Ord er taknemmelige

De danske regler for udbetaling af landbrugsstøtte tvinger landmanden til at opdyrke denne lavning. Ét af titusindvis af steder, hvor tåbelige regler er til skade for landbrug, natur, landskab og Danmarks økonomi. (Foto: Michael Stoltze).

Som en markering af 100-års jubilæet for Danmarks Naturfredningsforening (DN) og 10-året for udgivelsen af Wilhjelmudvalgets rapport om naturbeskyttelse En rig natur i et rigt samfund, afholdt DN’s studenterafdelinger i går konferencen Wilhjelm+10 i København.

Konferencen havde fokus på fremtidens natur, og DN havde bedt en række aktører komme med henholdsvis visioner og konkrete eksempler til inspiration.

På konferencens første session kom direktør i Landbrug og Fødevares afdeling for Miljø og Energi, Niels Peter Nørring, med et indlæg om alt det, landbruget gerne vil gøre: Udføre landskabspleje, udtage landbrugsjord til beskyttet natur og i det hele taget arbejde for, at landbruget får en dobbeltrolle som både fødevareproducent og naturforvalter ved at opstille klare mål for de ca. 75 % af Danmarks landareal, som landbruget ejer. Og naturligvis vil landbruget overholde gældende miljø- og naturbeskyttelseslove.

Det var et fint oplæg, som jeg nærmest kunne tilslutte mig 100 %.

Men da vi kom til debatten om eftermiddagen, konstaterede Niels Peter Nørring tørt: “Der er ingen penge.”

Landbrugets vision er nok så smuk, men den forbliver et luftkastel, så længe Landbrug og Fødevarer skal bestemme. Ord er taknemmelige, og det har længe været tydeligt, at problembarnet hedder Landbrug og Fødevarer. Læs også: Milliarder på landbrugets tag-selv-bord.

Miljø reguleres af miljølovgivningen, som (i store træk) er baseret på internationale direktiver og knæsatte principper om bæredygtig produktion. Derfor bør miljøreguleringen ikke være konkurrenceforvridende, og derfor bør den være erstatningsfri.

Men målrettet natur- og landskabsbeskyttelse med krav om ekstensiv drift eller direkte udtagning af arealer til vild natur er indgreb i (ofte dyrt) tilkøbt råderet over arealer. Så det koster en hulens masse penge. De penge skal landbruget naturligvis have for at afstå jord eller ekstensivere driften. Det kan være gennem direkte statslige opkøb eller som engangsbetaling for, at driften af et areal bliver ekstensiveret samtidig med, at arealet bliver indlemmet under naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Som gældende regler og praksis er nu, har Niels Peter Nørring sådan set ret i, at der ikke er nogen penge. Men pengene er der, hvis regler og praksis bliver lavet en lille smule om. Det har Landbrug og Fødevarer bare haft held og dygtighed til at forhindre i årevis.

Det har selvfølgelig ingen rimelighed, at en privat organisation i den grad skalter og valter med samfundets betroede midler. Som skatteydere betaler vi hvert år samlet ca. 8 milliarder kroner til landbruget.

Politisk har regeringen netop meldt ud, at støtten til landbruget skal fortsætte, og at man (inspireret af landene i EU syd for Norden) vil kæmpe for flest mulige landbrugsstøttemidler til Danmark fra EU’s budget.

Den melding er jeg faktisk glad for, hvis den bare kobles sammen med den omlægning af støtten, som EU-kommissionen har arbejdet for i årevis:  Væk fra traditionel erhvervs- og produktionsstøtte og over til betaling for ydelser, som gavner almenvellet – herunder natur- og landskabsbekyttelse.

Det er en farbar vej, og her er det faktisk muligt at finde mange penge indenfor den eksisterende pulje. Nationalt kan Danmark bruge omkring 2 milliarder kroner (svarende til godt 25 % af den samlede danske landbrugsstøtte) målrettet til natur- og landskabsbeskyttelse.

Pengene skal stadig gå til landbruget, som altså ikke får en krone mindre (men nu måske mere som følge af den nye linje, regeringen har lagt!). Beslutningen om anvendelsen af landbrugsstøtten skal naturligvis tages af Folketinget og ikke, som det hidtil har været tilfældet, de facto af Landbrug og Fødevarer.

Hvis regering og Folketing træder i karakter og handler, kan Niels Peter Nørrings taknemmelige ord forvandle sig fra et luftkastel til en virkelighed til gavn for både landbrug, natur, landskab og – ikke mindst – dansk økonomi.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Landbrug, Landbrugspolitik, Landbrugsstøtte, natur, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til Ord er taknemmelige

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Detektor havde et detektorcheck af Bægerdygtigtlandbrug den 15/11-11 på DR2, et ret interessant indslag, tal er taknemlige. Michael Stoltze der er altså ikke en eneste landboforening, der vil bruge penge fra landbrugsstøtten, de henviser til landdistriktsmidlerne, så det er ikke kun L og F. Der er mange tåbelige regler der blokere for en bedre naturbeskyttelse og naturpleje, men hvem har hørt danske landbrug tale om biodiversitet. L og F har jo aldrig nævnt DMU”s rapport om biodiversitet fra 2010, jeg har ikke læst eller hørt noget. Jeg må desværre sige, at der bestemt ikke er noget der tyder på, at de 9 økosystemer vil være i fremgang frem til 2020 målet, de lysåbne områder vil fortsat være under et enormt pres. Det er uhyggeligt, så lidt der sker. Man bruger overhovedet ikke den viden man har på området. Hvorfor skal man have mere viden om naturtyper, når man ikke indkorporere den viden man har ?. Dansk naturforvaltning er en lang række af tilfældigheder og løse ender, der ikke kan fine hinanden.

    • Så godt, at direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, prøvede at redegøre for de enormt høje tal for de tab, som Vandmiljøplanen ifølge BL skulle have påført landbruget. BLs tal er givet alt for høje, og jeg synes at BLs metoderne virker underlige. Men sagen er, at ingen kender det “rigtige” tal, og at ingen nogen sinde vil komme til det. Sådanne “usikre” tal er både taknemmelige og dødirriterende i debatter, fordi man kan slås om dem fra nu af og til en hvilken som helst juleaften i fremtiden.

      Landdistriktsmidler er OGSÅ landbrugsstøtte. Det er de midler, jeg skriver om. De bliver næppe flere på initiativ fra landboforeningerne, (som jo er organiseret under Landbrug og Fødevarers hat). Så initiativet skal kommer fra politiske hold. Det er grunden til, at det er så hamrende vigtigt, at eksperter, som ved noget op det her, render politikerne på dørene.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Ok, jeg troede det var de 10 % af landbrugsstøtten, som man kunne bruge. Så må man håbe, at der er nogle eksperter, der vil rende politikerne på dørene. Men hvem det skulle være, det ved jeg ikke. Idag er det også en ganske fin artikel på to sider om Vibens trængsler i agerlandet i Fyens Stiftstidende, den handler også om støtten eller manglen på samme. Det var fint at BL havde en naturkonference ligesom Wilhjelm + 10, men sker der overhovedet noget konkret ?. Det virker lidt som om at BL har glemt deres naturkonference, hvor de jo nærmest var enige med DN i nogle af målene, det er vel den enighed man skal slå på. Nu handler alt om vandplaner, der findes åbenbart ikke andet. Naturplanerne er gået til syltning.

    • Desværre forstår jeg godt din pessimisme. Politisk står Naturplan Danmark ikke først i køen, og jeg er bange for, at den ikke engang bliver en del af Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er forrykt, og derfor er det vigtigt, at eksperter og grønne organisationer markerer sig kraftigt, overbevisende og begavet. Det var meget ærgerligt, at DN af ren berøringsangst ikke greb og støttede BLs idé om at bruge 1,8 mia. af landbrugsstøtten til naturbeskyttelse. Ideen er imidlertid ikke død, og derfor er det interessant, at DN skal vælge præsident til foråret. Måske kan der komme en fornyelse ad den vej.

  3. Jeg skriver på en opgave om landbrugspolitiske tiltag rettet mod fremme af biodiversitet i Schweiz. Jeg kunne derfor godt tænke mig at høre nærmere om de 25% af EU-landbrugsstøtten, der kunne bruges til natur- og landskabsformål. Er det en del af forslaget til den nye landbrugspolitik?

    Venlig hilsen
    Elisabeth Oakeshott

    • Kære Elisabeth Oakeshott

      Ja, der er det, regeringen formentlig vil bede den kommende Natur- og Landbrugskommission om at se nærmere på, så den nationale naturplan (Naturplan Danmark i regeringsgrundlaget) kan finansieres for “gamle” midler.

      Mvh. Michael Stoltze

  4. Jeg tror ikke på, at der er nogen vilje hos landbrugstoppen til at ændre på tingene. Alle de gange det højt og helligt er blevet lovet, at man ville levere bare det var frivilligt, er naturen og samfundet endt med en lang næse.

    Hele erhvervet er bygget op på leverancer af stor mængder industri kød og mælk til slagterierne og Arla, som ikke ønsker forædling i det første produktions led. Den forædling tager de sig selv af, ved at tilsætte kødet kunstig smag, krydderier og som færdigretter. Det suppleres med en massiv markedsføring, som skal forføre dansker til at tro at dansk bulkproduktion er baseret på kvalitet og naturhensyn. Det tjener mellemledet, slagterrierne og Arla på. I den forstand, så har vi og landmanden faktisk en fælles sag. Vi skal have naturen og dermed kvaliteten tilbage i produktionsledet, og Arla, Danish Crown, Tulip m.v skal ikke længere gennem L&F fortsat have lov til at skumme fløden på bekostning af landmændene og naturen.

    I forbindelse med en omlægning til en mere natur venlig produktion, skal der jord ud af drift mod kompensation. Men helt grundlæggende så er det er altså erhvervets ansvar, at sikre at produktionen ikke skader naturen og miljøet – jeg er træt af snak og dårlige undskyldninger fra erhvervet som: vi ved ikke hvor naturen er, de andre lande må – hvorfor må vi så ikke?, det er jo lovligt at sprøjte?, der er ikke økonomi i at tage hensyn, andre lande er meget værre end os, ødelægge naturen? – det er skam kun de brodne kar o.s.v

    Der er en vej frem, og det er lovkrav og omlægning af støtte til de producenter som sikre naturen og dyrevelfærd. Resten må klare sig på rene markedsvilkår, som stort set alle andre virksomheder gør i Danmark. Der er virksomheder som kan noget helt særligt, specielt omkring energi og forskning, som kan boostes med offentlige kroner – denne kategori ligger landbruget dog ikke i.

    Lad os høste de laveste frugter, og tage udgangspunkt i §3 arealerne, få dem genoprette og etablere bufferzoner omkring dem. Få en naturbeskyttelse af skov – og så lave en naturrejsning ordning målrette de tørre sandede bakketoppe, og gerne hvis det kan kombineres med væld som er drænet væk på skrænterne.

    Vi skal i gang NU, og ikke først når Natur og Landbrugskommissioner måske når frem til noget brugbart, som så skal gennem den politisk slagmark for at kunne realiseres – vi kan ikke vente de 2 – 3 år det vil tage.

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Jeg er nu meget bange for at klima og energiområdet vil stjæle al opmærksomheden. Faktisk kan der opstå en grotesk situation, hvor man laver miljøforbedringer, der føre til natur/biodiversitetsforringelser. Man må altså prøve at frakoble natur og miljøtiltag, der vil være nogle gange, hvor de indgår i en form for symbiose. Men politikerne ser grøn vækst og grønne arbejdsplader og energi som deres guldæg. Connie Hedegaard skrev jo netop at klimaet er hot, idag er naturen not hot. Så naturbegrebet kan blive fyldt op med miljø i den kommende natur og landbrugskommission, det vil være en katastrofe. Folkestemningen skal ville biodiversiteten, så hopper politikerne med på vognen. Man kan på fugleognatur følge en debat om dette “Jeg ønsker mig Karen Ellemann tilbage”. Her anerkender man desværre ikke helt modsætningerne imellem Natur og miljø.

    • Tak – du rammer plet!

      Klima- og energiområdet har allerede stjålet al opmærksomhed, og i sin yderste konsekvens ender den nuværerende såkaldt “gønne” politik med, at vi får et rent miljø og en fattig natur.

      Naturligvis er tingene forbundet, men der er brug for en selvstændig naturpolitik, en selvstændig miljøpolitik og en selvstændig klimapolitik i kampen for en rig natur, et rent miljø og et klima, der ikke går amok.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s