Naturen, musikken og mordet på P1

DR P1 laver enestående radio.

Hør f.eks. Erik A. Nielsen fortælle om Nye tider i Mennesker og tro

Hør f.eks. Jon Kaldans og Morten Breiters smukke 1. afsnit af serien Italia terra est

Eller hør Iver Grams utrolige fortælling om marskens gæs og Vadehavets østers

Det er radio med hjerte, viden, vid, natur og musik. Det er radio med tid og ånd. Det er radio, man bliver grebet af og klog af. Det er radio i verdensklasse og radio, vi kan være stolte af som et lille land i en stor og fantastisk verden.

Men fra og med morgen, den 1. november 2011, står P1’s programmer tilsyneladende på mord og lemlæstelse: “Klima og Miljø” forsvinder. “Vita” forsvinder. “Mennesker og Tro” bliver sat på halv tid og flyttet (til onsdag!). “Kulturnyt” bliver sat på halv tid og flyttet. For blot at nævne noget.

Naturligvis er moderniseringer og ændringer på sin plads. Men det her virker åndløst. Det ligner mord på den gode tid og den rige fortælling. Det virker som leflen for det hurtige og aktuelle, som alle andre leverer.

Det er synd for danskerne. Det er synd for Danmark. Jeg synes, det er en skandale. Hvad synes du?

Skriv din kommetar her på denne blog. Og del gerne bloggen med dine FB-venner og andre kontakter.

Alle kommentarer på bloggen vil blive videresendt til DR.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i DR P1 og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til Naturen, musikken og mordet på P1

  1. john jørgensen siger:

    Ja det er for galt at forringe P1 på den måde.
    P1 og P2 er for mig de sidste bastioner med ro på programmerne.
    Fordybelse, eftertanke og humor kan man da ikke lukke?
    Er de bange for borgere der har en mening, og som ved hvorfor de har den?

  2. Mette Felbo siger:

    P1 er uundværlig når man laver mad, vasker op, kører bil etc. etc. Min radiolytning er oftest præget af tilfældighed – jeg tænder og ramler med stor sandsynlighed ned i noget, som er værd at lægge øre til. Hvordan argumenterer DR for den nye struktur – hvordan skal jeg opfatte den som en forbedring, når det er forringelserne der springer i øjnene?

  3. Her er DR’s fremstilling af ændringerne: http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18759
    Du kan gå ind på linket og skrive din mening. Jeg læser DR’s fremstilling som en gang tynd sødsuppe, hvor DR prøver at sælge overgrebene som forbedringer. Jeg er ellers ikke mod ændringer; men det her er ikke til det bedre.

  4. Erik Johansen siger:

    Da Maria Rørbye Rønn tilrådte som generaldirektør, forstod jeg på hendes udtalelser at hun satte større pris på kvalitet end på pop, pjat og store lytter-/seertal. Måske misforstod jeg hende, måske tages disse beslutninger andre steder af folk med andre opfattelser. Men det lover ikke godt.
    Venlig hilsen,
    Erik Johansen

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Klima og miljømagasinet har igennem en årrække slået ind på en noget ensidig fokusering på klima og energistof, naturrelaterede emner er blevet nedprioriteret. Der har ikke været balance imellem i forskellige grene. Jeg har selv sendt et utal af forslag og idéer til dette program, men intet af dette er blevet taget op. Så jeg vil ikke komme til at savne dette program. P1 har jo også natursyn, orientering, miljøreportagen denne kunne jo udvides, så det ikke kun er faktatid. Så er der jo den nye public service kanal 24syv her kunne man jo lave et natur og miljømagasin, men mon de gør dette ?. 24 syv er hvis en mellemting imellem P1 , P3 og 4, kan man skabe noget ud af et sådan miks ?.

    • P1 kan naturligvis udvikle sig. Jeg håber selv på, at der på et tidspunkt kommer et nyt og bedre miljømagasin med spræl i.

    • Julie Søgaard siger:

      Det er korrekt, at Klima og Miljø frem til COP15 havde et større fokus på klima og energi. Efter COP15 blev natur- og miljøområdet opprioriteret igen. For eksempel har historier om biologisk mangfoldighed efter min mening fyldt meget i programmet. Derudover har ledelsen ønsket, at Klima og Miljø i højere grad blev et videnskabsprogram frem for et aktualitetsprogram. Derfor har politik og debat fyldt mindre mens reportager og montager med fokus på den viden, der ligger bag, har fyldt mere.
      At redaktionen ikke præcis har fulgt de vinkler, du har foreslået, betyder ikke, at nogle af de foreslåede emner som fx §3-områderne ikke har været dækket i programmet. Vi har fået mange gode idéer fra lyttere, men hvilke emner og vinkler, vi i sidste ende vælger at tage op, er jo en redaktionel beslutning.

  6. Bo K.Stephensen siger:

    Der har været ganske få programmer og indslag, der omhandler biologisk mangfoldighed. Problemmet er også at det ikke var et aktuealitetsprogram, hvilket jo er højest ejendommeligt, da alle medieforbrugere skriger på dette. Problemmet er vel også at der mangler natur og miljøjournalister i dette land idag skal alle være generalister og ikke specialister. Man valgte at fokusere på det, som alle andre også gør, man fuldte strømmen og druknede tilsidst.

  7. Bo K.Stephensen siger:

    I næste uge kommer programmet Apropos indpå landbruget, hvorfor er landbruget altid så udskældte ?. Man kommer ind på klassiskere såsom dyrevelfærd, sprøjtning. Det køre hvis over flere dage. Det var jo lige sådan noget at naturdebattøren Michael Stoltze kunne deltage i, det ville være særdels oplagt. Nu kommer Johs N. Frandsen nok frem.

  8. Bo K.Stephensen siger:

    Miljøreportagen er åbenbart også røget i svinget. Der er efterhånden ikke meget tilbage i P1, selv naturen er nu blevet for smal for P1. DR2 er begyndt at sende nogle udenlandske programmer om evolution, der var også et om horncikader, det var klasse. Hvad forskerne dog ikke udsætter sig selv for af flåter og myg og bid af alle mulige insekter. Du kunne jo godt have en lille serie om sommerfugle eller en anden natur på en lokal TV2 station i dit område.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s