Ingen grænser for vækst

Romklubbens skelsættende rapport fra 1972: Grænser for vækst.

I 1962 udkom miljøforkæmpernes første globale bestseller, Carson’s  Silent spring.  I 1972 udgav Romklubben rapporten Grænser for vækst (originaltitel: Limits to growth).

Efter de glade tressere med enorm økonomisk og materiel fremgang i den vestlige verden og enorm befolkningstilvækst på Jorden, beskrev Grænser for vækst, hvordan verdens vækst var en dødsrute. Vi var på vej mod undergangen. Alle begyndte at tale om verdens endeligt. Dommedagen kom på mode.

Grænser for vækst var et markant og nødvendigt wake-up-call. Men efterfølgende har buzz-ordet være bæredygtig udvikling, og efter verdenstopmødet i Rio i 1992 har alverdens lande principielt tilsluttet sig grundprincipperne om bæredygtig udvikling.

Nu står den del af verden, som indså vækstens problemer i 1970’erne, i en økonomisk krise, hvor alle råber løsningen i kor: Vækst!

Det lyder som et paradoks. Har vi ikke lært af historien? Har vi ikke lært, at der er grænser for vækst?

Jo, det tror jeg faktisk, vi har. Men ordet vækst er dobbelttydigt: Der er materiel vækst og økonomisk vækst (værditilvækst).

Materiel og økonomisk vækst er ikke det samme. Overdreven materiel vækst kan føre til, at vi anskaffer os så mange ting og goder, at vi slet ikke har tid til at glæde os over dem og bruge dem. Dermed mister tingene deres faktiske værdi, så vi kan ende med, at den stigende materielle vækst giver en negativ værditilvækst.

Flere og flere store virksomheder og vækstfilosoffer har nu fokus rettet mod vækst i velfærd og lykke frem for materiel vækst i den del af verden, der allerede har de grundlæggende materielle behov dækket så rigeligt ind.

Betragtet på den måde giver krisens kampråb om vækst god mening.

Så er der faktisk ingen grænser for vækst.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i vækst og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Ingen grænser for vækst

  1. Mette Hansen siger:

    Hmm, ja, vækst i velfærd og lykke…

    Jeg går med nogle halv-udrugede tanker i denne sammenhæng, som jeg sikkert ikke helt kan formulere klart endnu, men jeg TROR, at der skal ét eller andet nyt til, før “vækst i velfærd og lykke” kan kobles til bæredygtighed.

    Jeg var til et vældigt fint foredrag med Dennis Nørmark om den evolutionære basis for menneskelig adfærd, og det satte mange tanker i gang: Vi har helt sikkert grundlæggende anlæg for etisk og moralsk adfærd, loyalitet og ansvar overfor vores gruppe. Problemet er, at vi ligeså uomtvisteligt har anlæg for mistro, afstandtagen og egoisme overfor det fællesskab, som vi IKKE identificerer os med. Sådan opstår “tragic of the commons”, hvor resourcer udnyttes til fælles skade, fordi defector-strategierne, de hensynsløse strategier, vinder, med mindre vi kender og stoler nok på de andre i fællesskabet til, at en kooperativ strategi kan fungere.

    Så jeg tror måske en vej mod løsningen ligger i at “genopfinde” fællesskabsfølelsen – ligesom de søde idealister i “occupy wall street” i øjeblikket taler om. Skabe sammenhængskraft, loyalitet og tiltro på et højt nok plan til, at de cooperative kræfter får politisk slagkraft. Det er dér jeg er nået til. Hvordan pokker man opnår det – tja, der er jeg endnu lidt blank.

    Hvis “vækst i velfærd og lykke” defineres ud fra de klassiske utilitaristiske økonomiske modeller med størst mulig individuel behovstilfredsstillelse – så tror jeg kun vækstmodellerne kan lede den forkerte vej. Heldigvis kan man ind imellem ane tegn på, at folk vil noget andet og mere ansvarligt, når de taler om værdier.

  2. Tak, Mette, fordi du deler dine fine reflektioner med os. Ja – “fællesskab” er helt sikkert et nøgleord. Vores udbredte trangt til at finde syndebukke og vælge de nemme løsninger (“det er de andres skyld”) er imidlertid ikke befordrende for fællesskabet.

  3. Mette har klart fat i noget rigtigt, når hun skriver om kontrasten mellem den gruppe vi opfatter som vores – og så de andre. Det er noget helt grundlæggende i os, og før i tiden har det været et spørgsmål om overlevelse, at genkende sin egen gruppe og forsvare sig mod fremmede grupper, hvis hensigter vi ikke kendte eller stolede på.
    Men vi skulle gerne være kommet videre i vores udvikling end det. Det er en urgammel måde at leve på, der var nødvendig engang, men som vi bliver nødt til at lægge bag os.
    Hvis vi i stedet opfatter os selv som en del af noget større, og, at alt er et, så tror jeg vi er nået noget af vejen. Når alt er et, og vi selv er en del af denne enhed, så giver det ingen mening at bekæmpe andre, for så er det os selv vi bekæmper.
    Og når alt et et, og vi selv er en del heraf, så vil vi også forstå princippet om, at enhvers gode er alles gode. At det ikke holder kun at tænke på sig selv og bare rage til sig på andres bekostning, men istedet for helhedens skyld.

    Michael skiller materiel vækst og økonomisk vækst (værdivækst) ad. Men det mener jeg ikke holder. Fordi økonomisk vækst (eller værditilvækst) helt automatisk fører til materiel efterspørgsel, og dermed vækst, i denne verden.
    Vi må lære at sætte menneskelige værdier ind i stedet. Og de er i virkeligheden også meget mere værd. Så når vi taler om vækst, skulle det mest handle om vækst i menneskelige og etiske værdier. Gudrun, min søde samlever mener, at vi i stedet for ordet vækst kunne bruge ordet “frodighed”. Så vi i stedet for at skabe materiel vækst ville skabe kvalitetsvækst, mere frodighed. Det er måske ikke så dum en ide.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s