Danmark har ondt i folkekarakteren

Danmark er i modvind. (Foto: Michael Stoltze).

Kriser er ikke blot farlige i sig selv, men også fordi de kan vække ubehagelige og enøjede tilbøjligheder i os. Det kan medføre store tragedier, som vi så f.eks. så det med nazismen. Kriser fremmer ekstremisme.

Når krisen kradser, er det letteste i verden at rejse sig fra fordommenes parkeringsplads og hyle op om, at det hele er de andres skyld. Krisestemningen og katastroferne bliver pustet op, når vi strides i stedet for at holde sammen og finde fornuftige veje.

Men vi strides bravt, og selv om politikerne knokler hårdt og dygtigt for at løse landets problemer, angriber befolkningen nu selve det demokratiske fundament for vores samfund: Folketinget. Løbende undersøgelser viser, at tilliden til polititikerne og deres rådgivere er styrtdykket de seneste år, og den er ikke blevet rettet op efter valget 15. september 2011. Det viser en ny undersøgelse fra Radius Kommmunikation, som udspurgte 1000 danskere i alderen 18-65 år i perioden 22.9.-3.10. 2011. Politikere og deres rådgivere ligger sammen med journalister dybt nede på bunden.

Hvis det så kun var dét. Men: Når vi som danskere er luddovne og så forkælede, at vi ikke gider tage de beskidte job, har vendt landet og landbruget (der sidder på 75 % af Danmarks jord) ryggen, og har en naiv selvforståelse om, at vi nok skal klare os på den globale scene i på grund af vores kvikke hjerner (som vi mest beskæftiger med at se X-factor eller Vild med dans),  ja – så har vi et problem, der vil noget.

Danmark har ondt i folkekarakteren.

(Folkekarakteren er hverken en entydig eller uforanderlig størrelse. Læs her, hvad Georg Brandes skrev for 110 år siden:  Hvad er dansk folkekarakter).

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i danskerens natur, folkekarakter, krise, Politik og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til Danmark har ondt i folkekarakteren

  1. Finn Olsen siger:

    Det var da godt nok ugens eller årets største generalisering…….

    Jeg er imod folketinget fordi jeg grundlæggende mener at demokratiet skal laves om – det har intet med krisen at gøre….

    Dine konklusioner er populistiske.

  2. Kriser er ikke farlige i sig selv. En krise er et symptom på, at noget ikke fungerer. Ligesom en smerte er et symptom på, at der kan være en sygdom i kroppen. Det duer ikke at fjerne smerten, f.eks. med medicin, hvis man ikke samtidig går dybere og fjerner årsagen til smerten.

    En krise er et signal, der kalder på forandring. Når vi er trætte af vores politiske styre, tror jeg det er fordi det ikke magter at sørge for de nødvendige forandringer. Men dette er også et dobbelægget sværd: fordi hvis en politiker virkelig foreslog det der skulle til, ja så fik han nok ikke mange stemmer. For det der skal til, vil ikke være populært.

    Netop denne problemstilling er grunden til, at vores demokrati halter. Det er simpelthen ikke muligt for vores valgte styre at gennemføre den politik, der skal til.

    Så vores opgave som borgere må være at se bort fra egeninteresser – og i stedet se på helhedens bedste. Og politikerne må frem i skoene, og få lavet nogle løsninger der virker, i stedet for at symptombehandle.

  3. KaptainRobot siger:

    Carsten: “Så vores opgave som borgere må være at se bort fra egeninteresser – og i stedet se på helhedens bedste”

    Det prøver den almene dansker vel også når man stemmer..
    Og forhåbentlig sætter sig bare lidt ind i tingene.
    Det eneste problem (for mig) er, at jeg ikke længere stoler på politikere…
    Jeg kan syntes om, en ideologi og mange politiske idéer men politikerne kan jeg ikke stole på længere.. Ja ja. De skal jo også lave kompromiser o.s.v… Men det virker ikke som om, at nogen af dem overhovedet har “balls of steel” nok til at sige tingene som de er og få gjort noget ved det..De går mere op i meningsmålinger og popularitet. Og det er en skam, hvad enten man er enig med dem eller ej.

  4. Tak for jeres bidrag.

    Det ligger i sagens natur, at tilliden til politikere nok aldrig vil komme til at ligge i top. Imidlertid tror jeg, at iscenesættelsen af politikere som stjerner i realityprogrammer er ved at være for meget.

    DR brugte f.eks. samme speak som reklame for deres valgdækning som op til et X-factor, og DR gjorde er stort nummer ud af, at partilederne (“stjernerne”) var mediemæssigt mandsopdækket døgnet rundt. Det er simpelthen for meget gejl, og det stjæler fokus fra det egentlige, som politik handler om: Vores fremtid.

    Politik er blevet smittet af X-factor bakterien, som forhindrer politikere i at forklare sig ordentligt og fortælle os om deres langsigtede fremtidsvisioner. Dette, tror jeg, er en væsentlig grund til den ringe tillid til og manglende folkelige forståelse for politikernes arbejde.

  5. Endnu en kommentar herfra, vedr. landbruget. Michael skriver, at danskerne har vendt landet og landbruget ryggen. Jeg mener nu, at det nok er omvendt. Det er ikke underligt, at danskerne er trætte af et landbrug, der nærmest insisterer på at forurene og ødelægge vores fælles natur og drikkevand.

    Hovedparten af dansk landbrug har vendt landet og danskerne ryggen ved at være dårlige naturforvaltere. Jeg er helt klar over, at landbruget er i krise. Men også her betyder krisen, at der nødvendigvis må ske forandring, og det må landbruget også være villig til.

    Det er faktisk en katastrofe, at landbruget “sidder på” 75 % af danmarks areal. I den forstand, at landbruget mener at eje jorden, og derfor kan gøre med den som de vil.

    I min optik er det helt forkert, at enkelte personer, eller et erhverv kan eje jorden. Jorden skulle være fælleseje. Dybest set tilhører jorden ikke engang mennesket, men naturen selv. Mennesket kan så administrere jorden, men med denne ydmyge tilgang.

    Hvis jeg var staten, og økonomien var til det, ville jeg tænke i følgende: Staten kunne tilbyde de landmænd, der er mest i knibe at købe dem fri af deres gæld, til en realistisk pris, som kunne forhandles med kreditgiver. Det ville nok betyde nogle tab for kreditgiver, men ikke så store tab som ved tvangsaktion.

    Herefter kunne staten så tilbyde den nu gældfrie landmand, eller i givet fald andre landmænd, at leje jorden til en realistisk leje, der skal ses i sammenhæng med de renter han ikke længere skal betale. Men med visse restriktioner og krav. Restriktioner for forurening og brug af pesticider, og krav om økologisk drift, nu eller efter en kort omstillingsperiode. Den enkelte landmand kunne så blive i stand til selv at financiere fremtidige investeringer.

    På lang sigt måske en god forretning for staten, der på sigt kunne blive eneste jordejer.

    Det ville efter min bedste overbevisning være en positiv udvikling. Nu er jeg jo ikke økonom, men et almindeligt menneske, og måske har jeg overset nogle forhindringer.

    Og der er stadig opgaver som omlægning af landbrugsstøtten og arealer fra omdrift til afgræsning mv. der skal tages hånd om.

    • Kære Carsten.

      Tak for et velskrevet indlæg i debatten og spændende tanker. Du er langt fra den eneste, der tænker i disse interessante baner.

      Jeg kan følge dig langt hen ad vejen. Men jeg mener faktisk, at vi (Folketinget) har vendt landet og landbruget ryggen alt, alt for længe. Vi har ladet landbruget udvikle sig uden sammenhæng med resten af samfundet, og vi har ikke formået at tænke landbruget ordentligt ind i en helhedstanke om, hvor vi vil hen med Danmark. Landbrugspolitik har i årevis været noget, der blev udarbejdet på Axelborg og derefter blot nikket til af landbrugets få folk på Christiansborg. På Borgen har landbrugspolitik og landdistriktspolitik været en død sild.

      Med nedsættelsen af en natur- og landbrugskommission aner jeg konturerne af noget nyt og bedre i fremtiden. Landbrugets traditionelle rolle er at producere fødevarer, mens rollen som natur- og landskabsforvalter er en ny nebengeschæft. Den er endnu fremmed for mange, og det er ikke noget landbruget af sig selv kommer med. Det skal udvikles som et nyt forretningsområde i dialog mellem landbruget og det omgivende samfund. Det tror jeg til gengæld det kan – til gavn for både landbrug, natur, landskab og miljø.

      • Tak Michael for respons. Godt at vide, at andre og forhåbentlige mere indflydelsesrige personer end jeg, tænker visionelt og i nye baner. Ja, landbruget er blevet svigtet af samfundet, ved at være blevet overladt til sig selv, uden sammenhæng med resten af samfundet.

        Landbruget har, som du skriver, haft stor indflydelse på landbrugspolitiken tidligere, det står helt klart. Men det gælder stadig. Her på Langeland, hvor jeg bor, er det lykkedes nogle få landmænd og jordbesiddere at forpurre Langelands deltagen i et Nationalpark Sydfyn projekt. Et projekt, der ellers havde potentiale til at løfte Langeland og det Sydfynske område, og herunder også landbruget selv. Dette projekt ser nu ud til at gå i vasken. På grund af frygt for nytænkning og forandring. Synd for det Sydfynske område, der har stærkt brug for dynamik og udvikling. Og lokalpolitikerne retter bare ind efter jordbesiddernes vilje, og melder Langeland ud, helt uden visioner. Og åbenbart uden sans for et nyt forretningsområde, der ellers kunne være stort.

        Så bliver det svært at forandre noget. Et er, at landbruget har svært ved at omstille sig og tænke i nye baner. Men når også lokalpolitikerne kører i det gear, ja så ser det håbløst ud.

        Vi har altså ikke alverdens tid til at forandre. Vi kan ikke vente i generationer. Det haster med at reformere, ikke bare landbrugspolitiken, lokalt og på landsplan, men samfundet som helhed. Og herunder den stigende kapitalisering, som vi heldigvis nu ser store protester imod.

        Og så er vi tilbage til udgangspunktet: Kriser. Hvis vi ikke formår at tackle kriserne konstruktivt, og bruge dem til at skabe de nødvendige forandringer, som kriserne kalder på, så er jeg bange for, at vi kommer til at ødelægge vores verden.

        Debatten er vigtig. Tak til Dansk Natur og Michael Stoltze for at sætte noget igang. Selv skriver jeg mine tanker på min egen blog: naturtanker.wordpress.com – og fremover underskriver jeg her med naturtanker, fordi det er tanker der er vigtige, ikke personer.

  6. Kære Carsten

    Tak for endnu et godt indlæg og for at gøre opmærksom på din blog.

    Jeg har fulgt processen omkring Natoinalpark Sydfyn tæt. Der er lagt et imponerende kæmpearbejde i det fra de lokale aktører, og det er mere end ærgeligt, at det er kørt af sporet (forhåbentligt kun midlertidigt). Lændmændene har været skeptiske og dårlige til at tænke i nye muligheder. Men sømmet til nationalparkes ligkiste blev for alvor banket på plads, da DN (mod bedre vidende) pludselig fra centralt hold mere end antydede, at etableringen af nationalparken pr. automatik ville medføre restriktioner over for landbruget. Det var gift for nationalparkprocessen.

    Heldigvis har vi i Mette Gjerskov nu fået en mere end almindelig imponerende fødevareminister, der klart, afbalanceret, sympatisk og med enorm overbevisning og pondus får budskaberne ud over rampen i medierne. Det lover godt for et ministerium, der alt for længe har været regnet for nul og nix.

    Med venlig hilsen
    Michael

  7. Bo K.Stephensen siger:

    Jeg har også fuldt Nationalparksydfyn tæt, støtteforeningen kom alt for sent på banen, her havde modstanderforeningen allerede slået sig godt og grundigt fast. Nu kan man vel ikke give DN skylden for at nationalparken hænger med mulen, der er jo også nogle byråd, som stemmer nej. Parken handler også mere om kultur end natur, man vil have mange byområder med. Men det er vel en folkekarakter at øboer lider af økuller og folk er småborgerlige. Man skulle læse Jørgen Øllgaards bog om “Paradisvænget” den siger vel også noget om et karakterstræk hos danskerne nemlig det forudsigelige og småborgerlige. Det er alt for nemt, at sige, at kriser føre til ekstremisme. Nazismen ville være kommet også uden en krise, det var jo simpelthen tidens ånd i store dele af Europa. Der var jo også lige dolkestødslegenden. Småstatsmentalitet og mindreværdskomplekser er vel også en folkekarakter. Interessant af se serien “flødeskumsfronten” på DR 2, den siger alt om den danske folkekarakter. Der var hvis noget med at Dr.Karl Werner Best kaldte DK for en landsby. Tyskerne mente også at danskerne var bondesnu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s