Jagt, natur og – majsbræmmer

Majsbræmmer. (Foto: Michael Stoltze).

Danmark er et godt land at gå på jagt i, for der er masser af vildt. Jagtloven er blevet bedre og bedre, så i dag er der i praksis ingen arter, der trues af udryddelse på grund af jagt. Jagten er blevet mere og mere bæredygtig, og mange jagtbare arter, f.eks. krondyr og gæs, er i markant fremgang.

Det er altid en stor tilfredsstillelse at høste af naturens gavmildhed, og jagt kan give masser af gode oplevelser ude i landskabet. Jagten er primært oplevelse og sekundært at få noget med sig hjem til gryden. Mængden er ikke afgørende, for vi lever ikke af jagtudbyttet.

I gode naturområder vil der altid være noget at skyde. Imidlertid bliver der i stigende omfang udsat fasaner, fodret og plantet bræmmer af majs ude i landskabet. Fra jægerside hører vi tit argumentet om, at jægere er gode naturforvaltere, fordi de sikrer en god og varieret natur til gavn for vildtet. Det er uden tvivl rigtigt i mange tilfælde, men mange steder består “naturforvaltningen” i at plante brede bræmmer af majs omkring småskove og småbiotoper. Majsene sprøjtes og gødes og bliver stående med kolber på hele vinteren, hvor de tiltrækker bunker af udsatte fasaner og endnu flere rotter.

Majsbræmmejagt er muligvis udbytterigt. Jeg er selv jæger, men forstår altså ikke helt charmen ved at gå på jagt i disse rottebefængte frilandsfasanfarme.

I stedet for majsbræmmer kunne man udlægge tilsvarende områder til brak, eng eller overdrev. Det ville gavne natur, biodiversitet og landskab og samtidig give vildtarter som harer og agerhøns en hjælpende håndsrækning.

Kør en tur ad små veje gennem landet og se dig om: Der er majsbræmmer overalt. En enkelt her og der kunne man godt leve med. Men jeg synes, det har taget overhånd. Hvad mener jægerne?

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, natur, naturforvaltning, Naturpolitik, natursyn og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Jagt, natur og – majsbræmmer

  1. Søren Wium-Andersen siger:

    Kære Michael
    Du omtaler forståeligt nok de “rottebefængte frilandsfasanfarme”. Mange steder bekæmpes rotterne med det resultat, at der sker omfattende skader på rovfugle og ugler, hvilket er påvist i en publikation fra DMU. Dette aspekt samt en omtale af den omfattende ulovlig jagt på rovfugle, som er påvist flere steder i landet, hvor der udsættes fasaner, hører efter min opfattelse med i beskrivelse af skydefugleproblematikken.

    Dertil kommer, at omfattende udsætninger af fasaner kræver biotopplaner, som tillader jagt på ræv året rundt. Et kedeligt eksempel på at overlevelsen af en indført art medfører en kraftig reduktion af en her i landet naturligt hjemmehørende art.
    Endelig bør det nævnes, at fasanfarmene og de hertil knyttede industrijagter betyder, at skovene mange steder er lukkede i de første måneder af jagtsæsonen, et aspekt mange der ønsker at færdes i naturen har ganske svært ved at forlige sig med.
    Der er således mange gode grunde til at få fasanudsætninger stoppet.
    Søren Wium-Andersen

  2. Søren Wium-Andersen siger:

    I ovennævnte nævnes det: “skovene mange steder er lukkede i de første måneder af jagtsæsonen”. Der burde have stået:” skovene mange steder er lukkede i de første mange weekender af jagtsæsonen”.

  3. Hej Michael
    Majs er på mange måder en fantastisk plante,både til kreaturfoder, til biobrændsel og til skjul og føde til vildtet. Det helt store problem er at vi mennesker har en vis evne til at blive ensporet, når noget er godt, får vi skyklapper på og resultatet er monokulturer, hvor hvede, majs og græs kommer til at virke som rene sterile ørkener i vort landskab. Det klovbærende vildt har det rigtigt godt med den udvikling, medens det er dræbende for småvildtet. I et mere varieret kulturlandskab er majs en fantastisk god plante for vildtet, der er dækning og barjord imellem rækkerne især lige efter høst hvor dækning mange steder er en mangelvare.
    Nu ved jeg godt at jeg har bevæget mig noget væk fra emnet, men tilbage på sporet. Efter min mening er det ikke tilsåningen med majsbræmmer der er et problem, men udsætningen af fasaner i tusindvis. Det er jo milevit langt fra naturen, og har ikke noget som helst med jagt at gøre, men udelukkende skydning til levende mål. Vi må desværre erkende at den gamle jagtkultur, hvor 2 personer jager på åben felt, sammen med et par børn og deres stående hund, er næsten død. I dagens Danmark er det sådan at kun nogle få, med interesse for den stående hund, holder lidt liv i den gamle jagtkultur. Det er sørgeligt at det er nødvendigt enten at rejse til østeuropa eller til de norske eller svenske højfjelde for at komme rigtigt på jagt med stående hund.
    Braklægningen af store sammenhængende arealer løser ikke ovenstående problem, tværtimod agerhøns og harer og mange andre arter har behov for at der pløjes og harves. I halvfemserne fik vi en kort opblomstring i bestandene her i midt og vestjylland, men derefter gik det helt galt.
    Løsningen er at få en mere varieret afgrødesammensætning, og så få de store marker delt op med nogle vildtstriber med insektvolde og vildtstriber med en variret artssammensætning gerne med lidt til bierne også.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Der er de sidste 10 år virkelig gået inflation i disse vildtbræmmer, de er overalt i det danske landskab på kryds og tværs. Det er jo ikke kun majsbræmmer, men også andre bræmmer med meget eksotiske planter og ejendommelige insektvolde. Desværre indgår de også i disse biotopplaner, hvor man skal samle point. Men det handler om vildtplejeplaner, som ofte går imod naturplejen. Vi gør noget for naturen, siger landmændene. Der er i høj grad behov for at få klarlagt, at disse vildtbræmmer og vildtremiser ikke højner den danske biodiversitet væsentligt.

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Siden 2004 har man også kunne indplante bræmmer og regulære majsmarker i de danske skove. Her fjerner man jo noget af den indigene skovbundsvegetation ved at planere et område med disse. Hvem kontrollere, om der ikke ryger nogle anemoner og orkidéer på den konto, det handler desværre om selvkontrol. Men der er åbenbart ingen, som interessere sig for biodiversiteten i skovene heller ikke de grønne organisationer. DN acceptere disse vildtplejetiltag i skovene. Skovrådet og Skovpolitisk udvalg ser også bort fra dette, de bliver slet ikke nævnt i deres rapport. Så er der en famøs PEFC-ordning, den tager heller ikke højde for den biologiske mangfoldighed. Desværre ser det ud til, at der vil komme endnu flere bræmmer i skovene de kommende år, ingen vil ændre på dette, man vender det blinde øje til.

  6. Bo K.Stephensen siger:

    Så er der jo også lige de nedlagte gamle råstofgrave, her udplanter man også vildtbræmmer. Det går ud over mikroklimaet og den specielle flora, som er tilknyttet hertil. Der findes faktisk laver i disse grave og forskellige mosser. Så kan der være Markfirben, som er en bilag 4 art. Den nye regering på altså få sat spot på disse råstofgrave, de er ikke ar i landskabet men særdeles værdifulde biotoper for vores skræntende natur. Skrænterne kan også indholde Digesvalekolonier. Jeg håber også, at Michael Stoltze kan se, at de er bevaringsværdige og bør beskyttes imod beplantning og jordopfyld og fordring af ænder i de klarvandede søer/vandhuller.

  7. Tak for kommentarer. Jeg er særdeles opmærksom på disse forhold.

    I første omgang glæder det mig meget, at Naturplan Danmark overhovedet er skevet ind i regeringsgrundlaget. Det er et kæmpestort første skridt i den rigtige retning. Men der skal kæmpes for, at planens grundlæggende ideer ikke bliver udvandet. Og det vil jeg naturligvis gøre. Jeg er glad for, at fødevareministeren og miljøministeren går i samarbejde om at realisere Naturplan Danmark. Jeg prøvede i sin tid med naturkonferencen 2008 Mod en ny dagsorden for Danmarks natur (se pressemeddelelse fra Københavns Universitet her: http://www.life.ku.dk/Nyheder/2008/934_invester_i_naturen.aspx) at smede Eva Kjer Hansen og Troels Lund Poulsen sammen om et lignende projekt; men de bed trods løfterne om at investere i naturen ikke på krogen. De havde kun det 100 % Axelborg-styrede projekt “Grøn Vækst” i hovedet. Det skæve projekt er som bekendt kuldsejlet nu, hvilket jeg kun gæder tørre tårer over.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s