Ødelagte afgrøder skyldes fejlslagen landbrugsstøtte

Her burde ligge en eng, for der er ikke høstet et gram korn de sidste 10 år. Men arealet bliver forsøgt opdyrket hvert år på grund af reglerne om landbrugsstøtte. (Foto: Michael Stoltze).

Den våde sommer har ført til omfattende oversvømmelser af dyrkede marker. Mange steder er kornet gået tabt, og nogle landmænd har lidt store økonomiske tab.

Efter oversvømmelserne har mange haft travlt med at bebrejde landbruget, at de har opdyrket de lavtliggende jorder, som i virkeligheden er uegnede til dyrkning.

Men “skylden” skal ikke placeres blandt de praktiserende landmænd. De lavtliggende områder bliver nemlig kun opdyrket, fordi landbrugsstøtten er skrubforkert indrettet. Som landmand får man penge for at opdyrke de lavtliggende jorder – selv når de er uegnede til dyrkning. Landmænd, der ikke dyrker deres lavtliggende landbrugsjorder, bliver efter de gældende regler “straffet” økonomisk.

Reglerne for udbetaling af landbrugsstøtten til lavtliggende arealer bør altså ændres, så støtten ikke udbetales til opdyrkning, men til forvaltning af disse områder som enge og anden natur, der tåler oversvømmelser og kan beskytte vandmiljøet.

Når det ikke er sket for længst, skyldes det regeringens passivitet gennem årtier samt at ledelsen af organisationen Landbrug og Fødevarer (som har haft stor politisk indflydelse på Christiansborg) konsekvent har afvist alle tanker om at ændre støttereglerne.

Nu må de regler laves om. Af hensyn til vandmiljøet, naturen  – og landbruget.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, Landbrug, Landbrugspolitik, Landbrugsstøtte, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Ødelagte afgrøder skyldes fejlslagen landbrugsstøtte

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Nu vil man gerne dyrke energiafgrøder på disse arealer, da det har vist sig, at Energipil optager en masse kvælstof. Så landbruget så gerne at de sidste 10.000 tons kvælstof blev fjernet på denne måde. Men der er ikke megen biodiversitet i dette. De våde områder optræder også tit der, hvor der før har været en sø eller et vandhul, som er blevet drænet. Landbruget advare imod, at man lader dette våde område ligge for længe, da det kan gro ind i § 3. Forskellige vandplanter kommer hurtigt til de nyopståede vandhuller herunder kogleaks, forskellige siv, ranunkler, ærenprisarter og Strandskræppe. Desuden bliver de hurtigt indtaget af frøer, det kan indda være bilag 4 arter herunder Strandtudse. Men man dræner på livet løs også på områder, som måske vil indgå i nogle af disse vandplaner. Disse vandplaner er åbenbart igen forsinkede eller er de ?.

  2. Tak for din kommentar. Du har ret. Der er et væld af problemer med vore lavbundsjorder. Vi trænger ikke blot til at få ændrede støtteregler. Vi skal også have en ny naturbeskyttelseslov (bl.a. så landmænd ikke skal “frygte”, at arealer vokser ind i § 3). Og så bør en pæn sjat af pengene fra landbrugsstøtten bruges målrettet til opkøb af arealer til naturformål (sådan som bl.a. Bæredygtigt Landbrug har foreslået).

  3. Størup siger:

    At støtten er skruet helt forkert sammen kan vi godt blive enige om, og selvfølgelig skal den primært gå til noget som kan være med til at sikre samfundets generelle interesser og kan landbruget få glæde af det er det kun positivt. Jeg mener dog ikke at økonomiskeinteresser er ansvarsfraskrivende. Det er den enkelt erhvervsdrivendes eget valg, hvordan arealerne udnyttes og at virksomhedens økonomi er bundet op på hektarstøtten. Det valg fratager dog ikke virksomhedens for at sikre, at den intensive drift ikke påvirker omgivelserne negativt, herunder dræning og opdyrkning af ekstensive arealer.

    Det er fint at opkøb nogle arealer, men igen er den grundlæggende beskyttelse af vandmiljø og natur den enkelt erhvervsdrivendes ansvar. Det er ikke samfundets opgave, at betale for at forurening stoppers, men det er samfundets ansvar at sikre at regler og lovgivning overholdes så natur og miljø ikke ødelægges. At vi så kan sikre at skånsom drift støttes er fint, men at begynde at betale den enkelte for at produktionen ikke forurener, er hverken fornuftigt eller rimeligt i forhold til alle de andre erhverv som bare må rette ind. Eks. vognmandsfirmaet som kun må køre 80, virksomheden som skal reducere støjbelastningen og producenten af maling som ikke længere må bruge miljøbelastende fungicider for bare at nævne nogle eksempler.

    Jeg vil også gerne understrege, at det ikke er et argument at jorden er købt og betalt med henblik på landbrug. Jordens værdi som landbrugsjord er selvfølgelig betinget af hvordan den er mulig at drive, under de nødvendig hensyn til omgivelserne. Mange jorde er kun egnet til ekstensiv drift og kan kun forrente en meget lav pris – at der er betalt 5 – 10 gange mere for jorden end den er værd, er igen den enkelte virksomheds eget valg. Bæredygtigt Landbrug har eks. kørt en stor sag op, med oversvømmelser og økonomisk ruin. Da jeg så tjekke op på sagen, viste det sig at der er tale om gamle §3 enge som tilbage til 1995 bærer præg af at være meget vandlidende – det er dybt pinligt at disse sager ædes råt af medierne og at der nu er professionelle journalister ansat i foreningen som er købt til at afspore miljødebatten. Prissætter vi naturarealer efter de opskruede priser, vil der kun være penge til at opkøbe et meget lille areal som er helt utilstrækkelig til at sikre vores biodiversitet. Vi kommer ikke uden om en konsekvent omlægning af vores landbrug, baseret på langt skrappere naturhensyn, og en vurdering af hvor meget intensiv landbrug der rent faktisk er plads til.

    Det største problem er at man har satset på industrilandbrug hvor masseproduktion og effektivisering har været det eneste succeskriterium. Personligt mener jeg at industrilandbruget ingen økonomisk fremtid har i Danmark, og at en omlægning er nødvendig både ud fra økonomiske og samfundsmæssige interesser. Jeg tror ikke vi kommer uden om en væsentlig reduktion af den industrialiserede del, måske helt op til 50 %. Det er selvfølgelig den enkelte virksomheds eget valg, hvilken produktionsform man vil satse på, men det er afgørende at samfundet stimulerer den del der rent faktisk har et potentiale så længe der gives støtte. At støtten så bør ophøre til vestlig fødevarerproduktion af etiske grunde, er en helt anden snak.

  4. Blåvandneser siger:

    De bliver ikke straffet. De opnår blot ikke samme gevinst. Det er ikke ligemeget, hvilke ord man sætter på.

  5. “Straffet” er selvfølgelig en billedlig forenkling. Jeg sætter anførselstegn omkring ordet.

  6. Pingback: Oprøret i Slagelse | Dansknatur's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s