132000 ha ødelagt natur forpligter

132000 ha (1320 kvadratkilometer) dansk natur blev pløjet op på bare tre år fra 2008 til 2010 efter ophævelsen af EUs tvungne brakordning. Det skriver Fødevareministeriet i en ny rapport. Tabet af natur svarer til et areal som Bornholm, Langeland, Als og Læsø tilsammen, skriver Politiken i dag (læs artiklen her).

Regeringen lovede i 2008, at ophævelsen af brakken ikke måtte gå ud over naturen. Men oppløjningerne og det store tab af naturværdier er ikke siden blevet kompenseret ved udlæg af nye områder til natur.

Opgørelsen viser, at der er akut brug for en national plan for Danmarks natur. En plan, der kan og bør finansieres af en væsentlig del af de ca. 7,5 mia. kroner, vi som skatteydere hvert år betaler i landbrugsstøtte. Danmark har nemlig mulighed for at vælge den vej og betale landmænd (eller andre) for at pleje og genoprette natur for landbrugsstøttemidler. Men hidtil har regeringen blokeret. Nu er muligheden for handling til gavn for den sårede, danske natur imidlertid pludselig blevet reel: Det Konservative Folkeparti kom i går (efter ti års passivitet!) endelig med et visionært bud på en naturplan, som der med stor sandsynlighed kan samles et flertal for i folketinget.

Nu håber og tror jeg på, at bare en lille del af den kommende valgkamp kommer til at handle om, hvad det rent fysisk egentlig er for et Danmark, vi vil videregive til vore efterkommere.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Landbrugspolitik, Landbrugsstøtte, natur, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

18 svar til 132000 ha ødelagt natur forpligter

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Man må så håbe, at man ikke får vildtstriber overalt, jægerforbundet jubler også over de konservatives forslag. Men her vil man have disse vildtbræmmer og markstriber og insektvolde. Det er uhyggeligt, at man ikke ser på de naturtyper som er truet og hvad sådanne bør indeholde af artsdiversitet. Så er der jo nogle erstatningsbiotoper som ruderater herunder baneterræn og grusgrave. Jeg skal hilse at sige, at de virkelig indeholder kvalitetsnatur, hvem skulle tro det ?. Men folk de ser ingenting. Det er sikkert bevidst.

  2. Peder Størup siger:

    Det er positivt at naturen overhovedet er kommet med i de Konservatives ønsker for fremtiden. De 750 millioner årligt er fornuftigt, men ellers er der absolut intet nyt under solen, og slet ikke noget som tilnærmelsesvis kan modsvare det naturtab regeringen med de Konservative som støtter har forsaget.

    Min vurdering er at vi de sidste 20 år har mistet minimum 400.000 hektar natur, men ingen kender det rigtige tal, da ingen har undersøgt det. Skal den udviklingen vendes, og tabet af biodiversitet stoppes inden 2020, skal der minimum 600.000 hektar ud af drift, og der skal iværksættes en målrette pleje at vores bedste §3 arealer.

    Men for at det skal lykkes, er der bruge for at ansvarlige politikker, for alvor tager fat om nældens rod – og ikke bare bruger naturen som valgflæsk. Der er mange små og velmente forslag, men jeg har hidtil intet hørt fra nogen af de forskellige parter som for alvor vil flytte noget. Skal jeg rose de Konservative, vil jeg se handling og forslag som rykker og ikke kun disse små natur pip, som måske for de Konservative er stort men for naturen ikke batter meget.

  3. Bo K.Stephensen siger:

    Prøv lige og læs artiklen “Politiken manipulere” på maskinbladets hjemmeside, det er altså utroligt. Fordi en landmand har haft lovmæssig forpligtigelser til at holde deres brakarealer i god stand, kan der jo godt indfinde sig en natur af høj biodiversitet. Der skulle også være nogle plejekrav imod vedplanter, de kom dog noget sent. Jeg har set flere brakmarker, der aldrig har været slået, hvem kontrollerede dette ?. Spørgsmålet er, hvem kontrollerede at brakmarkerne var i en plejemæssig god stand ?. Det var der vel næppe nogen der gjorte, måske nogle få stikprøvekontroller. Er naturen først natur når den er § 3 beskyttet ?. Brakmarker lå jo tit på tidligere naturområder, der var blevet drænet og inddæmmet. Jeg har da set flere orkideer på disse inddæmmede arealer, men de er nu pløjet op. Der var absolut ingen som reagerede på dette.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Nu har vi så fået et hav af vildtstriber og vildtagre i stedet for brakken, vi gør noget for naturen, siger landbruget. Disse er ikke naturtyper, folk vil sige, at det var brakmarken heller ikke. Men de udvikllede sig hen imod flere naturtyper, det kunne være overgangsrigkær eller overdrev. Remiser kan altså ikke erstatte disse brakmarker med en høj biodiversitet. Man skal jo ikke udplante flere eksotiske blomsterengsblandinger eller foderblandinger også kalde det natur. Jeg vil have ægte dansk natur frembragt af frøkilder i jorden hengemt i årtider. Jo flere remiser jo ringere naturkvalitet det kan man da ikke bruge jorden til.

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Det er hele tanken om hvad man forstår ved ordet natur, der er på spil. Biologer og naturinteresserede ønsker sig en varieret natur udfra de forskellige naturtyper + nogle enkelte grænsetilfælde. Landmænd ser ofte på nogle enkelte jagtbare arter, dem vil de gerne fremme, men hvad med alle dagsommerfuglene i mosen, som er truede ?. Det er altså prioriteringen den er galt med. Henrik Høegh vil have nogle randzoner, som får en bedre natur kvalitet end brakmarkerne, det kan bliver overordentligt svært. Det er sjovt, at hetzen imod eksperterne fortsætter. De såkaldte eksperter, altså får de virkelig en løn for det de siger, de skal være glade for miljøproblemerne for så har de et arbejde. Jeg syntes alle skulle læse biodiversitetsrapporten udgivet af miljømafiaen og de røde biologer på DMU, ville nogle nok sige, den er stærkt manipulerende ville andre hævde.

    • Michael Stoltze siger:

      Tak til Bo Stephensen for flere vigtige indlæg i debatten. Vi har i den grad brug for, at alle og ikke mindst dem, der er ansvarlige for forvaltningen af den danske natur (politikere og lodsejere) lærer, hvad kvalitetsnatur er, og hvordan man beskytter og udvikler den. Samtidig er folkeoplysning og især bedre undervisning i naturkendskab i skolen vigtig. Men det er et langt, sejt træk!

      Alt dette handler min kommende bog (med arbejdstitlen “Ind i naturen”), som jeg skriver sammen med tidl.industriminister Nils Wilhjelm, om.

  6. Bo K.Stephensen siger:

    Den glæder jeg mig til at læse, den konservative Nils Wilhjelm har mange visionære tanker på naturens vejne. Flere af hans slags i den konservative gruppe ville være ønskeligt. Jeg kan godt forstå, at en lodsejer vil gøre noget for at forbedre sine jagtmuligheder, så jagten har jeg ikke noget imod. Det er blot sådan, at den enkelte lodsejer bruger en masse krudt og ressourcer på vildtremiser og hvad dertil høre, så bliver naturtyperne på lodsejerens matrikel forsømt. For mig skal en lodsejer først tage fat på den oprindelige natur derefter kan han se på vildtremiserne, hvis det ikke kan være anderledes. Man kan sagens forestille sig en forsømt mose med orkideer der gror til imens lodsejeren bruger megen energi på at anlægge vildtstriber på kryds og tværs på hans matrikel. Jeg har desværre også observeret at man laver vildtstriber i § 3 beskyttet natur efter at græsningen på en eng eller mose er ophørt. Jamen er det ikke smagsdommeri, hvad der er kvalitetsnatur eller ej ?. I mine øjne er der faktisk mål og begreber for hvad natur er, igen må man se på disse naturtyper. Der er selvfølgelig nogle grænsetilfælde i dissse grænsekontroltider.

  7. Bo K.Stephensen siger:

    Men vildtremiser er altså ikke kvalitetsnatur, det er skrammelnatur med fokus på enkelte arter. Naturtyperne tager udgangspunkt i en bred vifte af arter som er tilknyttet en bestemt biotop. Er er så elitenatur, hvis man ønsker at bevare og fremme de enkelte arter i en bestemt habitat ? Nej, det er vel ganske naturligt at man ser på hvad man kan skabe og udvikle i f.eks et ekstremrigkær. Her skulle der gerne være ekstremt mange arter. Når kommunens biologer ser på § 3 områderne, så registrere de kun botanikken, men man skulle jo gerne inddrage nogle flere dyregrupper. Der er et eller andet der blokere for en større naturforståelse i den danske befolkning. Hvis man ved noget om flere arter og har et større artskendskab, så bliver man kaldt bedrevidende, man skal aldrig nævne mere end 4-5 arter for folk. Folk må helst ikke få for mange arter indenbords ad gangen. Man skulle så tro at lodsejeren som ejer naturen, havde et større artskendskab det er dog ikke tilfældet, her ligner han/hun resten af befolkningen, desværre.

  8. Peder Størup siger:

    Jeg er helt enig med Bo, der er en tendens til at vildtstriber, insektvolde og udyrkede pletter til rygende fugle bliver beskrevet som løsningen på naturtabet, men disse tiltag har kun værdi hvis den omkringliggende natur har det godt. Det værste der kan ske er penge til rigtig naturpleje ender i sådanne tiltag.

    Jeg kan også være bekymret for at den “nye” natur ender i så dyre prestigeprojekter, at penge er væk på ingen tid. Ofte er det bare et spørgsmål om at få arealet ud af drift, med lidt afgræsning for at få god natur – og ikke alle de voldsomme og omkostningstunge genopretninger af ådalene. Så længe der er tale om dårlige jorde, enten våde eller tørre klare naturen det ofte selv bare den får plads og lov til at udvikle sig. Jeg fotograferede markperlemorssommerfugl på vores 3 år gamle brakmark idag, det er altså ikke så svært at få god natur.

    Ser også frem til bogen.

  9. Peder Størup siger:

    Fugle må selvfølgelig ikke ryge i en tør kornmark………….

  10. Bo K.Stephensen siger:

    Det er nemlig bekymrende at de få landbrugsstøttekroner kan blive brugt til vildtagre. Jægerforbundet ser nemlig frem til dette. Noget jeg også syntes man bør se på, er de såkaldte artikel 68 midler. Fødevareministeriet siger, at der er mange der søger i år, så her ruller milionerne. Men hvad går de til ?. Er det kulturenge uden den store biodiversitet. Jeg er desværre også bange for at disse midler er spildte. Man må have nogle kvalitetsmål for udvalgte naturområder. Haren bliver tit brugt som et pejlemærke for det åbne landskab, men den er stærkt overvurderet. Jeg ser flere hare som knasker løs af vintersædsmarkerne i det tidligere forår. Harene trives faktisk i et intensivt og sprøjtet landbrug. Så den er ikke garant for kvalitetsnatur. Jeg vil faktisk påstå, at jo flere Hare der er, desto ringere er naturen. Det samme gælder med den udsatte Agerhøne. De grønne organisationer må gå væk fra disse arter.

  11. flal0259 siger:

    Det er meget let at have personlige meninger om, hvordan naturen bør genoprettes, og det er let at gå ud og se, hvad der egentlig sker. Men hvis man mener noget skulle flyttes eller være anderledes, så gå ud og snak med nogle af de landmænd, andre naturforvaltere og evt. lokale foreninger i den ‘lokale natur’, diskutér og lav måske et forslag til en plan – i stedet for at vente år på at andre gør det eller måske ikke gør det eller måske laver en ‘forkert’ plan. Hvis du er indigneret, så brug indignationen og gør oprør; det er lidt for let bare at beklage sig over, at det andre gør ikke er godt nok.

  12. Bo K.Stephensen siger:

    Man skulle prøve at læse et punkt på dagsordenen i forretningsudvalgs mødet den 16/6-11 i DN, der hedder foreløbigt bud på 2020- biodiversitets-strategi, hold da helt ferie det er Grøn Vækst ganget op 10 gange og med et meget detaljeret og udførligt indhold med fokus på den biologiske mangfoldighed. Denne strategi er helt uspiselig for den nuværende regering. Der er mange gode tiltag, der er dog også en del som er helt urealistiske især dem med fjernelsen af 30.000 tons kvælstof. Imellem 2013 til 2020 skal alle danmarks uplejede arealer være plejet, det er også meget urealistisk. Jeg syntes ikke der står så meget om frivillighed, normalt er det noget som DN jo tager afstand fra med god ret. Mange af disse ellers udmærkede tiltag kan næppe gøres ad frivillighedens vej, her kommer plejepligten ind over eller en dyrkningsafgift. Men jeg er alligevel vel imponeret over alle de krafter der er blevet lagt i denne DN-strategi. Kommunerne skal have nogle enorme miljøbloktilskud, hvis det skal lykkes. Den nuværende regering afsætter jo blot en pose penge til et bestemt område, hvis pengene ikke rækker så bliver projektet ikke til noget.

  13. Bo K.Stephensen siger:

    Det bliver mere og mere sjovt, prøv lige at læse artiklen ” Landboforening: DR vildtledte om brak” fra netavisen Landbrugsavisen. Det er Sønderjysk Landboforening, som er på banen, de kalder indslaget tendentiøst. De private landmændes marker er ikke oprindelig natur, men de skriver ikke, hvad de så mener er oprindelig natur. Nu er det jo sådan, at mange brakmarker sagens kunne have røget ind under § 3. Det er jo også viceformanden for LF Henrik Frandsen, der er formand for SLF. Naturen ved altså ikke om det er en brakordning eller ej, den indfinder sig de steder hvor forholdene er ideelle. Det er hovedrystende, vi skriver altså 2011, vidensniveauet på naturområdet har ikke rykket sig en milimeter siden ruderkonges tid.

  14. Ja, og her er linket:

    http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2011/6/20/LandboforeningDRvildledteombrak.htm

    Teknisk set er det rigtigt, at brakken var opstået ved udtag af landbrugsjord af markedsøkonomiske årsager. Men mange af de tidligere brakarealer er uegnede til dyrkning. Og regeringen bedyrede, at ophævelsen af brakken ikke måtte få negative konsekvenser for naturen. Derfor lokkede de i 2008 Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening til at gå i samarbejde om ar registrere de naturmæssigt mest værdifulde brakarealer, så de kunne blive beskyttet natur efter naturbeskyttelsesloven. MEN…regeringen bevilgede ikke en krone, så det hele var nytteløst og faldt på gulvet. Det er skandalen. Regeringen har ikke levet op til sit løfte.

  15. Bo K.Stephensen siger:

    Jeg vil opfordre til, at man læser landboforenings protest i sin fulde længde på deres hjemmeside. Her vil man have at DR dokumentere, at gøgeurten har været at finde i nogle af de ompløjede marker. Man skulle tro at landboforeningen levede på en anden planet, det er da kendt at der også er blevet pløjet gøgeurter op. Især de inddæmmede arealer rummede store og fine bestande af især Maj-gøgeurten også var der lige Bakke-gøgeliljen fra Lolland.

  16. Bo K.Stephensen siger:

    Så vil jeg også opfordre til at man læser rapporten fra Skovpolitisk udvalg, der er nogle løse ender især på biodiversitetsområdet. Altså at DN også mener, at man skal plante 10.000 hektar ny skov er langt ude i skoven. Ny skov fremmer ikke biodversiteten, det er en misforståelse. I udvalget vil man udpege 10 truede arter, som man vil lave forvaltningsplaner for inden 2015. Der skal dog lige være nogle jagtmæssige tiltag inde over, det kan motivere lodsejerne. Men hvordan kombinere man beskyttelsen af truede arter med dette ?. Skal man lave flere autentiske vildtremiser og majs i lange baner ?.

  17. Carsten Bo Pedersen siger:

    Man skal have jagtmæssige tiltag ind over fordi jægere er de eneste der gider gøre noget ved og for naturen uden at få ret meget igen. Prøv at tygge lidt over det. Jeg har på flere debatsider tilbudt at lægge jord til hvis nogen vil passe arealerne. Prøv at gætte hvad svaret har været!!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s