Gjerskov skal passe på med sparekniven

Danmarks nye fødevareminister, Mette Gjerskov (S), har som en af sine første signaler sagt, at regeringen vil skære i landbrugsstøtten.

I lyset af den udskældte støtte, der hvert år koster danske skatteydere omkring otte milliarder kroner, er udtalelsen forståelig. Men er det klogt at skære i støtten?

Danmarks landbrug er i knæ, og vejen frem er nytænkning og forandringer i erhvervet, så det for alvor bliver bæredygtigt. Dvs.: Landbruget skal bringes til at fungere økonomisk, miljømæssigt og socialt. Det synspunkt ved jeg, at Mette Gjerskov deler.

Økonomisk bæredygtighed betyder, at landbrug fremover skal kunne tjene penge og ikke være “på støtten”.  Vi skal altså af med landbrugsstøtten som socialbistand. Til gengæld skal vi betale landbruget for de nye ydelser, som erhvervet kan og bør levere til samfundet: Natur og landskab. Det er vigtige fælles goder til velfærdsamfundet. Men det er dyre goder, som landbruget kun kan levere mod betaling. Derfor skal landbrugsstøtten ikke skæres ned. Den skal lægges om, så vi som skatteydere får noget reelt for pengene (en rig natur og et smukt og varieret landskab) og ikke blot højere jordpriser. I fremtiden skal pengene bruges til opkøb af arealer til naturformål og til betaling for landskabspleje. Støtte til økologi er derimod spild af penge. For det første er økologisk drift ikke vejen til at beskytte Danmarks natur. For den andet vil lovgivning om miljø og bæredygtighed i sig selv fremme økologisk drift. Og for det tredje efterspørger forbrugerne i stigende grad økologiske produkter og er trods krisen parate til at betale en vis merpris. Så økologisk drift skal nok udvikle sig som en væsentlig del af fremtidens bæredygtige fødevareproduktion.

Mette Gjerskov bør altså passe på med sparekniven. Der er hårdt brug for pengene til landbrugets nye opgaver som natur- og landskabsforvalter. Og så må fødevareministeren tage grundigt fat i landbrugets og fødevareindustriens hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer, der hidtil har været fuldstændig afvisende overfor forandringer i anvendelsen af landbrugssøtten.

Det skal være slut nu. Når en organisation som Bæredygtigt Landbrug har så megen vind i sejlene, skyldes det Landbrug og Fødevares konservatisme og stiltiende accept af en eksponentielt voksende regeljungle. Der er alt for mange og for uhensigtsmæssige regler, og der er alt for lidt nytænkning. Det er til skade for landbrug, natur, landskab og miljø. Det er til skade for Danmark. Og Bæredygtigt Landbrug vil fortsætte deres oprør og fremmarch lige indtil politikerne og Landbrug & Fødevarer sadler om.

Hør mere om dette og meget andet om landbrug, natur og landskab i lyset af regeringsskiftet i programmet Klima og Miljø på DR P1 mandag den 10. oktober kl. 14.03-14.45 (genudsendes tirsdag den 11. oktober kl 05.03-05.45 og lørdag den 15. oktober kl. 07.18-08.00).

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Bæredygtigt Landbrug, Landbrugspolitik, Landbrugsstøtte, Naturpolitik, Politik og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Gjerskov skal passe på med sparekniven

  1. Henrik Hestbech siger:

    Enig i, at landbrugets støtte skal omlægges, så samfundet stopper med at støtte ødelæggelser af landskab, kulturminder, natur, miljø og klima. Og det er nok også rigtigt, at de nuværende landbrugsregler omkring natur og miljø mest er efter devisen om stok frem for gulerod, så omlæggelse af regler der giver plads til lidt gulerod også vil være sympatisk og sikkert fremme samarbejdet mellem myndighed og erhverv. Og det er helt klart rigtigt, at hvis vi som samfund vil have mere natur, så må vi købe det. Men er det ikke en erkendelse af, at landbruget ikke kan levere natur og miljø, selv med de regler du foreslår?

    ja der er mange regler – men et spørgsmål fra djævelens advokat: Er de mange regler ikke blot en konsekvens af at landbruget forurener meget, påvirker miljøet meget, osv?

    Og ja, der er mange regler, det er noget man ofte hører fremført. Men hvilke regler helt specifikt bør fjernes ? (og kan de bare fjernes, eller skal de erstattes af mere lempelige eller mere rummelige regler?)

    • Kære Henrik.

      For det første: Mette Gjerskov har til min glæde siden skrevet, at hun ikke agter at skære i støtten, men netop vil omlægge den. Medierne har også fejlciteret mig for at ville skære pengene væk på trods af, at jeg har fightet for mere respekt om landbruget og en øget forståelse af Danmark som et landbrugsland.

      Min fornemmelse ud fra mange samtaler med landmænd og talrige debatter om natur, landskab og landbrug landet over er, at langt de fleste landmænd er dødtrætte af de mange og indviklede regler, og ikke mindst regler, der økonomisk forhindrer dem i at gøre noget, der gavner landskab, natur og biodiversitet.

      Naturligvis er det vigtigt, at der er penge i natur- og landskabsskyttelse. Mange områder bliver kun opdyrket i dag pga. tåbelige regler om støtte og kontrol. De regler skal skrottes, så man i stedet får penge får aktiv landskabspleje eller så man kan sælge arealer til vild natur til fornuftige priser. Vi skal have en planlægning og en naturbeskyttelseslov, der er sådan indrettet, at det økonomisk bliver attraktivt for en landmand at indlemme egnede arealer under naturbeskyttelsesloven (som skov, eng, overdrev, heder eller helt vild natur). Mht. til at dyrke jorden kunne man sagtens lempe reglerne, så det blev mere frit at være landmand. For pesticider gælder allerede, at de skal miljøgodkendes, og at de skal tages ud af brug, hvis de går i grundvandet, spreder sig eller hober sig op i naturen. Mht. næringsstoffer er der grænseværdier for tab til både vandmiljø og luft fastsat af EU. De skal naturligvis overholdes. Så simpelt er det egentlig. Og så skal vi have en debat om, hvor vi vil hen med Danmark: Hvordan og hvor hårdt vil vi udnytte landet? Hvor stor en del af landet skal vi lade ligge hen som urørt, vild natur? Hvor stor en del skal vi udnytte ekstensivt? Og hvor stor en del kan vi tillade os at udnytte intensivt? Alt dette lægger regeringens Naturplan Danmark (og de Konservatives naturudspil) op til nu. Det er virkelig spændende og perspektivrigt. Mit eget bud er en procentfordeling på henh. 5, 35 og 60 % (se f.eks. min tale “Fælles om Danmarks Fremtid” på Christiansborg 16. marts).

      Med venlig hilsen

      Michael

  2. Hamish Stewart siger:

    Hej Michael,
    Jeg har været meget glad for dine politiske kommentarer under og efter valget.
    Ja, det lyder til at Mette Gjerskov regner med en omlægning af støtten. Her fra P1 Morgen 07.10.2011 (http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/20080403083936.htm ). Min optræden er meget kort. Men der kommer mere om Naturpleje som Driftsgren i næste uges Miljøreportage.
    Jeg glæder mig til at høre Klima og Miljø i dag.
    Med venlig hilsen
    Hamish Stewart

  3. Kære Hamish

    Tak, jeg hørte det. Det var et super indslag, og jeg blev meget glad. Det tegner virkelig lovende, og jeg ser frem til de næste udsendelser.

    Mange hilsener

    Michael

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s