Nationalparker i dyb krise

Nationalpark Skjern Å skulle have været indviet af dronningen den 25. juni 2011. Men det blev aflyst i sidste sekund, og nu er det slet ikke sikkert, at nationalparken bliver til noget. (Foto: Michael Stoltze).

Fint skulle det være:  Nationalpark Skjern Å skulle indvies, og dronningen var hidkaldt og på plads til stor folkefest den 25. juni 2011.

Men bare to uger forinden blev hele det store hurlumhej aflyst. Der var nemlig ballade i baglandet. Og siden er der intet sket på grund af valgkamp og regeringsskiftet. Nu har borgmestrene i området forståeligt nok bedt om et møde med miljøminister Ida Auken om sagen. Efternavnet Auken bør naturligvis ikke være hende til last; men i Vestjylland har de ikke glemt Ida’s morbror, Svend Auken, som de på egnen anså som en centralistisk tromle. Derfor kan det blive meget op ad bakke for miljøministeren, som må starte med at overbevise parterne om, at hun ikke er en ny Svend.

I Nordsjælland er der også bøvl.  De seks borgmestre, som er berørt af etableringen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland, er ved at miste tålmodigheden. Arbejdet er gået i stå, og nu vil borgmestrene have en afklaring. De har bedt om foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Det startede ellers så flot med indvielsen af Nationalpark Thy i 2008 og Nationalpark Mols Bjerge i 2009. Men indvielsen af Nationalpark Vadehavet en iskold oktoberdag i 2010 var allerede en mærkværdig halvhjertet affære, og nu er der tegn i sol og måne på, at de to sidste nationalparker måske slet ikke bliver til noget.

Krisen har været under opsejling længe. Den forrige regering ville gerne klippe snore over til danske nationalparker, men ikke finansiere dem. Derfor mødte regeringen kritik fra både lodsejere, eksperter og grønne organisationer.

Hvad den nye regering vil med nationalparkerne er der vist ingen, der ved. Men man kan frygte, at den vil forsøge at gennemføre (de ønskværdige) større ambitioner med tvang og ekspropriationer. I så fald vil det helt sikkert blive dødsstødet for flere nationalparker i Danmark. Tvang skaber for alvor modstand og oprør. Det dur ikke.

Nationalparkerne i Danmark skal i stedet bæres igennem og etableres på gode og ambitiøse visioner, god planlægning, frivillighed og masser af midler til opkøb, naturforvaltning og sund markedsføring. Hvis regeringen begynder at gå den vej, vil nationalpark Skjern Å og Nationalpark Kongernes Nordsjælland snart kunne indvies med succes. Og hvem ved: Måske kan nogle af de mest oplagte nationalparkkandidater, der helt urimeligt blev tilsidesat i første hug, komme i spil igen.

Læs også: Danmark kludrer i nationalparkerne

og: Koks i Danmarks nationalparker

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Nationalparker og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

21 svar til Nationalparker i dyb krise

  1. Peder Størup siger:

    Jeg mener nok desværre at vi bør stoppe med de 3 vi har, og så få dem til at fungere først. Der er tilsyneladende hverken penge eller vilje til de sidste, og jeg kan frygte at findes pengene så går de fra naturprojekter som er så hårdt tiltrængte udenfor Natura 2000 områderne og Nationalparkerne. Finansieringen skal i alt fald være på plads først, og det skal være tydelig at pengene ikke begrænser naturpleje og genopretningen i resten af landet – men hvordan sikre man det?

  2. john jørgensen siger:

    Uden at have kendskab til detaljerne i NP Mols Bjerge, er det også mit indtryk at en stor del af financieringen går til andet end naturpleje og -genopretning.
    Om det er smart, feks aht den folkelige opbakning til biodiversiteten ved jeg ikke.

    Jeg tvivler på det.
    Jeg ønsker mig mest natur for pengene.

  3. Andreas Semler-Höll siger:

    Kun streger på kortet?
    I al de år, der har været tale om at etablere en “Nationalpark Kongernes Nordsjælland” har den offentlige debat – og den, der foregik bag ved lukkede døre – været præget af at slå strege på et kort. Lodsejernes spørgsmål om, hvilke konsekvenser det havde for dem at ligge inden for Nationalparken, blev besvaret med “ikke nogen særlige” … Hvilket de også hørte, da Natura 2000-arealer blev afgrænset … og da Naturbeskyttelsesloven blev vedtaget.

    I al den tid har jeg SAVNET en debat om INDHOLDENE AF en nationalpark – hvad vil NATIONEN med Kongernes Nordsjælland? Er det NATUREN? Er det KULTURHISTORIEN? Er det FRILUFTSLIV og adgang i det åbne land? Er det TURISME? Er det salg af SUNDE FØDEVARER MED IDENTITET?

    Disse emner har vi ikke hørt så meget om. Hvad kunne man dog gøre i en Nationalpark, og hvor kunne man dog lokke folk (FOLK!) med på projektet Nationalpark med ideer til gode projekter!
    Nej. I stedet for har vi mest hørt om nogle menneskers ivrighed om at gerne villle slå streger for at markere territoriet … hvilket minder mig mest om han-hundenes adfærd.

  4. Mener I, at afklaringen omkring det videre arbejde med nationalparkerne skal ske i den kommende Natur- og Landbrugskommission?

    • Peder Størup siger:

      Nej – nationalparker er noget helt særligt, som ikke bør blandes ind i det arbejde.

      Natur- og Landbrugskommissionen bør give viden om arealanvendelse og de økonomiske konsekvenser for samfundet og naturen som verdens mest intensivt dyrkede land. Nationalparkerne bør være samfundets gaven til naturen, og noget som er hævet over den generelle landbrugs og naturpolitik.

  5. Martin Stoltze siger:

    Jeg er enig med Peder. Hvis der skal være nogen mening i at bruge etiketten nationalpark, så skal det være fordi områderne én gang for alle bliver hævet over den almindelige (men vigtige) diskussion om arealforvaltning.

    Nationalparker findes i de fleste lande. Når man besøger såden én, forventer man sig at finde den bedste og vildeste natur, landet har at byde på. Der skal være en kerne med ekstraordinær naturværdi og en tydelig identitet. Man kan godt arbejde med nogle randområder, som på sigt kan øge områdets værdier, men det er et problem når nationalparken indeholder for meget, som ikke er natur. Det betyder måske, at nationalparker i Danmark ikke kan blive så store, som man kunne drømme om, men jeg mener det er bedre med en mindre park med et tydeligt indhold end et stort miskmask. I Sverige har man de store nationalparker i nord, men også tre små nationalparker i Skåne. Det er indholdet, som er afgørende, ikke størrelsen. Men selvfølgelig skal parken være så stor som muligt ud fra de givne forudsætninger. Nationalpark Söderåsen burde f.ex. have været større, mens den mindste svenske park, Dalby Söderskog, er naturligt afgrænset af omgivende agerland. En anden historie er så, at den lille skov næppe er interessant nok til at motivere nationalparksstemplet. En gang troede man, at det var en urskov, men det er det ikke.

    Det er fint nok, hvis man også vil arbejde med store, sammenhængende kulturlandskaber. Det er faktisk en rigtig god idé. Men så bør det hedde noget andet, F.ex. biosfærereservat, som netop er den internationale betegnelse for områder, hvor natur og kultur går op i en højere enhed.

  6. Bo K.Stephensen siger:

    På Altinget er Niels Wilhjelm ikke helt tilfreds med udformningen af de danske nationalparker. Men de danske nationalpark vil være alt i en, kultur og natur blandet godt og grundigt sammen. Så ved jeg godt, at blogindehaveren vil sige, at de to begreber hænger uløseligt sammen. Men beslutningstagerne taler jo mest om kulturen, de glemmer naturen. Nationalparksydfyn har jeg fuldt meget tæt, her kommer den biologiske mangfoldighed meget langt nede i hierkiet hos politikerne. Naturtyperne er blot baggrundsbilleder der skal farves med forskellige kulørte indslag såsom bosætning, rektreative indspark, turisme, arbejdspladser, alt er forudsigeligt. Politkerne kender jo intet til biodiversitet og naturtyper, men det er vel også naturligt. Det er aldrig godt, at give magt og indflydelse til folk som har en viden på dette felt. Der blev skrevet mange flotte rapporter om denne sydfynske park, naturgrupperne havde mange fine indlæg med. Men hvorfor fylder disse så lidt i selve beslutningsproccessen ?. Man taler hele tiden om en manglende demokratisk proces, men alt blev endevendt ned til mindske detalje. Sådan foregår det sikkert rundt omkring i de forskellige nationalparker, man skal tage mange hensyn til alt imellem himmel og jord. På Sydfyn var man bange for alt det der kommer øst for Storebælt, akademikere, københavnere, byboere. Man frygter simpelthen viden. Så er der selvfølgelig også den klassiske økuller, man er i generationer blevet isoleret fra den store grumme omverden. Så nationalpark sydfyn hænger med næbbet i dyndet.

    • Martin Stoltze siger:

      Al respekt for lokalt demokrati, men nationalparker noget staten skal styre, ellers giver det ingen mening at anvende netop det begreb. Den lokale markedsføring, turisme og udvikling er fin og vigtig. Jeg arbejder selv med den slags i Sverige. Men der er nødt til at være en kerne af ekstraordinære naturværdier, som bliver sikret og fremhævet som noget, der virkelig er værd at besøge. Det ligger jo i ordet, at en nationalpark har betydning ud over det lokale.

      Nationalpark er et internationalt gangbart begreb. Vi burde tænke på dem som inter-nationalparker. D.v.s. at de indgår en europæisk og verdensomspændende “superliga” for naturområder. Det er sådan vi selv oplever nationalparker i andre lande.

      De sydfynske øhav er internationalt set noget ganske specielt – et druknet morænelandskab – så området er der ikke noget i vejen med. Det lyder som om, at det der mangler er, at staten finder sine egne ben i nationalparksarbejdet. Sådan ser det i hvert fald ud, når man ser det udefra.

  7. Bo K.Stephensen siger:

    Mon ikke man skulle indvie Skjern å også stoppe der. Jeg vil hermed give altmuligmanden udi naturen Peder Størup ret .

  8. Bo K.Stephensen siger:

    Den sydfynske nationalpark med det sydfynske øhav drukner i den demokratiske proces. Demokratiet fremmer i dette tilfælde bestemt ikke biodiversiteten nærmere tværtimod. Det er faktisk utroligt, at her går man og tror, at den demokratiske proces vil skabe grundlaget for en nationalpark, men den modarbejder den kraftigt, men sådan er det jo med flertaltsstyre. Folk der vil biodiversiteten er jo en minoritet overfor en altædende majoritet, der forsluger mangfoldigheden og gør den mainstream. Proces fremfor biologisk indhold det er åbenbart vejen frem.

    • Martin Stoltze siger:

      Jamen internationalt set, så har fede nationalparker heller ikke en dyt med demokrati at gøre😉 Nu er Danmark jo nogenlunde demokratisk, og det skal vi være glade for. Hvad man kunne ønske var bare at staten træder i karakter på området. Det er der ikke noget udemokratisk i, for staten er os alle sammen och vi har valgt nogle politikere til at tage beslutninger for fælles regning. Selvfølgelig skal det lokale demokrati med på råd, men de skal sgu ikke styre processen.

  9. Bo K.Stephensen siger:

    Processtyring styre benhårdt hele forløbet fremtil en endelig nationalparkafgørelse, sådan er det bare. De lokale vil altså ikke have indblanding af folk udefra, de skal være lokalt forangret i noget der kan fremme konkurrenceevnen og ikke være fritidsorienteret. Det er jo sådan, at modstandergruppen på Ærø går imod oprettelsen af kogræsserlaug, da det netop vil gå ud over de andre bedrifter på øen. Statsindblanding er som en rød klud for modstanderne. Nationalparkerne er lokalparker, der er ikke mange der må blande sig i deres meget proviensielle arbejde. Alt for mange fagfolk udefra, er jo også bandlyst, selvom Rasmus Ejrnæs efterlyser dette. Man skal ikke have nogle folk, der har en viden, som kan være med til at man får indført flere restriktioner. Jo, mindre biologisk viden et område har, desto bedre, og mindre beskyttelse. Det er godt, at man holder akademikere og andre med specielviden på afstand, da de jo kan skabe grobund for indsigt i nogle naturtyper.

  10. muesli0904 siger:

    Nå, I har skrevet jer rigtigt varme, godt at se ilden i sjælene!
    Jeg tror nok, at de fleste vil bakke staten op omkring en nationalpark, der (beskytter) fremmer den vilde natur, hvis kernezonerne allerede er statsligt ejede, og hvis der er klare forudsætninger for randzonerne, der beskriver samværet mellem kultur og natur. Dette indtryk udleder jeg af mine iagttagelser fra landet syd for grænsen, hvor jeg har levet de første 35 år af mit liv.

    Blandt forudsætningerne måtte der gerne være en plan for opkøb af vigtige arealer i kernezonerne og måske 10 principper for økonomiske og sociale aktiviteter i randzonerne, der beskriver, hvor rejsen skal gå hen. – I og med, at det er nationen, der vil noget af (og med) borgerne indenfor parken, må nationen også udvise storsind, dvs. betale sig til det, den vil have, og ikke straffe dem, der ligger indenfor.

  11. Bo K.Stephensen siger:

    Fremragende med Nationalpark TV fra Thy det rammer plet og viser hvad en park kan rumme og bruges til. Blogindehaveren var i felten og vælten i denne Thypark, talte en del om naturforståelse og markedsføring. Er det mon tyske turister, der vil komme til denne park ?. Så bør man massivt markedføre den i tyske medier, tænk sig hvis NDR kom forbi, de laver i forvejen mange naturprogrammer. Bloggeren var dog ikke så kritisk i programmet, som indlægget her lægger op til, den dybe krise blev ikke nævnt så kontant. Man kom dog ind på det økonomiske aspekt. TV-midtvest laver også Naturriget, som også er ganske seværdigt. Men der er nu langt fra computeren ud i naturen, hvordan skal man tage springet fra den vituelle verden udi naturens vidunderlige univers. Michael Stoltze kæmper en brav kamp, enmandshæren der tromler frem og prøver at fokusere på noget essentielt. Naturen bør markedsføres som noget nærmest livsnødvendigt, som viser liv og det endelige mål nemlig døden.

  12. Bo K.Stephensen siger:

    Det er vel mere lokalparker end nationalpark, når det er kommunerne der har vetoret. Alt tyder på at Skjern å ryger i svinget, hvis den bliver udvidet med den sydlige del af Ringkøbing Fjord + Tipperne, det bestemmer Ringkøbing-Skjern kommune åbenbart. Men det virker vel naturligt, at den del kommer med, så ved jeg ikke om de også mener Værnengene, dem har der jo været en del problemer med.

  13. I Thy er der sat flotte og informative skilte op omkring nationalparken. Det er der ikke omkring Nationalpark Mols Bjerge. Det ville nemlig se temmelig latterligt ud, for nogen steder er der by og andre steder er der intensivt dyrkede marker!

    Nej – jeg tror vi skal indse, at nationalparkbegrebet kun bør omfatte den vilde natur og i et vist omfang den ekstensivt drevne natur, hvor man ikke gøder, sprøjter, dræner eller bygger. Andre områder med byer og intensivt landbrug kan så evt. kaldes “naturpark” (et begreb, som bl.a. er velkendt i Tyskland). Måske kan arealer i disse naturparker siden blive en del af nationalparken. Det kræver ekstensivering eller udlæg til vild natur gennem statslige opkøb eller indgåelse af permanente aftaler om ekstensiv drift og indlemmelse af arealer under naturbeskyttelsesloven.

    I Skjern Å synes jeg det er fornuftigt at inddrage Tipperne og den Sydlige del af Ringkjøbing Fjor og så til gengæld lade de intensivt dyrkede arealer udgå eller få status som naturpark. Først skal naturparkbegrebet dog have et lov- eller regelophæng i Danmark. Det findes ikke endnu. De få danske naturparker, som findes, kan være fine, men neturparkbetegnelsen er hjemmestrikket.

  14. Bo K.Stephensen siger:

    I tante Berling er der idag en artikel der hedder Feriefyrste: Turister er ligeglade med naturen. Er de mon også ligeglade med nationalparkerne ?. Det er åbenbart svært, at vise naturen som den er. Turisterne er da sikkert glade for de danske kyststrækninger ingen tvivl om det. Når det gælder indlandsnaturen så begynder det at knibe. Nationalparkerne er jo allesammen kystparker. Der findes åbenbart ikke bevaringsværdig natur nogle kilometer fra havet grønne bølgetop.

  15. Hans Petersen siger:

    En oplysning som jeg synes ser meget frornuftig ud. Så kan tingene få lov til at udvikle sig stille og roligt.

    http://www.maskinbladet.dk/artikel/ingen-kompensation-nationalpark-ramte

  16. Ja – det er nødvendigt, at hun understreger, hvordan lovgivningen er. Det er godt for processen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s