Landbrugskommissionen haster

Den enorme gæld i landbruget er en central del af den aktulle økonomiske krise. Det fremgår tydeligt af den seneste udvikling for Danske Bank

Går det galt for landbruget (guderne forbyde det!), så kommer vi alle sammen til at betale et flercifret milliardbeløb. Det er derfor, det er så vigtigt, at landbruget finder fælles fodslag og fælles løsninger sammen med det øvrige samfund.

Lige nu oplever jeg et erhverv i alvorlig splid med sig selv. De forskellige fraktioner i erhvervet hakker hinanden til plukfisk, og bagefter kan vi andre så betale for at få ryddet op. Derfor haster arbejdet i regeringens natur- og landbrugskommission som død og pine. Det kan kun gå for langsomt med at sætte kommissionen i gang.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, krise og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

34 svar til Landbrugskommissionen haster

  1. Problemer er at erhvervet ikke omstillede sig i tide, en process der skulle være begyndt for mindst 10 år siden. Nu står man med ryggen mod muren med en produktion som er uholdbar natur og miljømæssigt, men også økonomisk. Det er lidt som den græske økonomi, vi kan holde den kørende men er vi parate til det så længe de ikke forstår at problemerne er selvskabte og ikke mindst udviser ville til at ændre adfærd?

  2. Enig i at landbrugskommissionen skal igang og er vigtig. Bortset fra “landsbytosserne” i Bæredygtigt Landbrug, som ikke vil vedkende sig kvælstofs betydning, er der dog ingen “der slår hinanden til plukfisk” i landbrug fødevarer.
    @Størup: Dansk fødevareproduktion er holdbar økonomisk og er i stærk bedring natur og miljømæssigt, men ikke helt i mål endnu.

    • Karl Iver:

      Landbrug & Fødevarer har været i årevis alt for passiv og må forstå, at passiviteten har skabt grobund for bl.a. Bæredygtigt Landbrug. Ministerens opgave bliver at samle erhvervet om et fælles fodslag og en fælles vision. Her er det vigtigt, at L&F bliver mere nytænkende og aktiv.

    • “Landsbytosser” – hmm. Husk en god tone i debatten. Den slags ord sårer og kan skygge for en sober debat på et ordentligt, fagligt plan.

  3. Måske skulle vi ligesom grækerne forlange en folkeafstemning om, hvilken type landbrug vi skal have i fremtiden. :-). Men jeg er helt enig med Peder.
    Det er jo ikke hele landbruget, der er på vej ned. Det er primært store svineproduktioner, der truer banker og kreditforeninger. Problemet er man alt for længe har tøvet med at trække stikket ud for de urentable svinebrug. De bruger til gengæld megen nedladen retorik på at skylde banker, regering, kommuner, økologer og andre for deres ulykkelige situation. Men i virkeligheden ligger problemet hos dem selv. De ser ikke muligheder, men kun begrænsninger. Det gør andre landmænd. Derfor er landbruget i splid.

  4. @Karl Iver, jeg mener desværre aldrig vi har været så langt fra at være i mål miljø og naturmæssigt. Det eneste positive er at kvælstof tabet er reduceret, men det skyldes ene og alene lovgivning. Når vi ser på den industrialiserede dels natur og landskabs påvirkningen så står det virkelig skidt – der er forsvundet rystende meget natur de seneste årtier, og den natur der er tilbage er så næringspåvirket at arter forsvinder med hast. Vi er muligvis det land i Europa, hvor det står absolut værst til, også derfor er det i den grad brug for at få et overblik over situationen – det kan natur- og landbrugskommissionen forhåbentlig være med til. Det bekymrer mig dog, at L&F samt BL synes at have skyklapper på, og har overbevist sig selv om at det går i den rigtige retning, når næsten al forskning viser det stik modsatte. Jeg skriver ikke dette for at være på nakken af landbruget, men landbruget fylder bare enormt meget i Danmark, og er derfor det erhverv som påvirker naturen og landskabet mest. Det skal vi altså have rette op på. Min vurdering er at en omstilling til en natur- og miljøvenlig produktion af kvalitetsfødevarer er vejen ud af krisen for erhvervet – men det kommer til at koste blod sved og tåre at omstille sig, og vil kun ske hvis folketinget udstikker nogle klare og tydelig rammebetingelser for fremtidens landbrugsproduktion.

    • Tja, du lever i en anden verden end mig.
      Det er en kolossal præstation at mere end halvere kvælstoftabet fra dansk landbrug. Ingen andre har gjort noget lignende, og Danmarks fødevareproduktion er nu på alle parametre en af de mest miljøeffektive i verden. Det er ikke sket på “grund af lovgivningen” men på trods af, at miljøreguleringen har været elendig: inputregulering i stedet for outputregulering. Og fordi kvælstoftab er spild. Med dagens N-priser taber landbruget stadig 200.000 tons N/år til en værdi af 1,6 mia. kr.
      Og så er det ikke rigtigt, at “alt går tilbage”. Vandmiljøet er i bedring. Ingen iltsvind i vandløb, OK badevand i det eneste af DK og aftagende eutrofiering.
      Desuden restaureres vandløb, og der oprettes flere og flere områder med uberørt natur.
      Det er korrekt, at der er et biodiversitetsproblem i DK, men det skyldes, at der mangler plads til naturen, ikke er styr på “ammoniaktågerne”, og at statsskovene drives for at tjene penge. Økologisk jordbrug er kun marginalt bedre end konventionelt brug på dette område og løser ikke problemet. Det gør kun mere plads, og rensning af udslip fra husdyrbrug.
      Vi producerer allerede alle de “kvalitetsfødevarer” i Danmark vi kan sælge, og får en højere pris end verdensmarkedsprisen f.eks. på svin netop på grund af kvaliteten.
      Det tjener ikke noget formål at “mobbe” dansk fødevareproduktion ud af DK, det skader dansk økonomi og det globale miljø.

  5. xcalvinx siger:

    Til Karl Iver

    Så må resten af norden jo også være landsbytosser da de er gået væk fra tanken om at det er kvælstof der er synderen i vores vandmiljø. De fokuserer derimod på fosfor som også er det store problem i DK’s indre farvande. Samfundet stiller krav til landbruget men samfundet skal også selv til at tage vare på naturen. Fosfor udledning fra byerne skal være forbudt og så vil vi se en mærkbar effekt på vandmiljøet.

    Men hvad med tilstanden på landjorden? Her skal der andre midler til end bræmmer og restriktioner. Der bør udtages den del af landbrugsjorden i DK som samfundet vil bruge til natur. Resten skal landbruget så forvalte efter “god landbrugsfaglig skik” og hele dette opkøb af naturarealer skal naturligvis ske til markedspriser men vil samfundet betale?

    • Resten af Norden? Den må du vist længere ud på landet med, bare fordi der er en enkelt svensk forsker, der iøvrigt korrekt peger på, at der andre årsager til dårligt vandmiljø end kvælstof, er ikke hele Norden og frikender ikke kvælstoffet.

  6. john jørgensen siger:

    Jeg mener at fosfor er et overset miljøproblem i DK.
    Det kan vise sig umuligt at løse problemet kun med kvælstof reduktion.
    Og så var det vel Anders Fogh der dødsdømte brakmarkernes naturværdier.
    Og bankerne der, i grådighed lokkede landbruget til flere lån.
    Godt hjulpet af landbrugets egne rådgivere.
    Nu skyder alle mod landmanden.
    Hvor er forbrugerne, der efterspørger øko-svinekød mm?

  7. john jørgensen siger:

    “…Resten skal landbruget så forvalte efter “god landbrugsfaglig skik” og hele dette opkøb af naturarealer skal naturligvis ske til markedspriser men vil samfundet betale?…”

    Bæredygtigt landbrug foreslår at bruge EU landbrugstilskud til at tage 15-20% af den ringeste produktionsjord, (= den bedste natur) ud af egentlig landbrugsdrift.
    Det ville give en enorm effekt.
    Er de landsbytosser???

  8. Hans Petersen siger:

    Karl Iver Dahl-Madsen
    Jeg må forstå dit indlæg sådan, at du ved meget om kvælstoffets betydning i havmiljøet.
    Jeg synes du skulle give noget af din viden videre. Der kunne være ting imellem, som en “landsbytosse” kunne lære af.

    • Det er i grunden meget simpelt. Kvælstof er et plantenæringsstof. Det er derfor man gøder markerne på land. Kvælstof fremmer på samme måde væksten af vandplanter, hvilket forringer sigtdybden og øger iltsvindet.

      • Hans Petersen siger:

        Nu er det nok ikke lige i denne tråd, at der skal tages en større diskution op om kvælstoffets rolle i havmiljøet. Det vil være at køre den af sporet.
        Jeg kan henvise til tråde og indlæg, der har været det sidste år i f.eks. ing.dk – F&N.dk – Bl.dk m. fl.

      • Tak, Hans Petersen. Jeg er enig.

        Kom i stedet med konstruktine indlæg om natur- og landbrugskommissionen og forventningerne til den.

  9. Bo K.Stephensen siger:

    Hvem skal i grunden være med i denne kommission ?, Hvad skal de beskæftige sig med ? Hvor lang tid vil arbejde tage ?. De står jo over for en gigantisk historisk opgave, som vel mindst tager 6-12 måneder, at få udredet. Man må håbe, at det hele ikke ender i økonomi og rammevilkår + vækst. Men hvem ved i grunden noget om naturtyper og biodiversitet i dette bette land ?.

  10. Fødevareminister Mette Gjerskov siger, at arbejdet nok kommer til at tage omkring et års tid. Sammensætningen af kommissionen er endnu ikke på plads. Der er mange, der ved noget om biodiversitet og naturtyper, og på dette område skal der naturligvis nogle vidende personer med i kommissionen.

  11. Hans Petersen siger:

    Efter min mening skal kommisionen have de store briller på, og ikke forfalde til detailstyring, som man ofte ser. Det kommer der sjældent noget godt ud af.
    Når jeg ser rundt i mit lokalområde -Røsnæs-, så spænder det, bare i en radius på 2 km, fra prima landbrugsjord over dårlig landbrugsjord, udgravede tørvemoser,lergrave,oversvømmede strandenge,overdrev, som springer i slåenkrat til stejle skrænter, som ganske langsomt skrider ud i stranden. Der sker en løbende forandring hele tiden.Ingenting er i morgen, som vi ser den i dag.
    Der må udpeges de arealer, som må drives landbrugsfagligt optimalt.
    Hvad der så skal ske med resten, er et spørgsmål om kræfter og økonomi.
    Økonomien kommer man ikke uden om. Man skal have råd til at være god.

  12. Hans Petersen siger:

    kommisionen bør måske også overveje om det krav, der binder svineproduktionen sammen med jordbruget, kan ændres.

    Set i bakspejlet var det en kæmpe dumhed, at de to grene ikke blev skilt ad i tide, Der var på et tidligt tidspunkt enkelte røster fremme om en deling, men det blev aldrig til noget.

    Det er nok for sent nu. Det vil, under alle omstændigheder, få store økonomiske koncekvenser for de mange, som har købt jord i dyre domme for at opfylde et harmonikrav, selv om det nok er det rigtige med en deling.

    • Peder Størup siger:

      Jeg er helt enig i at harmonikravet er et stort problem, og har drevet ødelæggelsen af vores landbaserede natur – kort sagt så har vi ofret den landbaserede natur for at beskytte vandmiljøet.

      Hensigten var at undgå en koncentration af bedrifter i nogle områder med overgødskning tilfølge – resultatet er at vi er endt med svine eller kvægbedrifter næsten overalt, så gyllen kan fordels jævnt uanset om jorden er rentabel at dyrke eller ej. Det er hverken godt for naturen eller landbruget.

      Min holdning er at kødproduktionen er for stor i forhold til landets størrelse, ikke kun i forholde til natur- og miljøbelastningen men også landskabeligt. De bedriftsbygninger der bygges i dag er næsten altid ualmindelig grimme og skæmmende for landskabet, det gælder forøvrigt næsten al nybyggeri i Danmark. Vi skal bliver bedre til at beskytte landskabet og naturen, den opgave vil blive langt lettere ved at reducere husdyrtrykket i nogle områder og så fastholde det i andre, selvfølgelig med krav om at der også her skal tages hensyn til naturen og landskabet. I disse robuste områder kan man så med omtanke have lidt lempeligere miljøkrav – eller undgå generelle stramninger. Det skal dog ske med stor omtanke for dem så kommer til at bo i disse landbrugsområder, så de ikke ender med at bliver stavnsbundne til usælgelige huse eller bliver påvirket negativt.

      En reduktion i antallet af husdyr vil også reducere behovet for import af foder, som på mange områder er meget problematisk, hvis miljøproblemer vi ellers også skal tage ansvar for.

      Jeg finder det derfor hensigtsmæssigt, at fordele de 2,7 million hektar vi har under plov ligeligt mellem 900 tusinde ha intensiv, 900 tusinde ha ekstensiv og 900 ha vild natur – det resterende areal på ca 1,6 million hektar fortsat forvaltes under hensyn til natur og landskabet men hvor byerne og vejen kan være i overensstemmelse med den gældende planlov. Fordelen er at vi får sat et loft over hvor meget der skal drives intensivt og ekstensivt, og hvad der som minimum skal være vild og voldsom natur. Økonomisk tror jeg det kan blive et stort aktiv, vilde naturområder kan skabe et stort turistpotentiale. Den intensive del kan så få lidt mere ro og plads til at fungere på markedsvilkår og de ekstensive arealer kan levere specialprodukter som det bør være muligt at løfte til et særligt brand for Danmark.

      • Jeg mener harmonikravet allerede er væk på den måde ,at hvis man renser sit gylle godt nok, behøves ikke noget jord. Under forudsætning af at der sker tilstrækkelig rensning på husdyrbrug er det kun markedet, der sætter grænser for, hvor mange dyr, der kan produceres i DK. Da danske husdyrproducenter er særligt dygtige til at opnå høj foderudnyttelse, er det en fordel for det globale miljø, at planterne importeres til Danmark.
        Jeg enig med dig i, at “vilde naturområder” ser en stor turistattraktion.

  13. Bo K.Stephensen siger:

    Michael Stoltze, mange personer ved noget om naturtyper og biodiversitet, men skal de så også have de politiske briller på ?. De kan nemt blive klemt med deres holdninger, som modstanderne så kalder politiske. Men altså at der skulle være mange der ved noget om disse områder, det ved jeg nu ikke. Men ok, det må så være Rasmus Ejrnæs og Carsten Rahbek. Ja, hvorfor ikke Michael Stoltze i kommissionen, det er faktisk ikke nogen dårlig idé, sommerfugleekspert og manden med fingeren på pulsen og i den danske muld.

  14. Ifølge fødevareministeren vil Natur- og Fødevarekommissionen først være på plads i begyndelsen af 2012:
    http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2011/11/7/Landbrugskommissionfoerstklarefternytaar.htm?fag=A

  15. Bo K.Stephensen siger:

    I Politiken den 7/11-11 står der, at den vil blive nedsat inden jul, arbejdet vil vare ca. et år.

  16. Jeg og andre aktører er blevet interviewet af TV2. Indslaget kan ses her: http://www.tvmidtvest.dk/indhold/landbruget-toppes-med-de-groenne

  17. Bo K.Stephensen siger:

    Kan man både tro og tvivle på samme tid ?. Michael Stoltze taler her om natur og landbrugskommissionen. Altså han tvivler på denne, men han tror også. Troen må komme tvivlen til gode. Det handler vel ikke kun om bøvlede regler, som landmanden siger. Hvis reglerne blev forenklet men også strammet, så ville landmanden jo også være imod dem. Så hvordan man finder en balancegang her, er ganske svært. Men hvorfor er der åbenbart ingen der taler om naturens tilstand herunder den biologiske mangfoldighed. Jeg har set et utal af programmer om landbruget, men biodiversiteten bliver aldrig nævnt. Vi arbejder og lever af naturen, bliver der sagt, så vi vil ikke skade denne, da det vil forringe vores erhverv.

    • john jørgensen siger:

      Der har faktisk været et lyspunkt og en mulighed fremme i debatten;
      Politikerne kan vælge at øremærke en stor del af arealstøtten til landbruget, så der skal leveres ekstensivt landbrug for pengene.
      Bortset fra Landbrug og Fødevarer, ser der ud til at være basis for sådan en aftale,
      Måske også med deltagelse af de konservative.

      Det må da siges at være win-win…

      • Det er rigtigt, og den mulighed håber jeg virkelig, at politikerne griber. Det er især oplagt nu, hvor regeringen har bebudet, at den vil kæmpe for, at Danmark får flest mulige af EUs landbrugsstøttekroner.

  18. Bo K.Stephensen siger:

    Man kan også spørge sig om DN vil biodiversiteten. DN har bredt deres vinger ud på alt for mange resortområder, så nu er de blevet noget stækkede. Det er rigtigt, at der er en skyttegravskrig igang, den har varet i mange herrens år. Men hvordan kommer man op ad hullerne og kommer frem til fælles løsninger ?. Politkerne bestemmer, hvordan fremtidens natur skal se ud, de følger medierne. Medierne skriver ikke om naturens trængsler. Poltikerne vil have løsninger på klima og energiområdet, men de er endnu ikke nået til holdbare tiltag, når det gælder naturtyper og biodiversiteten, hvorfor tøver de her ?.

  19. Tjah.. jeg må vist til tasterne og få skevet et par nye, kontante kronikker til de store dagblade om det her. Og så skal TV også på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s