Dansk natur lige nu: Blodpletter og blåfugle i massevis

Blåfugle. Hanner i kamp om territorium. (Foto: Michael Stoltze)

Den farvestrålende sommerfugl blodplet har bredt sig og er efterhånden ret almindelig i det meste af Danmark. Den strejfer vidt omkring, og lige nu ser man den tit flyve stille omkring i solen mellem højt græs, hvor den jævnligt hviler sig på strå. Når den flyver, lyser den op i græsset pga. sine postkasserøde bagvinger. Du kan læse mere her.

I denne tid er det også højsæson for 1. generation af almindelig blåfugl. De herlige små, blå sommerfugle holder af steder med kællingetand og andre ærteplanter (som larven lever på), rå jord og masser af sol og læ. Foråret 2011 har været solrigt og rigtig godt for arten. Så der er mange blåfugle i år. De strålende blå hanner har territorier, som de forsvarer indtil der kommer en parringsvillig hun forbi. Hvis der kommer en anden han ind i territoriet, bliver der kamp, der som regel ender med, at den indtrængende han flygter.

Blåfuge i parring. Det er hunnen til venstre. (Foto: Michael Stoltze).

På gode steder ser man tit blåfugle i parring. Bagefter lægger hunnen æg på kællingetand, harekløver mm. Her vokser larverne hurtigt op, forpupper sig og bliver til masser af nye blåfugle i en 2. generation, der flyver i juli-august.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Dansk natur lige nu: Blodpletter og blåfugle i massevis

  1. Martin Stoltze siger:

    Blodplet kan vistnok også leve på andre brandbægerarter, men mon ikke sommerfuglens spredning har at gøre med også Eng-brandbæger er blevet mere almindelig?

    Her i Skåne øgede Eng-brandbæger kraftigt i årene med braklægning. Den trives også på arealer med vedvarende hestegræsning (som vi har meget af), for hestene æder den ikke. Det gør de klogt i, for planten er giftig. Hvis Eng-brandbæger kommer med i høet og hestene æder en mindre mængde gennem længere tid, kan de få leverskade og i værste fald dø. Jeg har lige set på nettet at blodplet er blevet inført til nordamerika netop i forsøg på at bekæmpe Eng-brandbæger (som er en inslæbt plante derovre).

    Sommerfuglens larver ophober giftstoffet i kroppen, og bliver altså mere giftige jo mere de æder. Det er så det de fortæller med sine advarselsfarver. Meget smart.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s