Konservative maler valget grønt

Nu vil Det Konservative Folkeparti have bedre naturbeskyttelse og mere natur i Danmark. Lars Barfoed har løftet sløret for en ny konservativ naturplan, der peger på at bruge en væsentlig del af landbrugsstøtten direkte til naturbeskyttelse. Læs mere  her.

[Opdatering 16.6.2011: Her er så ordlyden af de Konservatives naturplan]

Udspillet er interessant, fordi det bryder med VKO-blokkens hidtidige alt for blodfattige initiativer i tilknytning til projekt “Grøn Vækst”.  De Konservatives udspil er blevet godt modtaget af oppositionen, men er omgående blevet sablet ned af Venstre og af Landbrug & Fødevares nye formand, Niels Jørgen Pedersen. Det var forventet.

Men med de Konservatives udspil tegner der sig et folketingsflertal om en ny og mere aktiv naturpolitik i Danmark. Det er der brug for. Det er også interessant, at K vil have deres udspil skrevet ind i et kommende regeringsgrundlag. Dermed er der lagt op til, at kampen for en bedre natur i Danmark kan blive et tema i den kommende valgkamp. De Konservative prøver at male valget grønt.

Det bliver spændende, om de Konservatives udspil kan bryde med Venstres og VKO-blokkens hidtidige naturpolitik, der siden 2001 til stor skade for Danmark har været direkte dikteret af Axelborg.

Læs også kommentaren Den borgelige natur.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, natur, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Konservative maler valget grønt

  1. Per siger:

    Rart med lidt – for miljøet – positive tanker fra den “side” af folketinget. Spændende at se om det er mere end tom snak😉

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Politiken skriver dog, at partier måske går glip af nogle venlige støttekroner fra L&F, hvis de holder fast i deres plan for landbrugsstøtten

  3. Landbrug & Fødevarer vogter på Landbrugsstøtten, som om det var deres private penge. Så de frygter naturligvis at politikerne begynder at blande sig i, hvordan pengene skal bruges. Men det er altså politikernes pligt at sørge for, at skatteydernes midler (herunder landbrugsstøtten) bliver brugt fornuftigt til gavn for hele samfundet.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Gad vide hvad alle de støttekroner så skal gå til ?. Men jeg går udfra at man også skal have landdistriktsmidlerne med sammen med landbrugsstøtten. Jeg syntes de danske skove er noget forsømte i natursammenhænge, man kunne virkelige få megen biodiversitet, hvis man satsede på de eksisterende skove. Skovpolitisk udvalg har lige afleveret en rapport. Desværre skriver blogindehaveren ikke så meget om dette og de danske skovværdier. Gad vide hvad der så er sket med Skovrådet ?.

  5. Pingback: Konservative sikrer grønt flertal efter valget | Dansknatur's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s