Vækstpanik og kortsyn præger valgkampen

Hvad er det for et Danmark, vi ønsker? Hvordan skal vores land se ud om 10, 20 eller 50 år? Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvordan og hvor hårdt vil vi udnytte det danske landareal og de danske farvande? Hvordan ønsker vi, at Danmark udvikler sig?

Forleden talte jeg med præsidenten for Taiwan National Trust, professor JuJu Chin-Shou Wang. Han gæster for øjeblikket landet som led i et stort forskningsprojekt, der skal sætte fokus på sammenhængen mellem udvikling og lykke.

Wang lyttede med stor interesse på min fortælling om valget, det danske demokrati og vores frihed til at blande os i den politiske debat. Samtidig var han forundret over, at vi, der har så stor velfærd, frihed og relativ lighed, ensidigt er gået i vækstpanik i valgkampen. Hvorfor har vi ikke mere fokus på udvikling og på, hvordan vi fastholder og udvikler vores velvære og lykke?

Der er grænser for vækst. Det siger sig selv. Men der er ikke grænser for udvikling. Ethvert samfund vil og skal udvikle sig, og et land bør udvikle sig i en retning, så befolkningen bliver mere lykkelig.

Her havde Wang en interessant fortælling: I Taiwan arbejder de ud fra, at naturens mangfoldighed omkring os, vores kendskab til naturen og vores oplevelser og sansning af naturen er det vigtigste grundlag for vores lykke. Synspunktet er så veletableret i Taiwan, at alle elever i landets skoler får intensiv undervisning i kendskab til vilde planter og dyr ude i naturen, deltager i praktisk naturbeskyttelsesarbejde og naturpleje, lærer at klatre i træer, lærer at gå alene på opdagelse i naturen og lærer at holde have.

Alt dette, hævder Wang, giver en fornemmelse for verden og en indsigt, der er vigtig for vores liv og lykkefølelse.

Det giver i høj grad mening. Vi trives ikke uden grønt og mangfoldighed omkring os. Poesien og magien omkring os – hele den ånd, som vi søger allermest, når vi er bevæget af følelser, findes i den natur, der bare er.

Naturen, det billige skidt som Otte Gelsted med tvetydig ironisk distance skrev i 1934, er afgørende og grundlaget for alt.

Desværre handler den aktuelle valgkamp om vækst, vækst og vækst. Det er panik og kortsyn. Hvorfor handler valget ikke om udvikling? Danmark er et landbrugsland, og 3/4 af Danmark er ejet af landbruget. Samtidig har Danmark en natur og et landskab, vi både skal passe godt på og huske at være stolte af. Det glemmer vi bare.  Vi har ingen udviklingsplan for Danmark. Vi har ikke engang en rigtig debat om, hvad vi ønsker for Danmark. Jeg mener, vi skal have en samlet udviklingsplan for Danmark, hvor en plan for landbrug og natur er den centrale grundpille.

Den politiske debat er lige nu styret af angsten for recession og besættelsen af vækst for enhver pris.

Det er panik og kortsyn. Hvad med lidt fokus på udvikling? Hvad med lidt fokus på, hvor vi vil hen med Danmark på lang sigt?

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, Landbrug, natur, Politik og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s