DN-præsidenten sidder solidt i skyttegraven

Siden 2006 har Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, været bannerfører for en linje, der har placeret foreningen solidt i en skyttegrav over for landbruget.

Da landbruget ejer 3/4 af det danske landareal inklusiv hovedparten af vor beskyttede natur, betyder den agressive linje (hvor DNs præsident ikke regner landbruget for en mulig medspiller i naturbeskyttelsen), at Danmarks Naturfredningsforening (DN) samtidig skyder Danmarks største og vigtigste natur- og landskabsforvalter fra sig. Præsidentens stil betyder, at DN nu har mere travlt med at kæmpe mod landbruget end at kæmpe for naturen og få landbruget med ind i denne kamp for en rig natur.

Det er mere end ærgerligt. DNs ædle og gode formål er at passe på og udvikle Danmarks naturværdier. Det formål kan 99 % af alle danskere inklusiv langt de fleste landmænd uden tvivl støtte op om. Men den stejle kurs, som DNs præsident står for, betyder, at DN har mere end svært ved at opnå resultater for naturen. Foreningen taber medlemmer og har ingen udsigt til at vinde den værdikamp, som præsidenten gerne vil vinde for naturen. Hun har malet sig selv og sin forening op i et hjørne. Det er synd for Danmarks største og vigtigste grønne forening, der ellers har gjort det flot i 100 år. Og det er især synd for den danske natur, som foreningen ifølge sit formål skal tage hånd om til glæde for os alle sammen.

I stedet for at gå nye konstruktive veje, der giver gode resultater for Danmarks natur, sidder DN nu solidt i sin skyttegrav og kæmper i en nytteløs krig. Se bl.a. indslag i TV2 Lorry her.

Af hensyn til den danske naturs og DNs fremtid bør foreningens præsident skifte stil. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at både DN og den danske natur sygner endnu mere hen.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug, natur, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til DN-præsidenten sidder solidt i skyttegraven

  1. john jørgensen siger:

    Jeg mener også at landbruget er en mulig, og vigtig, medspiller.
    Var det ikke Bæredygtigt Landbrug, der sagde ja til at lave natur på 20% af landbrugsjorden?

  2. dansknatur siger:

    Bæredygtigt Landbrug har foreslået at bruge 1,8 mia. kroner af landbrugsstøtten årligt til opkøb af landbrugsarealer til natur. Men Bæredygtigt Landbrug er en protestbevægelse, som DNs præsident ikke vil tale med.

  3. Birgit Bak siger:

    Forstår faktisk godt, at DN ikke vil tale med en forening, der har frygtelig travlt med at udtage stævninger og udhænge såvel enkeltpersoner som institutioner i dette land. En forening, der repræsenterer max. 5 % af den samlede bestand af landmænd i dette land, men som ustandselig forsøger at give udtryk for, at de repræsenterer os alle. At dømme efter demonstrationen i forbindelse med deres naturkonference tidligere på året, var det nu så ikke just de små traktorer, der troppede op. Det tyder for mig at se på, at foreningen repræsenterer ca. 20 % af det mindretal af store landbrug i DK, som udgør ca. 25 %. Når man i foreningens materiale kan læse, at det ikke betyder noget for naturen, om jorden dyrkes økologisk, så kan jeg ikke se, at de er værd at “samle sig om”, for det er jo det samme som at sige, at de ikke respekterer den gruppe af landmænd, som ønsker denne kemikaliefri dyrkningsform.
    Jeg er bonde og medlem af DN, og jeg er yderst tilfreds med foreningens indsats!

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Nu skal man jo lige først have en værdikamp om naturen før man kan vinde en sådan. Værdikampen i DK har for 90 % vedkommende handlet om integrations/flygtningepolitik. Der er absolut intet der peger i retning af, at naturpolitik bliver en del af en værdikamp, hvem skal starte denne ?, regeringen ?, debattøre ?, befolkningen ?, de grønne ?. DN kan jo ikke opnå resultater med regeringens førte naturpolitik, det har i 10 år været en lang ørkenvandring. DN har mange gode forslag, når det gælder udviklingen af fremtidens natur, men der er altså ikke et grønt flertal, så demokratiet spænder ben for naturen, men sådan er vilkårene.

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Jeg er ikke helt klar over hvilken stil præsidenten skal have, tryk avler modtryk, sådan er det bare. Nu handler det vel heller ikke kun om en person, de har jo en helt stab af medarbejdere og lokalbestyrelser. L & F føre vel også en skyttegravskrig sammen med deres underafdelinger. Det pudsige er, at Bægerdygtigtlandbrug jo faktisk kan blive enige med DN på dele af naturområdet, med det udspil de er kommet med. Så her kan de vel mødes.

  6. Bo K.Stephensen siger:

    Til Birgit Bak. Det kan være ret ligegyldigt om man har store eller små traktore i kampen om naturen. Man kan være uenig med Bægerdygtigtlandbrug, men de har altså formået at skabe en særdeles slagkraftig organisation på ganske kort, det er altså lidt imponerende. Her er det heller ikke størrelsen, det kommer an på. Økologi alene skaber altså ikke en større biodiversitet. Så der skal andre roer på suppen. Det er også lidt uheldigt at DMU melder afbud til en kvælstofkonference, som Bægerdygtigtlandbrug arrangere. Her er jeg ikke specielt enig med dem, men DMU bør fremvise deres videnskabelige synspunkter.

  7. Carlo Nørtoft Thomsen siger:

    Du har fuldstændig ret Bo K. Økologi alene redder ikke den skrantende biodiversitet. En af de allerstørste syndere i landbruget, er græs og grøntbjergningen til kvæget. Når de 12-15 m. brede skårlæggere kører med op i nærheden af 20 km. i timen igennem en tæt grøntafgrøde, bliver alt slået ihjæl, og når en mark bliver høstet i gennemsnit 4 gange/år er det virkelig noget der gør undt. Jeg er selv gammel kvægbonde og har drevet lidt maskinstation, så jeg har lavet mine ulykker.
    Problemet er det, at de tætte grøntafgrøder virker som magneter på alt vildt, fordi der er god dækning for rovvildtet og for os mennesker. Hvis dyreetisk råd og politikerne vidste hvad græsbjergningen koster af liv, ville de blive nødt til at reagere.
    Løsningen ligger i udfasning af græs og grønt til slæt og erstattes af mere roeavl, hvor der kan avles flere foderenheder end i græs, roer bjærges i et hug om efteråret i adstadigt tempo uden problemer med vildtet.
    Mere diversitet i markplanen ønskes!

  8. Bo K.Stephensen siger:

    Intet nyt fra Østfronten men hvad sker der så på hjemmefronten ?. På facebook bliver der livligt diskuteret om Michael Stoltze bidrager med af skabe en ny dolkestødtslegende. Men det er jo nok for at skabe en debat om fremtidens natur, at han er banen, intet mere og intet mindre. Der vil nok komme en del kritik i repræsentantskabet og en voldsom furore. Som meningt medlem af DN er det svært, at skabe sig et overblik. Jeg går udfra, at bloggeren mener, at der simpelthen sker for lidt initiativer i DN-regi, altså at der skal ryskes op i de gamle klude og ind med nye tanker og idéer. Jeg så da gerne, at DN koncentrerede sig 100 % om naturrelaterede emner, men sådan er verden desværre ikke skruet sammen. En tidligere direktør i DN sagde engang, at hvis man kun så på fredninger og naturbeskyttelsen, så ville der være ganske få medlemmer nogle få tusinder.

  9. dansknatur siger:

    Det er intet galt med DNs 74 år gamle særlige ret til at rejse fredninger, og jeg synes helt klart, at TV2 Lorrys angreb på denne rettighed var fordrejet og ensidig. DNs præsident kom med en udmærket og saglig modreaktion i TV2 Lorry fredag den 27. maj.

    Interviewet med mig handlede ikke om fredninger. Det handlede om naturbeskyttelse i bred forstand og den (i min optik) meget skadelige skyttegravskrig mellem landbruget og DN. Og det er helt anden og langt vigtigere historie, end om det rimelige i DNs ret til at foreslå områder fredet.

  10. dansknatur siger:

    Til Bo Stephensen:

    Det danske system med naturfredning er både enestående i verden og en fremragende konstruktion, hvis systemet bruges klogt og målrettet. Der er tusindvis af gode og værdifulde fredninger i Danmark til glæde for såvel danskere som turister.

    Men fredninger er langt fra nok. Og her savner jeg, at DN overfor både Christiansborg, landbruget og den danske befolkning er langt mere klar, offensiv og visionær i sin naturpolitik, og at foreningen udnytter den aktuelle historiske mulighed for at få landbruget og en del af de mange milliarder støttekroner over på naturens dagsorden. Det ærgrer mig f.eks. af DN i bar vrede over Bæredygtigt Landbrug, ikke gider forholde sig organisationens forslag om at bruge 1,8 mia. kr. årligt fra landbrugsstøtten til opkøb af arealer til naturgenopretning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s