Landbrugskommission kommer på svær opgave

Nu får vi en landbrugskommission. Den får en yderst vigtig og vanskelig opgave. (Foto: Michael Stoltze).

Den nye regering vil som en af sine første handlinger nedsætte en hurtigtarbejdende landbrugskommission, som skal kulegrave det kriseramte danske landbrug.

Der er en fremragende idé. Udgangspunktet for den blog, du læser i dette øjeblik, er netop problemerne på landet. I første debatoplæg fra 28. april 2010 skrev jeg:

Jeg er for nylig flyttet på landet. Det er dejligt, og her er yndigt. Men der er blevet forfærdelig langt mellem enge og blomstrende bakker, og lige nu, hvor lærkene stiger til vejrs, solen for alvor begynder at varme, og alting spirer og gror, kommer det store antiklimaks: Gylletiden. Landet lugter af lort. Slet og ret.

Naturens deroute og den udbredte stank på landet er vold på Danmarks sjæl og poesi. Det er et overgreb på vores fælles værdier og alt det, vi skrev sange om engang. Og som vi stadig synger om, skønt det ikke er. Den udvikling er en af grundene til, at Danmark knækker over i to dele: Et Underdanmark på landet og Overdanmark i byerne.

Det er noget skidt for landet. Uanset hvor vi vælger at bosætte os og leve, skal Danmark være helt og ikke delt. Det skal være lige så attraktivt og respektabelt at bo på landet som at bo i byerne. For folk i alle aldre.

Derfor skal vi have poesien og mulighederne tilbage i det danske landskab. Landbruget skal på banen som dem, der passer på og udvikler naturen og landskabet. Det skal være et forretningsområde for landbruget. Sådan er det blevet i vore nabolande. Men ikke i Danmark. Hos os lugter landet bare af lort, og mange steder bliver der grimmere og grimmere. Det er en hjernedød udvikling, der knækker Danmark og skader landets omdømme.

Det skal der gøres noget ved. Jeg mener, at landbruget og politikerne på Christiansborg er nødt til at gå helt nye veje og blandt andet vedtage en storstilet plan for Danmarks natur og landets udvikling. Hvor skal vi tage fat og hvordan?

Sådan var ordene dengang i april, 2010. Siden er der absolut intet sket på Borgen. Men nu er der håb. Landbrugskommissionen bør få et bredt kommissiorium, så politikerne ser på alle aspekter af, at Danmark er et landbrugsland. Dvs. landbrugets økonomi, rolle og betydning for miljø, natur, bosætning og nationale image. Kommissionen skal altså ikke blot arbejde snævert med landbrug, men med landbruget i relation til udviklingen i landdistrikterne – ja, hele Danmarks udvikling.

Desværre har enkelte fundamentalistiske miljø- og naturforkæmpere på forhånd dødsdømt landbrugskommissionen, alene fordi den er blevet til med opbakning fra protestbevægelsen Bæredygtigt Landbrug.  Så går man godt nok i små sko!

Heldigvis går vore politikere ikke i små sko. De slår til, når der er muligheder for handling. R+S+SF+EL var omgående parat med et politisk flertal, så nu bliver landbrugskommissionen altså nedsat. Landbrugets økonomi, rolle og betydning for det danske samfund skal kulegraves, og der skal findes løsninger. Det har været påkrævet længe. Det kan kun blive et plus for erhvervet, naturen, miljøet, danskerne, livet på landet og Danmarks fremtid.

Landbrugskommissionen kommer på en kolossal og yderst vanskelig opgave.

Om Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtigt Landbrug, Dansk natur, Landbrugspolitik, Landdistrikter, Politik, Udkantsdanmark og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Landbrugskommission kommer på svær opgave

  1. Helt enig. Derfor er det også farligt, når Laustsen på stormødet i Vejen i tirsdags lover de 500 opstemte landmænd, at en kommission skal skabe gunstigere vilkår for landbruget og industrien. Hvem siger de skal reddes? De landmænd der er i uføre skal hjælpes ud af erhvervet på en pæn måde. Dernæst skal man finde ud af, hvilken struktur landbruget skal have fremover. Og det i samspil med natur, klima, miljø og ikke mindst landdistriktsudvikling.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Hvem er de fundamentalistiske miljø og naturforkæmpere ?. Der bør vel også være repærsentanter fra de grønne organisationer i kommissionen ellers vil det blive noget skævt. Natur og biodiversitet bør absolut også være et omdrejningspunkt, men mon ikke det drukner i konkurrenceevne, rammevilkår og vækst ?. Så bør man også se på en samkøring af de forskellige miljø og naturlove (naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven, skovloven etc). Så i kommissionen bør der også være nogle juridske eksperter, det kunne være Ellen Basse, Peter Pagh eller Helle Tegner Anker. Det bliver spændende, at følge deres arbejde.

  3. Naturligvis bør repræsentanter fra grønne organisationer også få sæde den kommende landbrugskommisstion, der som nævnt bør få et bredt kommisssorium. Men det er vigtigt, at gå konstruktivt ind i arbejdet med visioner og løsningsforslag frem for at erklære storlandbruget krig og tage skarpt afstand fra hele ideen om en landbrugskommission (som f.eks. den indflydelsesrige journalist og forfatter Kjeld Hansen har gjort). Landbrugskommissionen er fostret af rød blok (inkl. R) – ikke af Bæredygtigt Landbrug, som nogen tror. Men det er udmærket, at Bæredygtigt Landbrug støtter ideen.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Jeg tror på, at jo mere viden en person besidder desto mere fundamentalistisk kan en person blive. Man mangler en biodiversitetspolitik iblandt de uvidende politikere, de er vel nærmest biodiversitetsfornægtere. Men det er altid godt, at Michael Stoltze og co har fingeren på pulsen, men han tilhøre jo et fåtal et trængt et af slagsens. Så det gælder om at få et fåtal til et flertal. Men der er åbenbart også fløje indenfor folk, som vil fremme natursagen,det vil vel skade denne. Stoltze kontra Hansen og hvem er så de andre ?.

  5. Det er svært at finde nogen, der ikke vil naturen det godt. Eksperter, politikere, landmænd, befolkning. Vi skal passe på naturen og dens mangfoldighed. Den dagsorden bakker stort set alle op. Problemet er hvordan.

    De fleste landmænd vil også gerne gøre noget godt for naturen. Men i Danmark bliver landmænd straffet økonomisk, hvis de gør noget godt for naturen. Derfor er det sjældent, de gør det. Det er vigtigt at erkende, at natur- og landskabsbeskyttelse er en ny og anderledes rolle for landbruget. Men erfaringer (mest fra udlandet) viser, at det er en rolle, som landbruget både vil og kan påtage sig. Derfor er det brandærgerligt og ukonstruktivt, når natur- og miljøforkæmpere bruger alt krudt på at angribe landbruget. Der er ikke brug for angreb. Der er brug for kompetente og konstruktive visioner og løsninger, som kan at sikre og fremme naturens mangfoldighed.

Skriv et svar til Michael Stoltze Annuller svar