Naturen som en god forretning

Landbruget kan vinde bred respekt, hvis det for alvor tager rollen som natur- og landskabsforvalter til sig

Blomsterbakken Høvblege på Møn er så artsrig og farverig, at man føler sig hensat til et sted i Provence. Sådanne steder er blevet så sjældne i Danmark, at de næsten er glemt. (Foto: Michael Stoltze).

Danske landbrug bliver større, mere specialiserede, effektive og produktive og beskæftiger færre mennesker.

Men uanset hvor mange eller få, der direkte er beskæftiget i landbruget, er det en kendsgerning, at landmænd fortsat ejer omkring 3/4 af Danmarks landjord. Foruden de godt 60 % af  landet, som er i intensiv landbrugsdrift, ejer landmænd en stor del af Danmarks skove og åbne naturarealer.

Derfor er landbruget Danmarks vigtigste natur- og landskabsforvalter. Det er et enormt ansvar, som vedrører hele nationens velfærd og fremtid. Set med traditionelle landbrugsbriller er vild natur og ekstensivt udnyttede arealer, hvor man ikke dræner, gøder eller sprøjter, ret uinteressante og i hvert fald underskudsgivende områder. Det traditionelle formål med landbrug er at producere mest mulig mad på arealerne. Og gammeldags, ekstensiv drift giver i dag slet ikke afkast nok til at forrente investeringer på 150-250.000 kr. pr hektar.

Naturen som forretning

Målrettet natur- og landskabsbeskyttelse er en ny beskæftigelse for landbruget. Den er opstået, fordi landbruget er blevet så højeffektivt, at naturens mangfoldighed er trængt alvorligt tilbage. Men naturbeskyttelse er en elendig forretning i Danmark. Efter gældende regler belønner vi landmænd med landbrugsstøtte for at opdyrke arealer, der egentlig er uegnede til dyrkning, fordi de er for tørre, for skrånende, for stenede eller for våde. Så titusindvis af steder i Danmark får landmænd støtte til at ødelægge natur, der kunne være til glæde for både jægere og os alle sammen. Mange af arealerne giver ringe eller intet udbyttet.

Så tåbelige regler skal naturligvis laves om. Landbruget og politikerne i Danmark bør gå nye veje og gøre natur til et godt forretningsområde for landbruget. Det har man allerede gjort i England, Sverige og Tyskland. Der er skandaløst, at det ikke sker i Danmark – det land i Europa, der har allermest brug for en aktiv indsats for at beskytte og udvikle naturen.

Blomsterflor og sommerfugle mangler i det intensivt dyrkede agerland. (Foto:: Michael Stoltze).

Bæredygtig udvikling

Danmark har forpligtet sig internationalt til bæredygtig udvikling. Det betyder blandt andet, at landbruget i lige konkurrence med andre lande skal leve op til internationale miljøstandarder. Miljøkravene er internationale produktionsvilkår. De er ikke konkurrenceforvidende, og de skal ikke kompenseres for økonomisk. Det er forureneren, der betaler.

Bæredygtig udvikling indebærer, at vi må ikke sætte grundlæggende værdier over styr. Vi kan f.eks. ikke tillade os at udlede stoffer, der utilsigtet skader omgivelserne. Og vi kan ikke tillade os at sætte fælles værdier, herunder naturens og landskabets mangfoldighed, over styr. Vi har moralsk pligt til at give værdierne videre til vore efterkommere.

Naturen er i menneskehænder

I naturen er mennesket enestående, fordi vi som art er bevidst om vores egen eksistens og handler derefter. Vi kan bestemme over livet på Jorden. Vores evne til at herske over Jorden bliver tit mistolket i retning af, at vi skal udrydde den onde (unyttige) og fremme den gode (nyttige) natur. Vi kan og bør imidlertid vende vores enestående evner til noget positivt. Uanset, om vi synes om det, er naturens skæbne nu i menneskets hænder. Vi må forstå naturen som altomfattende – noget, der både er godt og ondt, nyttigt og unyttigt. Først når man forstår denne dobbelthed, forstår man, hvad natur og naturbeskyttelse er.

Danmark er et landbrugsland. Det bør vi være stolte af. Vores kultur er udsprunget af naturen og de mennesker, der for godt 6.000 år siden begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. Danmark er stadig et landbrugsland. Det bør Danmark blive ved med at være, for vores land er velegnet til landbrug. Det er ukonstruktivt, når naturforkæmpere prøver at bagatellisere landbrugets rolle i Danmark. Samtidig er det ukonstruktivt, når landbruget betragter alle naturforkæmpere som fjender af landbrug.

Selv med et intensivt landbrug, har vi sagtens plads til en rig og varieret natur i Danmark.

National udviklingsplan

Når Danmarks natur er i vore hænder, må vi lægge planer og investere i naturen. Det gør man efterhånden i alverdens lande, og det bør vi også gøre i Danmark. Vi bør planlægge hvordan og hvor hårdt, vi vil udnytte landet. Min vision er en national udviklingsplan, hvor:

5 % af Danmark målsættes som vild natur, der passer sig selv,

35 % af Danmark målsættes som ekstensivt udnyttet natur, hvor vi ikke bygger, dræner, sprøjter eller gøder (men gerne har græsning, skovdrift osv.), og

60 % af Danmark målsættes som intensivt udnyttet natur, dvs. byer, veje, anlæg og intensivt landbrug.

Planen indebærer, at landbruget skal tage omkring 1/6 af landbrugsjorden (ca. 450.000 ha) ud af intensiv drift. Det drejer sig om arealer, som ligger højt i landskabet, bynære arealer, vandindvindingsområder og ikke mindst arealer, der som nævnt er uegnede til dyrkning.

Fremover skal landbruget belønnes (med landbrugsstøtte) for at genoprette og bevare ekstensivt udnyttet eller vild natur, og ikke (som i dag) for at ødelægge natur.

Jeg ser gerne, at landbruget bliver fremtidens helt store natur- og landskabsforvalter i Danmark. Det kræver at landbruget vil, og at natur- og landskabsforvaltning bliver et godt forretningsområdet for landbruget. Det kræver nye regler og ommøblering af landbrugsstøtten til nye formål. Nationalt kan det faktisk lade sig gøre at bruge godt ¼ af den nuværende landbrugsstøtte direkte til natur- og landskabsbeskyttelse. Det er omkring 2 milliarder kroner årligt. Med de penge vil vi kunne komme rigtig langt og på få år opnå et langt bedre samspil mellem landbruget, naturen og landskabet i Danmark. Det vil betyde, at det intensivt dyrkede areal vil falde fra ca. 60 % til ca. 50 % af Danmarks landareal. Men det kan ske stort set uden, at landbrugsproduktionen falder. Det er nemlig overvejende de uegnede jorder, der bliver taget ud af drift.

Med den skitserede udviklingsplan vil Danmark blive smukkere. Naturen og landskabet vil blive rigere, turismen vil begynde at blomstre igen, og vi vil blive meget gladere for at bo og rejse omkring hvor som helst i vores eget land. Og endelig: Landbruget vil kunne udfolde sig effektivt og sundt under bedre og mere frie rammer på en måde, vi alle kan være stolte af.

Planen er ikke dyr. Tværtimod. Vi har ikke råd til andet, end at gå den vej. Det vil være til gavn for Danmark, naturen og landbruget.

Høslæt uden dræning, gødskning eller sprøjtning er forudsætning for denne blomsterrige orkidé-eng ved Sorø. (Foto: Michael Stoltze).

Ovenstående artikel har være bragt første gang i gang  tidsskriftet Agrologisk, maj, 2011.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Dansk natur, Landbrug, Landbrugspolitik, Landbrugsstøtte, natur, Naturbeskyttelse, Naturpolitik, Politik og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Naturen som en god forretning

  1. john jørgensen siger:

    Er det ikke det som Bæredygtigt Landbrug de vil?
    Protestbevægelsen har vel fat i noget af det der skal til når vi vil give den truede natur en hånd?
    Hvad siger folketinget, kan det blive et emne i valgkampen?
    Hvad siger DN? Andre organisationer?

  2. Carlo Nørtoft Thomsen siger:

    Jeg håber der også kommer fokus på at forbedre vilkårene for vort markvildt ved at oprette nogle lunger i det opdyrkede land, med aktiv vildtpleje, så agerhønen og det øvrige markvildt ikke uddør. Der skal ikke så meget til for at det hjælper, faktisk har vi mange steder i Danmark hvor der er meget vildt, og det sammen med effektiv landbrugsdrift. Men hvis der skal være småvildt i de helt store hvedeområder hvor der stort set ikke dyrkes andet, skal der gøres noget ellers er det slut.
    Og det er ikke bæredygtigt landbrug.
    Hilsen Carlo

  3. Allan Hansen siger:

    Jeg håber, at Landbruget og politikerne i Danmark tager godt imod dit forslag.

    Ellers er der jo EU’s nye biodiversitetsstrategi frem til 2020: http://ec.europa.eu/environment/nature/biodiversity/comm2006/pdf/2020/sec_2011_541/1_DA_resume_impact_assesment_part1_v2.pdf

    Af de operationelle mål er bl.a.:


    og

    • Allan Hansen siger:

      Jeg håber, at Landbruget og politikerne i Danmark tager godt imod dit forslag.

      Ellers er der jo EU’s nye biodiversitetsstrategi frem til 2020: http://ec.europa.eu/environment/nature/biodiversity/comm2006/pdf/2020/sec_2011_541/1_DA_resume_impact_assesment_part1_v2.pdf

      Af de operationelle mål er bl.a.:

      Mål 1 – Standse statusforringelsen for alle arter og levesteder, der er omfattet
      af EU-naturlovgivning, og realisere en mærkbar og målelig forbedring i deres
      status, således at der i forhold til de nuværende vurderinger i 2020 vil være:
      i) 100 % flere levestedsvurderinger og 50 % flere artsvurderinger i medfør af
      habitatdirektivet, der opviser en forbedret bevarelsesstatus, og ii) 50 % flere
      artsvurderinger i medfør af direktivet om fugle, der opviser en sikker eller
      forbedret status.

      og

      Mål 3a – Frem til 2020 sørge for at mest muligt landbrugsareal, herunder
      græsningsarealer, agerjord og permanente afgrøder, omfattes af
      biodiversitetsrelaterede foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, så
      bibeholdelsen af biodiversiteten sikres, og der sker en mærkbar forbedring(*)
      i bevarelsesstatus for arter og levesteder, der er afhængige af eller påvirkes af
      landbrug, og i leveringen af økosystemtjenester sammenholdt med EU’s
      2010-referencescenarie, og således bidrage til en bæredygtig forvaltning.

      • Carlo Nørtoft Thomsen siger:

        Det største problem er at vore rådgivere, i den grad mangler viden og visioner om landbrugets muligheder, for at bedre biodiversiteten og også få noget ud af det rent økonomisk.
        Tænk på hvad der er sket med vore midt og vestjyske åer, Storåen og Skjern Å vrimler med laks og andre ædle fiskearter, efter at fiskeriforeningerne har gjort og stadig gør en kæmpe indsats.
        Vi er mange jægere og hundefolk med stående hunde, der hvert år rejser til højfjeldene i Norge og Sverige for gå på rypejagt. Det er naturoplevelse af fantastisk høj kvalitet, hvor naturen og samarbejdet med hunden går op i en højere enhed, det er ikke antallet af fældede ryper der er det afgørende.
        Tænk hvis man i landbruget målrettet gik efter at gøre en indsats, for at forbedre mulighederne for småvildtet i Danmark. Det er slet ikke så svært som mange tror, det har vi masser af eksempler på både her i landet og i udlandet. Nogle af vores markprøve terræner både i Jylland og på Sjælland og enkelte steder på Fyn er der masser af agerhøns. Hvis vi i landbruget gjorde en aktiv indsats for f.eks. agerhønen, ville alle de vilde arter lukrere på det, og landmanden kunne leje sin markjagt ud til jægere med stående hunde, som så kunne få virkelig kvallitet i jagten, der langt overstiger godssernes fasan skydninger, som efter min mening ikke har ret meget med jagt at gøre.
        Det store problem er først og fremmest at vore rådgivere ikke har fokus på opgaven, for mange landmænd er interesseret i deres vildt, og vil gerne gøre noget, de er bare usikre på hvordan regelsættet er skruet sammen. 2010 sendte Danmark 80 millioner kr. retur til EU, penge der kunne være brugt til miljøforbedringer.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Man vil give millioner til skovrejsning, det er ikke nogen oprejsning for biodiversiteten. Det er fordi man vil beskytte grundvandet og skabe bynære skove. Grøn vækst vil også skabe flere tusinde hektar ny skov, som man så mener er ny natur. Men sikkerhedszoner ved boringerne er altså en langt bedre løsning. Bevar de skove man har, skab ej nye da de ej vil blive til rige biodiversitetstyper. Det er mig ubegribeligt, at blogindehaveren er en varm tilhænger at denne skovrejsning. Men der skal fældes træer, som kan blive til ved. Der skal ikke plantes et eneste træ i mandsminde for statslige midler.

  5. dansknatur siger:

    Svar til Bo Stephensen:

    Jeg forstår ikke, hvorfor du har set dig så gal på den statslige skovrejsning. Det vigtigste for biodiversiteten er helt rigtigt at bevare den vilde natur og ekstensivt udnyttede natur, vi stadig har. Dernæst bør man i et vist omfang tage intensivt udnyttede arealer ud af intensiv drift. Her mener jeg faktisk, at skovrejsning kan være udmærket. Men jeg vil helst operere med “naturgenopretning”, hvor man skaber både mose, eng, overdrev, hede og skov ved ekstensivering af drift og naturlig succession. Hvis halvdelen af disse naturgenoprettede arealer bliver til skov med naturnær drift, vil det være glimrende – også for biodiversiteten.

  6. Bo K.Stephensen siger:

    Skovrejsning har absolut intet med naturgenopretning at gøre. Skal man nu lave moser og enge til skove ?. Den forstår jeg slet ikke. Marginaljorde skal altså ikke tilplantes med skov. Man skal bevare og udvikle det man har. Man bør kun plante skov, hvor man lige har fældet. Professor Carsten Rahbek er hvis heller ikke den store fortaler for denne kunstige skovrejsning. Jeg kommer helt op i det røde felt, når jeg ser disse plantageskove. Skovrejsning skaber slet ikke nogen større biodiversitet, det er en illusion. Skovrejsning handler blot om folk som kan komme ud i bynære skove, hvor de kan gå og sludre efter indtagelsen af Gevalia kaffe og lidt brød. Vi gør noget for naturen kom folk se vi planter en skov. Folk elsker jo disse skove, hvor man kan lave alt andet en studere denne biodiversitet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s