Græsenergi fra grøftekanter er et columbusæg

Grøftekanternes planter er fulde af energi. Og hvis man slår og fjerner vegetationen, bliver blomsterfloret meget rigere efter nogle år. (Foto: Michael Stoltze).

 

I Stege på Møn er kommunen begyndt at indsamle grøftekanternes græs og tørre det for at bruge det som brændsel i kraftvarmeværker.

Grøftekanternes vegetation slås i stor stil af hensyn til udsyn og trafiksikkerhed og for at undgå drivedannelser om vinteren. Frem til omkring 1960 brugte man som regel græsset til foderhø. Men i de sidste årtier har man bare slået vegetationen i stykker med en såkaldt slagleklippere, der efterlader en grøn grød af knuste plantedele i grøfterne. Det har to ærgerlige konsekvenser: 1: Vegatationen bruges ikke til noget nyttigt. 2: De knuste plantedele gøder jorden, så grøftekanternes rige blomsterflor bliver fortrængt af brændenælder, tidsler, pastinak, draphavre og andre næringselskende arter.

Men nu har klimakrisen fået os til at se os om efter nye, CO2-neutrale energikilder. Træ, halm og affald bruge allerede i ret stort omfang. Men vegetationen fra f.eks. grøftekanter bruges ikke. Og det skal vi til nu! Erfaringerne fra Stege er nemlig, at græs herfra er en meget billig energikilde. At høste, tørre og indsamle græs svarenede til energien i 1000 liter olie koster under det halve af, hvad de 1000 liter olie ville koste.

Samtidig fører fjernelse af den afslåede vegetation til, at grøftekanternes tidligere blomsterflor af klokkeblomster, gul snerre, blåhat, knopurt, blæresmælde, tjærenelliker og meget andet vender tilbage sammen med et hav af sommerfugle. Og det er vigtigt: Grøftekanterne udgør i dag næsten halvdelen af det åbne græsland (overdrev), vi har i Danmark.

Overdrevene er Danmarks blomstrende bakker, som der var mange af, og som vi skev sange om en gang. I dag er det landets mest truede naturtype. Derfor er projektet på Møn interessant. At bruge græs fra grøftekanter er faktisk noget af et columbusæg. Hør mere om erfaringerne fra Møn her.

Læs også farvel til blomsterne.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Dansk natur, Klimapolitik, natur, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

23 svar til Græsenergi fra grøftekanter er et columbusæg

  1. Rigtig spændende erfaringer! De må ud til resten af landets kommuner

  2. Spændende og rent CO2-mæsssigt, men det lyder nu ikke så lovende biodiversitetsmæssigt i klippet. Man slår med en slagleklipper, suger det vådt op og fyrer det af. DVS det tørres ikke på stedet, så de afslåede urter får ikke smidt frø, og sommerfuglelarverne bliver knust af slagleklipperen eller suget op af med materialet.

  3. Rigtigt, Jan. Projektets skal forbedres på dette punkt. Men så…

  4. Martin Stoltze siger:

    Her er en svensk rapport om emnet, som indeholder bå beregninger og praktiske metoder. http://publikationswebbutik.vv.se/upload/867/88871_Slatter_och_uppsamling_av_vegetation_pa_vagkanter.pdf

  5. Martin Stoltze siger:

    Jan, i det svenske studie indgår netop også at lade materialet tørre på stedet.
    Det fremgår så vidt jeg husker også (det er et stykke tid siden jeg læste dokumentet) at det findes en del praktiske erfaringer i både Norge og Tyskland.

  6. Tak, Martin, for dit engagement, gode links og inspiration fra Sverige

  7. Farmer siger:

    Der er indlysende fordele ved at lade græsset tørre i grøften. Det kræver hverken rapporter eller den store videnskab.
    Tørt materiale har reel brændværdi, det har våde varer ikke.
    Vægten af materiale, som skal transporteres, reduceres til under 1/3.
    Eftermodning og tømning af frøstande bliver mulig.

    Der er dog også ulemper ved eftervejring:
    Det vil ikke være muligt at opsamle al det afhøstede materiale efter en vejringsperiode. Specielt ikke efter længere regnperioder.
    Der fordres to arbejdsgange.

  8. Ja enig i det hele…Hvis det økonomisk og praktisk kan blive lavet med et redskab, der afslår helstrået, og materialet derefter tørres på stedet, så er det et endog meget stort fremskridt 🙂

  9. Martin Stoltze siger:

    Jan, se min kommentar til eget indlæg længere oppe. Jeg huskede ikke rigtigt m.h.t. metoderne i den første rapport. Men som der står i det næste link, så er tidspunktet for slættet vigtigt. Slår man bare tilstrækkelig sent, er det et mindre problem at græsset fjernes i én arbejdsgang. På tør bund anbefales det desuden, at man ikke slår alt hvert år.

  10. Rolf Czeskleba-Dupont siger:

    Senere måske i biogasanlæg?
    For biogasanlæg spiller det næppe en rolle, om græsset er tørt eller vådt. Med hensyn til både biodiversiet og luftforurening, herunder med CO2, er det nok en fordel ikke at futte hele materialet af og kun at have aske tilbage. Öko-instituttet i Tyskland har fremlagt livscyklus-beregninger for konkurrerende energisystemer, hvor græs via biogas var den mest effektive metode til at trække CO2 ud af atmosfæren.

  11. Bo K.Stephensen siger:

    Desværre oplever jeg tit, at landmanden nærmest også sprøjter ind på grøften, han er jo ikke glad for disse ukrudtsplanter sætter frø og spreder sig ind på hans mark. Der er desværre heller ingen regler for hvor bred en vejkant eller grøft skal være, så tit pløjer man så tæt ryger der hvert år et stykke af en vejrabat. Tanker om at bruge græsset er ganske god. Men hvordan man får overdrev ud af dette, forstår jeg ikke helt. Hvis overdrevsplanterne som beskrevet i artiklen ikke er til stede, så kommer de ikke ved nogle slåninger. Det vil fortsat være dominans af Draphavre, Alm.hundegræs, Vild Kørvel, og andre trivielle nitrofile planter.

  12. Mikael Andersen siger:

    @Bo K. Stephensen: Bortskaffelse af materialet vil påvirke artsfordelingen.
    Dette er naturligvis ikke et videnskabeligt forsøg; men jeg har ofte iagtaget den anderledes flora i forhold til slået vejrabat, hvor kreaturer har haft mulighed for at æde rabatvegatationen, hvor el-tråden er sat så højt, at dyrene kan nå græsset.
    Her fjernes år efter år vegetation uden at der tilføres næringsstoffer (dyr tisser heller ikke på elhegn 🙂 ) og her bliver andre arter end dem du nævner dominerende.

    Noget andet er problemet med restprodukterne. Er der ikke noget med at vejrabatjord, og vel dermed afgrøderne derpå, ofte -ved de mere befærdede veje- har et relativt højt indhold af uønskede stoffer?
    Gør det ikke restsproduktet fra afbrænding/afgasning problematisk at anvende/placere?

  13. Bo K.Stephensen siger:

    Vej/Jernbaneskrænter er nok her man vil opnå den største effekt, de kan fremstå som varme steppelandskaber også med forskellige krybdyr såsom Markfirben. Man kan jo også få strandenge på disse grøftekanter, men det skyldes den megen vejsalt, der skaber vilkår for Dansk kokleare, Strand og Fliget-vejbred, Engelskgræs, Udspærret-annelgræs,

  14. Bo K.Stephensen siger:

    Den stigende trafik påvirker vel også artssammensætningen, det kan blive svært, at gøre noget ved. Da man jo vil have flere omfartsveje, motortrafikveje, motorveje og lignende. Så jo et Columbusæg, hvis man altså også tænker de andre udfordringer ind i denne løsning. Så er spørgsmålet, hvornår de skal slås ?, er det nok matriale til at opnå en varig energiforsyning. Men man må vel også bruge en masse matriale fra offentlige områder, parker og foldboldbaner og haveaffald fra private.

  15. Peder Størup siger:

    Det bør ikke være så svært og skal såmænd nok bare høstes med en grønthøste og så direkte i vogn, sker det efter 1 september så burde der ikke være de store problemer.

  16. Martin Stoltze siger:

    Rapporten fra det svenske vägverket (link længere oppe) opsummerer målinger af tungmetaller. Cadmiumværdien er forhøjet, i mindre grad også kobber og zink. Alt naturligvis afhængig af trafikmængde.

    Konklusionen er, at komposteret eller afgasset klip fra veje med en årsdøgnbelastning (ÅDT) under 1000 biler holder grænseværdierne (EUs og sveriges) for gødnings- og jordforbedringsmidler i landbruget. Op til 3000 ÅDT kan materialet bruges i parker og lignende. Fra mere trafikerede veje bør materialet gå til forbrænding, hvor tungmetallerne ender i filtre og/eller i asken.

    Groft sagt kan man sige, at 1000 ÅDT er biveje, 3000 ÅDT er mellemstore landeveje. Et andet muligt problem er plastic og andet affald. Også her ligger der selvfølgelig mest ved de større veje. Alt andet lige tror jeg det er bedre at få plasten med i forbrændingen end at den ligger og hober sig op i grøfterne.

  17. Mikael Andersen siger:

    Tak for opsummeringen på uønskede stoffer, Michael. Det skulle være lige til at gå til.
    Der er helt klart en positiv sidegevinst i samtidig fjernelse af plast og dåser, som denne nation af naturelskere efterlader sig 🙂 . Blot fordrer disse “bifangster”, at energien tappes via forbrænding.
    Fordelen ved forbrænding må derudover være, at der ikke skal bruges energi på at opføre en række biogasanlæg. Forbrændingsanlæggene til biobrændsler ER allerede opført og fungerer.

    På gasområdet foretrækker vi tilsyneladende stadig at stjæle naturgassen i Nordsøen fra vore børnebørn.

  18. j. Have siger:

    Yderst spændende diskussion i har gang i her. Ved i om det er noget, der bliver arbejdet med i større måslestok? Og evt. andre steder end i Stege (altså her i landet)? Yderligere undersøgelser forekommer da i hvert fald meget relevante.

  19. Lars Bagge Hommel-Nielsen siger:

    Brug af skivehøster vil løse problemet omkring smadring af vegationen. BEdste samlet løsning må være de gamle dags brakpudsere med tud til opsamling i vogn og direkte kørsel til forbrænding hvor vegationen tørres i åben lade før afbrænding. Hele processen er kendt som ensilage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s