.

      Vi er nødt til et holde fast i en klar og let fortåelig inddeling af Danmark i udnyttelsesgrad. Og her mener jeg det er afgørende at operere med tre kategorier:

      1: Urørt natur.

      2. Ektensivt udnyttet natur (skov, enge, overdrev, heder og andre arealer, hvor man ikke gøder, sprøjter, dræner eller bygger).

      3. Intensivt udnyttet natur (intensivt landbrug (herunder juletræer, gartneri og frugtplantager), byer og anlæg)

      De to første arealekategorier skal administreres efter en ny og klar naturbeskyttelseslov.

      Den sidste kategori kan administreres efter den nuværende by- og landzonelov.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s