Dohrmann flipper ud over K’s grønne udspil

Det Konservative Folkepartis forslag om at omlægge 10 % af landbrugstøtten til naturbeskyttelsesformål er en interessant melding og en god nyhed for både landbruget og naturen. Oppositionens tager godt imod forslaget, og selv Venstres Eyvind Vesselbo vil gerne se nærmere på forslaget, som K vil have skrevet ind i et kommende regeringsgrundlag.

Men DF’s miljøordfører Jørn Dohrmann kalder forslaget for “skørt”. Læs her, hvad DF skriver i en pressemeddelelse:

Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, advarer kraftigt regeringen mod at gå videre med planer om at tage ti procent af landbrugsstøtten og bruge pengene til at støtte økologisk produktion.

– Det forslag er helt skørt. Landbruget er i knæ. Vi har lige lavet en aftale om forbedrede lånevilkår for landbruget med regeringen, og nu kommer selv samme regering og siger, at de vil tage ti procent af landbrugsstøtten og bruge på økologi. Det kan vi simpelthen ikke advare nok imod, siger Jørn Dohrmann.

Jørn Dohrmann understreger, at Dansk Folkeparti ikke er opsat på at substituerer landbrug – hverken økologiske eller konventionelle.

– Dansk Folkeparti har hele tiden sagt, at der må være fri konkurrence inden for landbruget, og det må være forbrugernes efterspørgsel, der regulerer, hvor mange økologiske og konventionelle landbrug der er. Vores udgangspunkt har hele tiden været og er fortsat, at EU’s landbrugsstøtte skal afskaffes helt, men det må først ske, når der er aftale med andre store aktører på landbrugsområdet som f.eks. USA om, at de også afskaffer deres landbrugsstøtte, og det er der ikke udsigt til foreløbig, siger Jørn Dohrmann.

– Forestillingen om at økologisk produktion nødvendigvis skulle være bedre end anden produktion er der ikke hold i. Vi har lige set, at VTEC-bakterien menes at stamme fra en økologisk bedrift, og der er ikke dokumentation for, at det er sundere at spise økologiske varer end konventionelt dyrkede fødevarer. Tanken om at økologi bare skal udbredes uanset om forbrugerne ønsker det eller ej er udtryk for en ideologisk holdning, som Dansk Folkeparti ikke deler, fastslår Jørn Dohrmann.

– Dansk Folkeparti nægter at deltage i den omgang kollektiv stokkeprygl, som landbruget er udsat for i disse dage fra alle sider af det politiske spektrum. Landbruget er et agtværdigt erhverv, og det vil være helt forkert at fjerne grundlaget for mange landmænd ved at tage deres EU-støtte og støtte økologisk produktion. Det vil også forværre dansk landbrugs konkurrenceevne i forhold til udlandet – og det er slet ikke det vi har brug for, siger Jørn Dohrmann.

“De vil tage ti procent af landbrugsstøtten og bruge på økologi”,  siger Dohrmann. Det er det rene sludder og vrøvl, som Dohrmann har opdigtet.  Landbruget – også det økologiske – skal kunne klare sig selv. Men DF fordrejer alt og stempler i pressemeddelelsen K’s udspil i retning at en “statslig tvangsøkologisering”, som visse politikere på venstrefløjen flirter med.

K’s forslag handler IKKE om økologi eller miljø. Økologisk jordbrug er IKKE naturbeskyttelse, og økologisk jordbrug må klare sig selv på almindelige markedsvilkår. K’s udspil handler om at beskytte og genoprette natur. Det kræver investeringer. Men Dohrmann misforstår altså K’s forslag og stempler det derefter som “skørt”.

SF klynger sig i sin reaktion på K’s udmelding lovlig meget til deres eget tidligere fremsatte beslutningsforslag, som de vil genfremsætte til efteråret med risiko for, at der så går skadelig blokpolitik i emnet. SF burde imidlertid kunne indgå en fornuftig aftale med med K, R , S – og måske V.

Til gengæld virker DF uden for pædagogisk rækkevidde. Deres pressemeddelelse, hvor de stempler K’s grønne udspil som rent økoflip, er langt ude i den høje hamp. Ingen ved deres fulde fem vil anklage de Konservative for at være økoflippere. Det er DF og Dohrmann, der flipper ud.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Landbrug, Naturbeskyttelse, Naturpolitik, Politik og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Dohrmann flipper ud over K’s grønne udspil

  1. Boj Bro siger:

    Der er desværre overhovedet ikke tale om, at Dohrmann misforstår noget som helst. DF’s stemmer kommer ikke fra kredse, der kerer sig voldsomt meget om naturen eller miljøet – og slet ikke det økologiske landbrug. Og kan de vriste nogle stemmer fra de konservative eller nogle få skabsgrønne i Venstre ved at tale om tvangsøkologisering af Danmark, ja så vilde de da være nogle bæster om de ikke udnyttede chancen. Her er ikke tale om hvad der er bedst for Danmark, men hvad der er bedst for DF. Husk også lige på, at de stemmer, de kæmper om i landdistrikterne, har Liberal Alliance lagt sig ned på ryggen og appeleret til – LA bad ligefrem Bæredygtigt Landbrug skrive sine landbrugspolitiske punkter. Så tro da fanden, DF må til lommerne og finde noget, der kan overtrumfe LA’s kommandoraid ind på DF’s enemærker.
    Så velkommen til valgkampen.
    Men hvor er det dejligt, at de konservative endelig tør bryde ud af alle deres selvskabte lidelser på naturområdet. Måske er vi ligefrem ved at få en valgkamp, hvor naturen kan få en vis opmærksomhed. Men vi skal nok ikke bilde os selv noget ind: når gamle og syge er under pres, når boligpriserne falder, når økonomien skrumper – så er det ikke truede arter, der står først på listen. Men kan vi få fængende og vigtige historier, budskaber og perspektiver frem er der en god chance for, at naturen kan træde et par trin op ad valgkampens emneliste. Niels Wilhjelm træder de første gode skridt i Information i dag.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Liberal Alliance tager også afstand for brug af støtten til naturformål, dette kan dog undre, da de jo støtter Bægerdygtigt Landbrug. De går vel ind for at man tager noget af støtten til naturen ?. Det er dog lidt usikkert. DF vil også gafle stemmer fra udkantsdanmark. Jo tættere man er på naturen, desto mindre interessere man sig for dennes ve og vel. Flertallet af udkantsdanskere er som et bolværk imod nytænkning på naturområdet og en større biodiversitet.

  3. Pingback: Grin, når gråden presser |

  4. Pingback: Konservative sikrer grønt flertal efter valget | Dansknatur's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s