To milliarder årligt til naturen – og landbruget

Ca 2,1 mia. kr. årligt af den danske landbrugsstøtte skal gå til miljø, siger EU. Pengene bør bruges målrettet til naturbeskyttelse og landskabspleje, så vi kan opretholde og genskabe natur som f.eks. her på Møn. (Foto: Michael Stoltze).

Så er der lagt i ovnen til endnu en hed debat om landbrug og landbrugsstøtte. EU-kommissionen foreslår, at 30 % af den direkte støtte skal gå til miljø. Samtidig bliver den samlede støtte til Danmark skåret en smule ned fra de nuværede 7,3 mia. kr. årligt til 7,1 mia. kr. årligt i 2014-2017 og 6,9 mia. kr. årligt i 2018-2020. Danske landmænd vil dog stadig modtage flere penge pr. hektar end gennemsnittet i de gamle vesteuropæiske EU-lande.

30 % af syv mia. kr. er  2,1 mia. kr. Det er altså en pæn sjat penge hvert år til miljø.

Efter EU’s oplæg og regeringsskiftet er der ikke længere nogen tvivl: Landbruget kan ikke som hidtil helt selv disponere over landbrugsstøtten.  Landbruget i Danmark må gå nye veje. Spørgsmålet er: Hvilke?

For at besvare det, er det nødvendigt at ridse nogle grundforudsætninger op:

1. Miljøhensyn er i vor tid en grundforudsætning for al udvikling. Udviklingen skal være bæredygtig. Miljø reguleres generelt af internationale aftaler og direktiver og den nationale lovgivning, de afføder. Miljøhensyn i produktion og miljømærkning er nødvendig for moderne markedsføring. Man skal producere bæredygtigt, og med den stigende internationalisering af miljøstandarder, er den konkurrenceforvridende effekt af miljøkrav ved at forsvinde. Derfor er og bør miljøhensyn ikke være noget, man betaler virksomheder for at tage. Heller ikke landbruget.

2. Naturbeskyttelse og landskabspleje koster mange penge, og det er ikke en del af traditionel landbrugsdrift. Hvis landbruget skal varetage denne rolle og levere varen (natur og landskaber), kræver det betaling for varen, fordi den ikke har en direkte omsættelig markedsværdi for landmanden.

Faren ved udspillet fra EU er, at pengene, dvs. de 2,1 mia. kr. årligt i Danmark, bliver brugt til f.eks. økologi, midlertidig brak og lignende frem for målrettet naturbeskyttelse og landskabspleje. Det ville være spild af penge.

Ud fra første grundforudsætning, er det være soleklart, at der ikke skal betales penge til landbruget for at overholde gældende miljøkrav. Sådanne “forureneren betales-principper” forekommer ingen andre steder i erhvervslivet. Dér er det “forureneren-betaler-princippet”, som gælder.

Hvad skal de 2,1 mia. kr. så gå til? Jo – det oplagte er at anvende pengene til målrettet naturbeskyttelse og landskabspleje. Her er et kæmpestort behov på grund af de store natur- og landskabsværdier, vi har mistet. Behov, som fremgår af den Naturplan Danmark, som er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Genopretning af disse naturværdier samt sikring og vedligeholdelse af eksisterende natur- og landskabsværdier er vigtig. Natur- og landskabsværdier er en yderst efterspurgt vare.  Så her, og kun her, er der handlemuligheder for de landmænd, der kan og vil levere varen.

Landbruget er traditionelt fødevare- og foderproducent, og sådan vil det også være i fremtiden. Men biomasse til energi samt natur og landskaber er ved at bliver nye, efterspurgte varer, som landbruget også kan levere. Naturbeskyttelse og landskabspleje er goder til glæde for almenvellet, og det er goder, som koster penge at levere. Derfor er der her, vi skal bruge de 2,1, mia kroner årligt. Det er ikke støtte, men kontant afregning for levering af en vare. En vare, som er til glæde for alle, og som rent forretningsmæssigt er til glæde for de landmænd, der kan og vil være med.

Hør også denne udsendelse fra DR’s  Klima og Miljø 10.10.2011, hvor en landmand fortæller om at være naturforvalter.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Dansk natur, Landbrug, Landbrugsstøtte, natur, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til To milliarder årligt til naturen – og landbruget

  1. Peder Størup siger:

    Helt enig – det er altafgørende at en grøn omlægning målrettes natur og ikke mindst beskyttelse og pleje af den eksisterende. Tabet af natur er meget voldsomt i Danmark, derfor står vi overfor en langt større opgave med at sikre og genoprette. EU bør tage med i deres vurdering, at selv rige landes natur kan have brug for ekstra opmærksomhed. Netop beskyttelsen af natur er en ægte win-win situation, da det sikre både biodiversiteten og lagring af Co2. Det er også en fordel for landbruget, da de råder over naturarealerne og pengene derfor ikke forsvinder fra erhvervet. Yderligere er det ikke utænkelig at det kan danne baggrund for et produktion af naturkød – måske med et nationalt stempel.

  2. Du har ret. Man kan opnå meget med forenkling og omlægning af regler. På grund af landbrugets økonomiske krise og de varslede reduktioner i landbrugsstøtten bliver det imidlertid yderst vanskeligt at sikre tilstrækkelige ressourcer til naturbeskyttelse og landskabspleje. Det bliver en kæmpe udfordring i de kommende år for såvel regering som naturforkæmpere.

  3. Bo K.Stephensen siger:

    Men hvad så med 2012 og 2013 her kom man for sent med de 10 % af landbrugsstøtten ifølge landbrugsavisen netavis den 11/10-11. Denne Naturplan Danmark er det biodiversitetsplanen for 2020 målet ?, det kan være at bloggeren ved dette ?. Hvis det er tilfældet virker den noget ukonkret og der mangler også en del punkter for at fremtidssikre biodiversiteten.

  4. Naturplan Danmark er et tværgåene og særdeles interessant politisk initiativ, som nu er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Naturplan Danmark (der er blevet til på initiativ fra SF og nu har opbakning fra regeringspartierne, Enhedslisten og de Konservative) er overordnet i forhold til biodiversitetsplan 2020. (læs regeringsgrundlaget her, se tekst om Naturplan Danmark på side 31-32).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s