Danmark kludrer i nationalparkerne

Det er udmærket, at Skjern Å og omgivelser skal være nationalpark. Men Danmark kludrer så meget i arbejdet med at etablere nationalparker, at vi risikerer at blive til grin i udlandet. (Foto: Michael Stoltze).

Internationalt har begrebet nationalparker en dobbeltrolle: De skal dels reklamere for landenes flotteste naturværdier, dels sikre, at de bliver bevaret.

Nationalparker er simpelthen den måde, man globalt markedsfører og beskytter den vilde natur på.

Danmark kom først med på vognen, da statsminister Anders Fogh Rasmussen åbnede vores første nationalpark i Thy i 2008. Nationalpark Thy var oplagt og nærmest “grydeklar”. Den er fin og lever stort set op til, hvad man internationalt forventer af en nationalpark. Og da området allerede havde kvaliteterne, kostede det ikke en bondegård at gøre det til nationalpark. Det kostede stort set kun skilte og lidt penge til administration og markedsføring. Fint nok.

Men med åbningnen af Nationalpark Mols Bjerge i 2009, Nationalpark Vadehavet i 2010 og planerne om at åbne Nationalpark Skjern Å i år og Nationalpark Kongernes Nordsjælland i 2012, er etableringen af nationalparker i Danmark begyndt at gå i kludder.

Regeringen vil bare klippe snore over og afsætter ingen penge til udvikling af nationalparkerne.  Da de nye og kommende nationalparkområder omfatter store og intensivt dyrkede landbrugsarealer, der skal udvikles til mere vild natur, hvis de valgte områder skal give mening som nationalparker, skal der mange penge på bordet.

I  Nationalpark Skjern Å er ca. en tredjedel af det areal, der er udpeget til at blive nationalpark, intensivt landbrug. Hvis dette areal på lang sigt skal vedblive at være nationalpark, skal det intensive landbrug afvikles. Det behøver ikke at ske lige med det samme, men der skal være en plan for afviklingen, og staten skal have penge parat til at indgå forvaltningsaftaler med ejerne eller til at købe landbrug op, efterhånden som ejerne får lyst til at sælge. For det er pengene og lysten, der skal drive udviklingen af nationalparkerne frem. Tvang dur ikke. Det viser al erfaring.

Lige nu er forhandlingerne om de kommende nationalparker havnet i et dødvande, fordi pengene mangler. Landbruget vånder sig og vil ikke være med til noget. Og Danmarks Naturfredningsforening og andre grønne organisationer klager – med rette – over, at nationalparkerne mere tegner til at blive udstillingsvinduer for dansk landbrug end for dansk natur.

Måske var det bedre at nøjes med at udpege de allerede egnede arealer til nationalparker, og så siden prøve at genoprette tilstødende arealer til vild natur, når pengene og den politiske og folkelige vilje er der.

Og så er det nogle åbenlyse kandidater, der slet ikke er med billedet. Hvad med f.eks. med Skagens Gren? Hvad med Møns Klint? Hvad med Stevns Klint?  Eablering af nationalparker handler ikke bare om at beskytte og genskabe mere natur. Det handler også om at opbygge en national bevidsthed om vores naturværdier på den gode måde.

Sidste års mærkelig halvhjertede indvielse af Nationalpark Vadehavet en iskold oktoberdag i Ribe illustrerede meget godt den matte og uambitiøse stemning omkring regeringens nationalparkprojekt.

Det er det rent til grin, at Danmark er så dårlig til bruge nationalparksbegrebet til at markedsføre og udvikle landets mest storslåede natur. Danmark kludrer simpelhen i nationalparkerne. Der skal nye boller på suppen, hvis nationalparkerne skal blive noget værd for landet.

Litteratur og link

Michael Stoltze, 2010. “Danmarks Nationalparker”. Lindhard og Ringhof. Læs mere her.

Læs mere om Danmarks nationalparker her.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Danmarks nationalparker, Dansk natur, Nationalparker, natur, Naturbeskyttelse, Naturpolitik, Politik og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til Danmark kludrer i nationalparkerne

  1. Henrik Hestbech siger:

    Regeringens intention med “nationalparkloven” har aldrig været at fremtrylle det, vi allesammen – og resten af verden – forstår ved nationalparker.
    Det nuværende danske “nationalparksbegreb”, som det er beskrevet i loven, giver IKKE MULIGHED for at der stilles de krav til at landbrug og industri i “nationalparken” bliver afviklet eller ekstensiveret, sådan som du ønsker dig jf. ovenstående.

    Og selvfølgelig dur tvang. Hvis ikke der var bøder for at køre mere end 80 på landevejen, ville gennemsnittet nok ligge højere end det gør idag. Det er tvang, at vi ikke må køre hurtigere, og det er et indgreb i vores personlige frihed, at staten via politiet kan give bøder og smide os i spjældet, hvis ikke vi betaler.

    På samme måde kan man vedtage regler, der “tvinger” eksempelvis landmænd, industri eller borgere til at nedbringe den eksisterende forurening. Det har man gjort siden den første miljølov. Man må ikke bruge bladan i Danmark længere. Det er tvang.

    Omkring “nationalparkerne” er det idag sådan, at der INGEN restriktioner er i nationalparkerne i forhold til det omkringliggende Danmark. Ingen yderligere regler eller beskyttelse af natur og dyreliv. Ingen.

    Man kunne, HVIS MAN VILLE, sætte regler op for, at der inden for en eller anden årrække skulle ske ekstensivering af landbrug i området, eller bortflytning af industri – mod en eller anden passende kompensation. Det har bare ikke været det man ville. Man har villet noget andet, nemlig at kunne klippe snore over og bilde danskerne ind at man gør noget for naturen.

    Omkring tvang. vs frivillighed i naturforvaltning.
    Frivillighed i aftaler om natur har gennem de sidste 20-30 år gang på gang på gang vist sig ikke at give hverken natur eller billige løsninger. Det koster penge hvert år med de “frivillige løsninger”, og når de politiske vinde skifter eller den “frivillige løsning” ikke længere giver tilpas højt afkast for landbruget, bliver naturen pløjet op.

    Hvis man fra politisk hold vil noget med nationalparkbegrebet, skal loven helt omdefineres. Det er en helt klar OMMER.

    • Jeg er rygende uenig. Dine argumenter er helt ude i skoven. Selvfølgelig skal landets love overholdes, og jeg går bestemt ind for forbud, tvang og bøder (eller det, der er værre), når der er grund til det. Det gælder også overtrædelser af natur- og miljølovende. Naturligvis.

      Men: Vi kan altså ikke tvinge folk til at opgive at dyrke den jord, de har investeret i og tjener penge på. Så uden penge på bordet er frivillighed noget narreri, der ikke er en pind værd. Hvem vil frivilligt vælge at gå fallit? Så – dine argumenter holder ikke en millimeter.

      Den danke nationalparklov er meget rummelig – og den er nok også for rummelig. Men for et kulturland som Danmark er loven faktisk ikke tosset. Vi kan nemlig lave lige præcis de nationalparker, vi vil. De kan blive lige så fine og fulde af vild natur, som i resten af verden. Den kræver blot vilje og mange penge. Det kræver også, at folk som du, der ved noget om natur, engagerer sig og kæmper positivt for det. Jeg synes, at du og ligesindede bør komme ud at busken og diske op med mere konstruktive forslag til, hvordan arbejdet med nationalparker i Danmark kan komme ud af det nuværende dødvande. Det er meget bedre end at spille sure og erklære loven total krig.

  2. Henrik Hestbech siger:

    “Vi kan altså ikke tvinge folk til at opgive at dyrke den jord, de har investeret i og tjener penge på.”

    Selvfølgelig kan man det. Det kaldes ekspropriering. OM det er en god eller dårlig løsning kan selvfølgelig diskuteres, ingen tvivl om det.

    Og selvfølgelig skal der penge på bordet. En ekspropriering, eller tilsvarende tiltag, koster penge. Det burde være indlysende, og det er derfor jeg skriver i mit første indlæg, at der børe være en eller anden form for kompensation.

    Men som Morten DD skriver på facebook idag (til “nationalpark dk”): Nationalparkerne er komplet irrelevante som beskyttelsesinstrument. Det er jeg fuldstændigt enig i.

    Så fred være med de såkaldte nationalparker. De er ingenting værd, undtagen som propaganda: “se, vi gør noget for naturen”, og måske som udstillingsvindue for natur, i det omfang der er natur i dem.

    • Nationalparker er mest markedsføring, men det er altså også vigtigt, selv om en del naturforkæmpere rynker på næsen af det. Ude i verden er nationalparker bestemt også naturbeskyttelse. Bare ikke i Danmark, for her kludrer vi gevaldigt i det. Nationalparkerne kan og bør imidlertid blive et relevant og vigtigt naturbeskyttelsesinstrument – også i Danmark. Jeg er ked af din og Morten DD’s firkantede udmeldinger uanset, at både nationalparker og fredninger (som Morten DD også har udtalt sig negativt om) burde fungere langt bedre. Selvfølgelig er nationalparker noget værd, men de kan blive meget mere værd. Det er tåbeligt at blive sur på nationalparkerne og deres natur, bare fordi regeringen kludrer i det. Kæmp dog for en ordentlig natur i nationalparkerne – og i resten af Danmark!

      Det er en myte, at frivillighed ikke dur til noget. Frivillighed virker og har gennem historien vist sig at fungere glimrende, når der er penge med. Staten har tusindvis af gange foretaget jordfordeling og opkøb for at få fredninger og naturgenopretningsprojekter gennemført. Ekpropriation er sjældent heldigt og påkrævet – men i særlige tilfælde kan eneste udvej være at ekspropriere arealer til naturformål – ligesom man gør i forbindelse med f.eks. anlæg af motorveje mm. Uanset hvad man gør, er naturbeskyttelse imidlertid en kostbar investering. Det skal vi lære.

  3. Henrik Hestbech siger:

    Markedsføring er da klart vigtigt. Ingen tvivl om det. Men det nuværende nationalparksbegreb burde meldes til politiet for falsk markedsføring. Hele verden har jo en markant anden opfattelse end den danske regering, af hvad en nationalpark er.
    HVIS nationalparker i Danmark havde en eller anden yderligere beskyttelse af naturen, udover fredninger, §3 beskyttelse, habitatlovgivning ….. så er det muligt, at de ville være en god måde at øge naturbeskyttelsen på i Danmark. Det kan diskuteres. Men det kan da ikke diskuteres, at med den fuldstændigt tandløse lov, der ligger bag “nationalparkerne” i DK lige nu, så er de ingenting værd som beskyttelsesinstrument.

    Deres værdi ligger udelukkende i at promovere regeringen, og måske at kunne vække naturinteressen hos nogle flere borgere, som kommer ud at se de områder, som DN og andre organisationer har kæmpet og slåsset for at få beskyttet, og som nu er blevet påklistret et nyt skilt.

    Fredninger? Jeg kender flere fredninger, hvor de sanktionsmuligheder der er overfor lodsejeren, ikke bliver benyttet – netop fordi, man fra myndigheds side er bange for at træde lodsejer over tæerne, så han i trods ødelægger det, som er fredet, altimens området langsomt bliver ødelagt alligevel pga. manglende pleje, græsning eller høslet. Et klart eksempel på, at frivillighed ikke duer.

    Frivilligt _opkøb_ er en fin løsning. Det er permanent. (Det fordrer selvfølgelig, at myndigheden, stat eller kommune, har midler til plejen.) og det kan diskuteres, hvor frivilligt det i virkeligheden er, når myndighederne lægger arm med borgeren.
    Frivillige, ikke-permanente løsninger er dyre – i længden ofte dyrere end at opkøbe områderne – og i det øjeblik midlerne til den frivillige løsning bortfalder, bliver den værdifulde natur pløjet op. Faktum. Det synes jeg ikke er glimrende, men det er selvfølgelig en smagssag.

    Og ja, natur koster penge. Det er derfor, nationalparkbegrebet i DK intet er værd, for der har ikke været vilje til at sætte de nødvendige penge af til at kunne betale det det koster at få en ordentlig, ekstra beskyttelse i nationalparkerne, så de kunne leve op til de internationale standarder.

    I øvrigt synes jeg, det præcis er at slås for ordentlig natur i DK, når man påpeger det, der gøres forkert. Det er også at slås for det, hvis man påpeger det der gøres rigtigt, eller det der kunne gøres bedre. Eller hvis man køber et stykke jord, og plejer det på den bedst mulige måde. Der er mange måder at gøre det på. Jeg synes ikke, at det nødvendigvis er en rigtigere måde altid at gå i dialog med hvem som helst om hvad som helst.

    • Tak for et godt og nuanceret indlæg. Meget brugbart og godt for debatten. Vi er enige om langt det meste. Tøndermarsken er et rigtig godt eksempel på spild af millioner af skattekroner til ikke permanente, frivillige aftaler.

  4. Der er mere kludder: Nu er indvielsen af Nationalpark Skjern Å udsat. Dronningen var ellers på plads til at klippe snoren over den 25. juni… Læs mere her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article1569003.ece

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Der er jo også alle de tidsbegrænsede MVJ aftaler, her kan man blot læse om Værnengene. Jeg er meget enig med biologen Henrik Hestbechs betragtninger angående de såkaldte frivillige aftaler, de er sovepuder. Nationalparksydfyn er sikkert det område i DK som er blevet debatteret mest, der har været i hundrevis af kommentare og læserbreve i aviserne og på blogs. Der er intet nationalparkforslag som har været så meget i vælten. Skeptikerforeningen har været meget aktiv, tilhængerforeningen har haltet bagefter. Langelands kommune har sagt fra og der kommer måske en folkeafstemning på Ærø. Denne ø har også et skeptiker flertal. Gad vide hvorfor modstanden mod en nationalpark er så massiv i det sydfynske ?. Helnæs er heller ikke med.

  6. Pingback: Nationalparker i dyb krise | Dansknatur's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s